Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Semiotisk billedanalyse Tegningerne er typiske eksempler på Rudolf Steinersk stil. Rudolf Steiner er inspireret af Goethes farvelære og at alle spektrets farver dermed får karakterer og har relationer til livets processer. Alle farver har derfor en reel mening i Rudolf Steiners farvelære. Farvernes reelle mening vil vi dog ikke nærmere ind på i analysen, men blot tydeliggøre betydningen af det maleriske hos Rudolf Steiner. På sitet fortælles der også om eurytmi, som er en bevægelseskunst skabt af Rudolf Steiner. Eurytmi er en kunstart hvor indsigten fra det rent maleriske kan bruges til helbredelse i f.eks. maleterapi eller kunstterapi. Katrine skriver, at hun tilbyder akvarelmaleundervisning, hvor der især lægges vægt på oplevelse af grundfarvernes væsen og stemninger og hun tilbyder modellering med bivoks. Katrine skriver på sitet, at farvet bivoks er et dejligt men noget krævende materiale, der fremmer varmeprocesser, rumfornemmelse og finmotoriske evner. Det æstetiske og det intuitive er altså centrale elementer i Rudolf Steiners filosofi. Vi vil med nedenstående analyse af tegningerne, finde ud af hvorfor disse ikke bidrager til en overensstemmelse mellem Ideons intentioner og testpersonernes opfattelse. Vi vil først analysere billede et og tre, idet paradigmevalgene overordnet i dem begge er de samme. Billede to behandler vi bagefter, idet dette skiller sig ud i forhold til de to andre ved at der i dette billede er foretaget nogle andre paradigmevalg som dermed konnoterer noget andet. Billedtegnene i billede nummer et og tre er ikoniske, her i en tegnet udgave. Testpersonerne siger følgende om tegning et og tre: 48 Jamen det passer vel nok til […] at det er en skovbutik, det er noget som har […] nogle bløde værdier ind over sig, og det er derfor de har sådan nogle farvetegninger. (DVD 1: Lise (2:52:59)) Når man forstår at det er det de vil, så kan man godt se hvorfor, men ellers ville jeg nok undre mig over det. Men det er måske meget hjemmelavet […] At det ligesom er alt det dér tilbage til naturen agtigt, og nu skal vi alle sammen bruge papirsposer - altså økologi, og måske lidt børne-agtigt også. (DVD 1: Dorthe (0:06:14)) I billederne ser testpersonerne bl.a. tegnene i form af de mange farver, fluesvampe og træer, placeret i paradigmer ser det således ud: Håndtegning – Farver – Buede og bløde flader – Farvekridtsteknik – Tekst i tegningerne Tegningernes udtryksside bliver først og fremmest slået fast i kraft af paradigmevalget håndtegning. Denne genre bidrager videre til tegningernes udtryksside i kraft af de mange farver, farvernes stoflighed, som ligner at de er opnået ved hjælp af en farvekridtsteknik. Til sidst bidrager de buede og bløde flader til helhedsindtrykket af tegningens udtryksside. Indholdssiden i tegning et og tre kan fastslås af samspillet mellem tegningerne og de overskrifter der hører til dem begge. Ved at inddrage Roland Barthes begreber om forankring og afløsning, kan vi sige mere om teksternes forbindelser til tegningerne og dermed hvad indholdssiden i tegningerne består af. Forankring er når teksten foretager en selektiv oversættelse af billedet. F.eks. hvis tekstens indhold understreger vigtigheden af de eksisterende elementer i billedet. Afløsning er når teksten afløser billedet, det vil sige når teksten tilføjer en information til billedet som man umiddelbart ikke har set eller ikke eksisterer i billedet (Rose 2009, s. 172). Teksterne til tegningerne er ”Skovbutik i Hammer Bakker” og ”Skov- og Landbrug i Hammer Bakker.” Her forankrer teksterne tegningerne og Indholdssiden i tegning et og tre knyttes dermed til skovbutik og skov- og landbrug. I forhold til tegning nummer et kunne man også argumentere for, at teksten afløser tegningen. I billede nummer et tilføjer teksten ordet skovbutik og særligt butik som information til billedet. Butikken fremgår ikke af billedet og derfor kan man også sige at teksten kan afløse denne tegning. Ud fra de valgte paradigmer formoder vi, at tegningerne konnoterer bløde og økologiske værdier. Det tolker vi på baggrund af, at der i citaterne bliver nævnt ordene bløde værdier og økologi. Citaterne pe-
ger på, at det især er tegningernes udtryksside konnotationerne stammer fra. Håndtegningen fremstår blød i kraft af de paradigmevalg der relaterer sig til udtrykssiden. Indholdssiden i form af teksterne, som bl.a. henviser til skovbutikken, forbinder dermed de blødere værdier i udtrykssiden som værende en del af skovbutikken. Tegningernes udtryksside kan også her som ved logoet, bero på testpersonernes kulturspecifikke associationer. Disse vedrører, at tegninger som en del af et websites æstetiske udtryk forekommer atypisk og derfor associerer testpersonerne muligvis som de gør. Man kan sige, at når paradigmevalget håndtegning indgår i konteksten af et website, så findes der syntagmatiske koder for sammensætningen af valg fra netop dette paradigme. Regler for koderne er internettets tegnsprog og i dette sprog indgår der ikke særlig ofte paradigmer i form af tegninger. Derfor kan man sige, at der er kodebrud. Kodebrud opstår hvis der sammensættes tegn der dermed har to forskellige koder (Gripsrud 2010, s. 140 – 141). Tegningen af en kørselsvejledning, som også forekommer på Ideons