Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Semiotisk billedanalyse Vi vil primært benytte det ikoniske tegn - billeder. I billeder vil relationen mellem repræsentamen og objektet bero på billedets iboende egenskaber, som forbinder billedet med objektet (Jørgensen 1993, s. 29). Billeder er, i Peirces terminologi, tegn i kraft af at de ligner hvad de betegner og knytter sig mest til det malede eller tegnede billede. Derfor kan vi sige, at de ikoniske tegn på Ideons site optræder som billeder i form af håndtegninger. Udover at Ideons site består af en del tegninger, vil vi allerede nu afsløre at sitet også benytter sig af fotografier. Fotografier kan man også til dels argumentere som værende ikoniske, idet de ligner det, de står for. Men i denne analyse vil vi koncentrere os om fotografierne som indekser. ”Indeks er et tegn der står for sit objekt i kraft af en direkte påvirkning fra dette. Der er tale om en konkret nærhed mellem tegn og objekt, en fysisk eller psykisk kontakt.” (Jørgensen 1993, s. 30). Indeksikaliteten i fotografierne er netop relevant at koncentrere sig om, idet Ideon forsøger at markedsføre sig via internettet igennem tekst og billeder. Fotografier repræsenterer eller illustrerer virkeligheden ud fra en udvalgt del af virkeligheden og det er derfor interessant at have med i tankerne, når vi skal analysere billederne. Virkeligheden repræsenteres på et givet tidspunkt og i en bestemt sammenhæng. Fotografier kan derfor have en dokumenterende og æstetisk kvalitet som dermed vil være gavnlig for, at modtagerne kan identificere værdier og kulturtræk i en given virksomhed (Fromberg 2005, s. 11-12). Der er stor forskel på om objektet repræsenteres via et ikon eller et indeks, eftersom et ikonisk tegn kun viser det afbildede objekts mulige eksistens, ”[…]mens et indeksikalt tegn beviser dets faktiske eksistens.” (Rose 2009, s. 170). Indeksikaliteten i fotografiet gengiver altså den virkelighed der er foran kameraet på en objektiv og sandfærdig måde, idet der er en direkte forbindelse til vore forestillinger om sandhed (Gripsrud 2010, s. 134). Derfor kan fotografierne særligt virke troværdige og sandfærdige. Når vi har udpeget tegntyperne, vil vi placere de fundne tegn i paradigmer. Paradigmer er de tegnvalg, der er foretaget i en tekst eller et billede.”Et paradigme består af tegn der på en eller anden måde er i familie med hinanden, men som samtidigt står i indbyrdes kontrast – det er derfor, at 44 valget af ét tegn frem for et andet har konsekvenser for betydningsdannelsen.” (Drotner 2007, s. 181). Eftersom det er billederne på sitet vi vil analysere, vil vi betragte billedtegnene, som de paradigmatiske valg Ideon har truffet. Det er i kraft af det er Ideon der har bestemt, hvilke billeder der er på deres website. Som udgangspunkt fremhæver vi kun de paradigmer som vi kan uddrage fra empirien fra testpersonerne. Vi vil derefter identificere de konnotationer som de valgte paradigmer i billedet konnoterer. ”Konnotationer er kulturelle betydninger og værdiladninger som tegnene bærer med sig som bibetydninger.” (Drotner 2007, s. 193). Paradigmevalgene kan derfor være afgørende for de konnotationer der dannes, fordi de valg der er truffet bidrager til billedets samlede udtryk. En analyse af konnotationerne kan give os, som analytikere, et indblik i testpersonernes bud på billedernes fælleskulturelle betydninger. Man kan med andre ord sige, at vi får en status af billedets betydninger fra testpersonerne nu og her. I og med vi har et repræsentativt udsnit af målgruppen, vil vi netop vha. deres udsagn kunne sige hvad konnotationerne er i en fælleskulturel kontekst. Derefter, vil vi finde ud af hvilke konnotationer der fremstår som naturlige eller sande. ”En konnotation kan virke helt naturlig, fordi den hviler på denotationens autoritet.” (Drotner 2007, s. 193). Denotationen er den direkte betydning i billedet. ”Tingene har en bogstavelig eller denotativ betydning: billedet/fotografiet af en tomat betegner ”tomat”.” (Rose 2009, s. 168). Man kan med andre ord sige, at den billedlige denotation udgør forudsætningen for konnotationerne. Et eksempel på at konnotationen kan være naturlig, er hvis vi rent faktisk kan se konnotationen i billedet. Hvis man f.eks. ser et billede af en smilende person som står og arbejder, vil billedet konnotere arbejdsglæde hos beskueren. Det sker i kraft af, at når beskueren kigger på billedet, ser han/hun også en glad person stå og arbejde, fordi personen ser ud til at være glad for det han/ hun laver. Til sidst vil vi beskrive den sammenhæng, der er etableret mellem de valgte paradigmer i syntagmet. Det kaldes også for syntagmedannelsen. Der foreligger altså nogle principper, hvormed paradigmerne skal
