Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Analyse af brugervenlighed Her ser vi altså et tydeligt eksempel på, at testdeltagerne mangler navigationshjælp. Som tidligere nævnt bliver brugeren teoretisk set ifølge Nielsen, usikker og tøvende som resultat af et inkonsistent navigationssystem. Når dette er svært at udpege i vores test, kan det skyldes navigationssystemet i det hele taget. Sitets navigationssystem er så enkelt, som følge af de manglende bevægelsesmuligheder, at det er svært at betegne som et egentlig system. Forsiden fungerer som et indeks til en række undersider, hvorunder tre af siderne også har undersider. Når vores testdeltagere ikke virker usikre og tøvende ift. navigationssystemet, er det altså som følge af en enkel navigation. Selvom en enkel navigation til en vis grad kan lyde positivt, ændrer det ikke på den kendsgerning, at sitets navigationssystem ikke lever op til kravene for et brugervenligt navigationssystem. Som tidligere beskrevet følger brugeren på internettet oftest ikke en lineær struktur, med start, midte og slutning. På ideonskovbutik.dk er der dog tale om noget, som ligner en lineær struktur. Ud fra ovenstående analyse kan vi fastlægge sitets interaktionssituation som værende inden for den transmitterende ikke-interaktive funktion. Ifølge Lisbeth Thorlacius indebærer denne kommunikationsfunktion, at brugeren ikke kan interagere fysisk med sitet og påvirke forløbet eller informationsprocessen, fordi dette er fastlagt fra afsenderens side. Der er her tale om en envejskommunikation (Thorlacius 2002, s. 86). På Ideons site er der i høj grad tale om et fastlagt forløb, i og med at brugeren kun har så få navigationsmuligheder at vælge imellem. Ifølge Engholm bliver brugeren på et ikkeinteraktivt site en passiv beskuer og modtager af information. Denne kan ikke selv ”finde oplysninger og få oplevelser i den ønskede ’dybde’, fra bred orientering til detaljer om et emne.” (Engholm 2004, s. 59). Teksten Nielsen stiller høje krav til den skrevne tekst på nettet som følge af den måde, hvorpå man læser. Årsagen er grundlæggende den, at brugeren ofte kun skimmer tekst, når det står online. Dette afhænger dog i høj grad af, hvor stort brugerens informationsbehov er (Nielsen & Loran- 38 ger 2006, s. 258). Ifølge Nielsen afskyer brugeren tætte tekstblokke og tilstedeværelsen af sådanne tekster anses derfor som en tungtvejende brugervenlighedsfejl (Nielsen & Loranger 2006, s. 81). Hvis brugeren føler sig overvældet, klikker vedkommende sig væk fra siden. Står sådanne tekster for mange steder på et website, klikker brugeren sig væk fra det givne site og kommer ikke tilbage (Nielsen & Loranger 2006, s. 158). Derfor bør tekster på internettet være kortfattede. Det bør være hele 50 procent kortere end hvis de var skrevet med det formål, at blive trykt på papir. Der bør kun være én pointe pr. afsnit og pointen bør komme som det første i hvert enkelt afsnit. Dette er fordi brugeren er målorienteret og går videre til noget andet, hvis dét der står, vurderes som uvæsentligt. Online tekst bør også være overskueligt sat op ift. sigende overskrifter og punktlister (Nielsen 2001, s. 112-117). Stor informationsmængde Mange af teksterne på Ideons site indeholder store mængder information ad gangen. Følgende citat illustrerer testpersonernes reaktioner til teksternes informationsmængde. Om teksten under titlen ”Ideons historie og baggrund” siger Lise: Det er meget information [Lise læser] Hold da op [Læser] Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville sidde og læse alt det her, hvis det var mig, der skulle købe noget. (DVD 1: Lise (2:57:15)) Til ”Produktbeskrivelse” siger Daniel: Der er for meget information, man gider ikke læse det hele. (DVD 1: Daniel (2:20:31)) Til teksten under klinikkens forside fortæller Emilia, at hun synes der står nogle spændende ting, men at pointerne forsvinder i tekstmængden (CD: bilag 4) 9 . Der er altså udbredt enighed blandt testpersonerne om, at flere af teksterne på sitet indeholder for meget information. Selv