forside, er også et eksempel på et sådant kodebrud (CD:bilag 8 – kørselsvejledning). Kodebruddene i disse sammenhænge, får desværre testpersonerne til at tænke, at det må være bevidst fra Ideons side at sammensætte koderne som de gør og derfor forbinder de skovbutikken med de blødere værdier på det grundlag. De blødere værdier kan, som Dorthe også siger i ovenstående citat, associeres med det ”børneagtige” og ”hjemmelavede.” Det vurderer vi som værende i uoverensstemmelse med Ideons bagvedliggende identitet, idet tegningerne er en vigtig del af den Rudolf Steinerske filosofi som betyder alt for personerne bag Ideon (CD: Bilag 3 (0:11:58)). Koden fremstår derfor svag i kraft af det tvivlsomme som tegningerne fejlagtigt lægger op til på det udtryksmæssige plan. Koden taler et privat sprog. Et sådant sprog er kendetegnet ved at paradigmerne kombineres og giver betydning ud fra ophavsmandens eller kvindens historie, evner og præferencer. Et privat sprog kan give anledning til at han/hun udelukker sig selv fra den fælles indforståethed (Rose 2009, s. 38). Dette understøttes også af det vi kom frem til i brugervenlighedsanalysen. Her behandlede vi at tekstens indhold har den fatale fejl, at den ikke henvender sig til den udenforstående læser. Så tekstens indhold er også medbestemmende for den private kode der kan synes at være i nogle af billederne. Hvis Ideon f.eks. havde valgt at fremføre sitet udelukkende i Rudolf Steiner stilen, kunne man muligvis formode at testpersonerne ville have nemmere ved at forstå billederne i et mere ensartet weblayout. Men ud fra den kontekst som tegningerne optræder i, vurderer vi dem som havende en privat kode. Man kan sige at Ideon på en måde udelukker sig selv fra en fælles indforståethed. Denne udelukkelse fra hvad en større modtagergruppe kan forstå er desværre uhensigtsmæssig, når Katrine under interviewet udtaler, at hun gerne vil nå ud til alle med ideonskovbutik.dk (CD: bilag 3 (0:20:00)). På den anden side formoder vi ikke at det som sådan er bevidst fra Ideons side at lave et kodebrud i og med at de blander håndtegninger i en webkontekst. Vores brugervenlighedsanalyse vidner også om at der er truffet en række uhensigtsmæssige valg i forhold til sitets funktionelle og æstetiske udtryk, som vi formoder ikke er bevidste fra Ideons side, idet de netop gerne vil have flere til at benytte deres site. Til trods for det kodebrud som testpersonerne implicit reagerer på, resulterer det ikke kun i, at de associerer til noget som er i modstrid med Ideons bagvedliggende identitet. Tegningerne konnoterer bløde værdier og økologi og er netop noget som stemmer overens med Ideons grundlæggende værdier i og med, de har omtanke for miljø og menneske. Derudfra kan vi altså konkludere, at tegningerne også giver et godt indtryk af Ideon. Vi kan derfor også sige at koden fremstår stærk, eftersom testpersonerne associerer som de gør til indholdssiden. Nu vil vi analysere tegning nummer to og se hvorfor netop denne tegnings paradigmevalg og konnotationer lægger op til misforståelser. Denne tegning har ingen lighed med virkeligheden og må derfor være et symbol i kraft af, at der på tegningen ses en person iført hvidt tøj og med armene hævet over hovedet. Dette kan tolkes som værende en engel grundet de hævede arme, som kan ligne vinger. Allerede i denne tolkning vises symbolværdien. Englen repræsenteres via en konvention der er kulturelt vedtaget. Som følge af konventionen har en en- 49 Websitets forside
Page 1: Værdibasering på internettet [www
Page 5 and 6: Indhold Indledning 9 Problemformule
Page 9 and 10: Indledning Merværdi i økologien G
Page 11: har et website under domænet www.i
Page 14 and 15: Det empiriske materiale den. Vi har
Page 17 and 18: En semiotisk tankegang Med den vide
Page 19 and 20: Design af projektet i et brandpersp
Page 21 and 22: alle, dog kan hver enkelt af dem v
Page 23: Semiotisk brandanalyse I denne anal
Page 26 and 27: Analyse af brugervenlighed Websitet
Page 28 and 29: Analyse af brugervenlighed litet ti
Page 30 and 31: Analyse af brugervenlighed Denne in
Page 32 and 33: Analyse af brugervenlighed 32
Page 34 and 35: Analyse af brugervenlighed Denne na
Page 36 and 37: Analyse af brugervenlighed 36 Der e
Page 38 and 39: Analyse af brugervenlighed Her ser
Page 40 and 41: Analyse af brugervenlighed Under di
Page 42 and 43: Analyse af brugervenlighed Købsbet
Page 44 and 45: Semiotisk billedanalyse Vi vil prim
Page 46 and 47: Semiotisk billedanalyse først og f
Page 50 and 51: Semiotisk billedanalyse gel disse e
Page 52 and 53: Semiotisk billedanalyse Ud fra diss
Page 54 and 55: Semiotisk billedanalyse ifølge Dan
Page 56 and 57: Semiotisk billedanalyse under bruge
Page 59 and 60: Semiotisk brandanalyse I de foregå
Page 61 and 62: Figur 2. Sammenhængen mellem triko
Page 63 and 64: Kerneidentiteten er nu fastlagt og
Page 65 and 66: Man kan altså sige, at logoet visu
Page 67 and 68: nemgås i forhold til responsen, fo
Page 69 and 70: Både Lise og Daniel kommenterer pe
Page 71 and 72: er som om det er deres private hjem
Page 73: illederne, påvirker testpersonerne
Page 76 and 77: Konklusion personerne bag bliver br
Page 78 and 79: Litteraturliste Websites Alle websi
Page 80: Bilag Alle bilag vil være at finde

Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?