sammensættes i forbindelse med dannelse af det specifikke syntagme (billede) og det er disse der giver billedet en særlig mening (Rose 2009, s. 38). Der findes altså syntagmatiske koder for sammensætningerne. Koden defineres som et sæt regler for kombinationen af tegnene (Drotner 2007, s. 189). Om hvorvidt den enkelte person forstår billedets betydning, vil afhænge af hvorvidt koden er indlysende/stærk eller tvivlsom/svag (Jørgensen 1993, s. 61). I denne billedanalyse vil vi betragte testbrugerne som fortolkere og vi vil dermed begrunde, det vi skriver ud fra udvalgte citater fra empirien. Vi har derfor udvalgt de billeder som testpersonerne har hæftet sig mest ved og som derved kan give os en indsigt i, hvilken forestilling testpersonerne har af Ideon via websitets billeder. Billedtegnenes denotative og konnotative niveau indebærer, at tegnet kan have flere betydninger, da dét som opfattes som værende betydningsfuldt afhænger af modtagerne (Rose 2009, s. 35-36). Målgruppen, som vores testpersoner er en del af, har vi en formodning om, vil associere til betydninger inden for økologi og internet, idet det er de kriterier de er valgt ud fra i forhold til brugertestene. Websitets forside Det første billede vi vil analysere er Ideons logo, som er det øverste på sitets forside: Logoet vil vi udpege som værende et symbol, idet logoet refererer til Ideon. Et symbol fungerer i kraft af konventioner om, at billedtegnet refererer til et bestemt objekt (Jørgensen 1993, s. 30). Beskueren af sym- bolet skal have kendskab til disse konventioner for at kunne forstå betydningen af tegnet (Gripsrud 2010, s. 133). Ideon har vedtaget, at deres virksomhed skal repræsenteres via dette logo, men på det tidspunkt vores testpersoner ser logoet, har de kun en forventning om, at logoet og websitet sælger økologiske varer. De har ingen kendskab til Ideon udover dette og kender derfor heller ikke den bestemte kode for at forstå betydningen af tegnet. Nedenstående citater er hvad nogle af testpersonerne umiddelbart siger om logoet, når de ser det på sitet første gang: Det der logo er jeg altså ikke så glad for […] det er fordi, jeg synes det er ærgerligt, at hvis de bruger det, at det så ikke i det mindste er skåret ud eller sådan noget. Sådan at det ligesom falder ind i det [baggrunden]. Altså det ser meget uprofessionelt ud, synes jeg […] siden ligner et Word-dokument og så er det forvirrende. (DVD 1: Dorthe (0:40:00)) Logoet – også bare det, at det har så dårlig opløsning, det synes jeg har meget at sige. (DVD 1: Lise (2:52:16)) Det er sådan lidt naivt det logo. (DVD 2: Birthe (0:25:40)) Testpersonernes ovenstående udsagn om logoet baserer sig på det, de umiddelbart ser i logoet. Vi vil fremover registrere alt det, som alle mennesker vil kunne se i billedet i kraft af synssansen (Drotner 2007, s. 193). Derfor vil vi ikke forsøge at fortolke på betydningen i billedet, idet vi blot registrerer billedets neutrale betydning. Testpersonerne ser bl.a. tegnene rød, et hvidt ord/navn, en figur der ser udskåret ud, en stor hvid kasse. For yderligere at kortlægge dette placerer vi tegnene i følgende paradigmer: Tegning – Kantede og skarpe flader – Farvekridtsteknik Paradigmerne danner altså et overordnet billede af hvad indholdselementerne er i logoet, som samlet set er syntagmet. Udtrykssiden bliver 45 Websitets forside
Page 1: Værdibasering på internettet [www
Page 5 and 6: Indhold Indledning 9 Problemformule
Page 9 and 10: Indledning Merværdi i økologien G
Page 11: har et website under domænet www.i
Page 14 and 15: Det empiriske materiale den. Vi har
Page 17 and 18: En semiotisk tankegang Med den vide
Page 19 and 20: Design af projektet i et brandpersp
Page 21 and 22: alle, dog kan hver enkelt af dem v
Page 23: Semiotisk brandanalyse I denne anal
Page 26 and 27: Analyse af brugervenlighed Websitet
Page 28 and 29: Analyse af brugervenlighed litet ti
Page 30 and 31: Analyse af brugervenlighed Denne in
Page 32 and 33: Analyse af brugervenlighed 32
Page 34 and 35: Analyse af brugervenlighed Denne na
Page 36 and 37: Analyse af brugervenlighed 36 Der e
Page 38 and 39: Analyse af brugervenlighed Her ser
Page 40 and 41: Analyse af brugervenlighed Under di
Page 42 and 43: Analyse af brugervenlighed Købsbet
Page 46 and 47: Semiotisk billedanalyse først og f
Page 48 and 49: Semiotisk billedanalyse Tegningerne
Page 50 and 51: Semiotisk billedanalyse gel disse e
Page 52 and 53: Semiotisk billedanalyse Ud fra diss
Page 54 and 55: Semiotisk billedanalyse ifølge Dan
Page 56 and 57: Semiotisk billedanalyse under bruge
Page 59 and 60: Semiotisk brandanalyse I de foregå
Page 61 and 62: Figur 2. Sammenhængen mellem triko
Page 63 and 64: Kerneidentiteten er nu fastlagt og
Page 65 and 66: Man kan altså sige, at logoet visu
Page 67 and 68: nemgås i forhold til responsen, fo
Page 69 and 70: Både Lise og Daniel kommenterer pe
Page 71 and 72: er som om det er deres private hjem
Page 73: illederne, påvirker testpersonerne
Page 76 and 77: Konklusion personerne bag bliver br
Page 78 and 79: Litteraturliste Websites Alle websi
Page 80: Bilag Alle bilag vil være at finde

Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?