Emilia som køber ind i den fysiske Ideon-butik og finder den Rudolf Steinerske tankegang interessant, giver udtryk for at teksten bremser hendes læsning. Man må formode at hun, måske mere end de andre testdeltagere som tager afstand fra Rudolf Steiner, må have interesse i at læse teksterne på sitet. Konsekvenserne her er derfor kontante, idet testdeltagerne ikke læser store dele af teksten, fordi der står for meget. Manglende overblik Testpersonerne har, bl.a. på grund af den store informationsmængde, svært ved at skabe overblik over flere af siderne. En anden årsag til dette manglende overblik kan være teksternes lange linjer, som tidligere nævnt ser ud som de gør, på grund af undersidernes dynamiske skærmbredde. En tredje væsentlig forklaring på testpersonernes manglende overblik over teksterne kan findes i tekstens opsætning. Teksters opsætning bør som tidligere beskrevet bestå af et skimningsvenligt layout. Et godt eksempel på uoverskuelig tekst ser vi under ”Varekatalog og produktbeskrivelse” ift. navigationskategorierne. Hertil siger hhv. Daniel og Dorthe: Det er en uoverskuelig oversigt. Det ville det være nemmere, hvis man havde det i nogle kategorier listet på punktform. (DVD 1: Daniel (2:12:20)) Den menu man kommer ind i, synes jeg er meget rodet. Det tager lang tid at overskue […] Det er forvirrende og svært at overskue. (DVD 1: Dorthe (0:21:10)) Testpersonerne fortæller her, at de har svært ved at skabe overblik over navigationsfladen. Dette skyldes at kategoriernes opsætning ikke er skimningsvenlig idet kategorierne er centreret og står i umiddelbar 10 Grundet Ideons ændringer på sitet henviser vi i stedet til følgende tidskode, hvor der bliver scrollet på siden ”Nyheder”: (DVD 1: Dorthe (0:49:55 - 0:51:00)) forlængelse af hinanden. Ifølge Nielsen bør lister, eller tekst i det hele taget, være venstrejusteret, således øjet har et startpunkt og læsningen foregår mere ubesværet (Nielsen 2001, s. 132). En konsekvens heraf kan blive, at de nemt overser nogle kategorier og derved ikke opdager, hvad Ideon tilbyder dem af produkter. Eller ikke får øje på den separate produktvarebeskrivelse. Et andet sted hvor der opstår problemer med uoverskuelig tekst, ser vi under klinikkens ”Foredragsvirksomhed”. Problemet ser vi tydeligt i forbindelse med opgaven, hvor vi beder testpersonerne om at finde ud af, hvor mange foredrag der tilbydes på klinikken. I nedenstående ses skærmbilleder fra klinikkens foredragsside: Skærmbillede 17, 18 og 19. Fra ”Foredragsvirksomhed” 39 Teksten
Page 1: Værdibasering på internettet [www
Page 5 and 6: Indhold Indledning 9 Problemformule
Page 9 and 10: Indledning Merværdi i økologien G
Page 11: har et website under domænet www.i
Page 14 and 15: Det empiriske materiale den. Vi har
Page 17 and 18: En semiotisk tankegang Med den vide
Page 19 and 20: Design af projektet i et brandpersp
Page 21 and 22: alle, dog kan hver enkelt af dem v
Page 23: Semiotisk brandanalyse I denne anal
Page 26 and 27: Analyse af brugervenlighed Websitet
Page 28 and 29: Analyse af brugervenlighed litet ti
Page 30 and 31: Analyse af brugervenlighed Denne in
Page 32 and 33: Analyse af brugervenlighed 32
Page 34 and 35: Analyse af brugervenlighed Denne na
Page 36 and 37: Analyse af brugervenlighed 36 Der e
Page 40 and 41: Analyse af brugervenlighed Under di
Page 42 and 43: Analyse af brugervenlighed Købsbet
Page 44 and 45: Semiotisk billedanalyse Vi vil prim
Page 46 and 47: Semiotisk billedanalyse først og f
Page 48 and 49: Semiotisk billedanalyse Tegningerne
Page 50 and 51: Semiotisk billedanalyse gel disse e
Page 52 and 53: Semiotisk billedanalyse Ud fra diss
Page 54 and 55: Semiotisk billedanalyse ifølge Dan
Page 56 and 57: Semiotisk billedanalyse under bruge
Page 59 and 60: Semiotisk brandanalyse I de foregå
Page 61 and 62: Figur 2. Sammenhængen mellem triko
Page 63 and 64: Kerneidentiteten er nu fastlagt og
Page 65 and 66: Man kan altså sige, at logoet visu
Page 67 and 68: nemgås i forhold til responsen, fo
Page 69 and 70: Både Lise og Daniel kommenterer pe
Page 71 and 72: er som om det er deres private hjem
Page 73: illederne, påvirker testpersonerne
Page 76 and 77: Konklusion personerne bag bliver br
Page 78 and 79: Litteraturliste Websites Alle websi
Page 80: Bilag Alle bilag vil være at finde

Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?