Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Semiotisk brandanalyse sponsen. Herigennem vil vi kunne se, hvilken brandbærer, der findes ifm. de forskellige underbrands, samt, hvordan de forskellige underbrands har betydning for hovedbrandet. Underbrandet “Ideon Varekatalog” Varekataloget og produktbeskrivelsen er som forklaret et underbrand og det der faktisk vises, hvis der klikkes på tegningen med teksten ”Skovbutik i Hammer Bakker”. Hvis det er ”Ideon Skovbutik og Bageri i Hammer Bakker” eller ”Ideon Skovbutik”, der er det egentlige hovedbrand, vil det faktiske produkt med henvisning til navnet, være de produkter, der ses på denne underside. Dermed burde opfattelsen af produkterne som økologiske være vigtige for forståelsen af brandet. Sagt med andre ord, bør produkterne være brandbærere. Under billedanalysen så vi, at billederne på forsiden gav konnotationen økologi. Både Dorthe og Christian nævner derudover billedet af papirsposerne, og forbinder også dette med økologi (billede 7). På undersiden ”Varekatalog og Produktbeskrivelse” er det dog ikke kun konnotationerne økologi og biodymamisk landbrug, som tegnene frembringer. 68 Billede 7 - Papirsposer Hvis jeg skal købe økologi, kan jeg da godt lide, at det er gennemført. Det er de rigtige poser, der ikke går ud over miljøet og sådan noget. (DVD 1: Dorthe (0:18:21)) Det ligner jo sådan nogle poser, der er hjemmelavet […] Så de har måske en eller anden historie til økologi. (DVD 1: Christian (1:13:18)) Herudover vurderer Dorthe, at virksomheden selv laver de tørrede frugter, idet den er økologisk (DVD 1: Dorthe (0:08:40)). Nogle billeder på undersiden giver altså konnotationen økologi, men i eksemplet med papirsposerne er det indpakningen og i eksemplet med de tørrede frugter er det forventningen til virksomheden der er medskabende til denne konnotation. Det er altså ikke produkterne i sig selv. Som vist under den semiotiske billedanalyse, bliver billederne af produkterne dog konnoteret til kvalitet og håndværk. Udover de eksempler, der findes i den semiotiske billedanalyse, nævner Dorthe, at ”det med kiks og brød og sådan noget og kager. Det synes jeg så lækkert ud” (DVD 1: Dorthe (0:17:44)). Selv om testpersonerne ikke nævner økologi ifm. produkterne, giver undersiden dog en opfattelse af, at nogle af produkterne er af god kvalitet. Det er dog lang fra alle produkter testpersonerne kommenterer, og dette kan skyldes de manglende billeder af produkterne. Testpersonerne lægger ikke kun mærke til produkterne, men fokuserer også på den dårlige opbygning og personerne bag sitet. Men jeg tror at de mennesker, som har denne her hjemmesiden, synes det er vigtigt. (DVD 1: Lise (3:10:19)) Og billederne altså, ja igen så er tingene sådan smidt ind. Sådan lidt oven på hinanden. […] Jeg vil bare råde dem til at få en professionel til at lave den for dem. (DVD 1: Daniel (2:18:34)) […] bare putter skrift og billeder ind. Det ligner en privat hjemmeside. Altså, det ligner ikke en butik som sådan. (DVD 1: Christian (1:11:54))
Både Lise og Daniel kommenterer personerne bag sitet og deres opfattelse af deres interesser og tekniske kunnen. Derudover siger Christian, at det ligner en privat hjemmeside og viser dermed, at hans fokus bliver flyttet til personerne bag. Man kan overveje om denne underside, omhandlende produkterne, ikke burde fremkalde konnotationerne økologi og give associationer til gode produkter og gøre produkterne til brandbærere. Hvis man som forbruger kan lide produkterne, vil man dermed få en god opfattelse af brandet. På denne underside kommer personerne bag i fokus i lige så høj grad som produkterne. Dette kan skyldes den dårlige opsætning, men også, som omtalt i brugevenlighedsanalysen, det ringe antal billeder af produkterne og dermed fokus omkring disse. En fatal følge af den dårlige opsætning, samt de valgte billeder er på undersiden er, at testpersonerne har udsagn, som kunne indikere, at de ikke vil handle i butikken efter at have set denne underside. Her taler Dorthe om billederne nederst på undersiden. For jeg bliver i tvivl om, om det er seriøst. Om det virkelig er sådan, de laver de ting, når det ser sådan der ud. Jeg tvivler nok på, hvor gode produkterne er. Jeg ved ikke om jeg faktisk ville have handlet der når det ser sådan der ud. (DVD 1: Dorthe (0:28:04)) Billederne og opsætningen betyder altså ikke kun, at der kommer fokus på personerne bag sitet, men også at der sættes spørgsmålstegn ved produkterne og websitet, som et sted hvor der kan handles. Dette er også behandlet under brugervenlighedsanalysen. Katrine nævner i interviewet, at deres hovedformål er at sælge mere via websitet (CD: bilag 3 (28:18)). Undersiden ”Ideon Varekatalog” efterlader dog ikke alle testpersoner med et godt indtryk af produkternes kvalitet, men i højere grad med et indtryk af afsenderens tekniske kunnen. Derudover siger Christian i citatet ovenover, at han ikke synes, det ligner en butik, og Lise udtrykker et grundlæggende problem meget eksplicit ved at sige: ”jeg synes der mangler en fornemmele af, at her kan jeg bestille noget” (DVD 1: Lise (3:10:43)). Den underside hvor produkterne der skal sælges findes, giver altså ikke indtryk af at være en butik. Til trods for, at vi i den semiotiske billedanalyse så, at testpersonerne godt kunne lide de fleste billeder under denne underside, så har nogle billeder, som vist ovenover, den effekt, at modtageren ikke vil købe produkterne. Herudover henledes fokus på personerne bag sitet, på grund af den dårlige opsætning, og det betyder, at personerne bag kan blive brandbærere frem for produkterne. Dermed bliver hovedformålet og intentionen med websitet overhovedet ikke muliggjort på denne underside. De to mulige hovedbrands ”Ideon Skovbutik” og ”Ideon Skovbutik og Bageri i Hammer Bakker”, hvori produkterne på denne underside ville være det faktiske produkt, er ikke så sandsynlige, når der ses på denne underside. Underbrandet ”Ideon klinikken” Ses der på det mulige hovedbrand ”Ideon”, er klinikken en lige så vigtig del af virksomheden som de to andre grene. Hvis dette er hovedbrandet, bliver Klinikken altså en af de vigtige brandbærere. På undersiden ”Ideon klinikken” er det, de fleste testpersoner kommenterer, dog at klinikken ikke er noget der har deres interesse, men at det sikkert vil interessere andre mennesker. Under den semiotiske billedanalyse, så vi at tegningen af Klinikken skabte konnotationerne religion og det spirituelle. Grunden til at testpersonerne siger, at det ikke har interesse for dem, kan derfor være, at de ikke kan identificere sig med de associationer de får til Klinikken. Ifm. Klinikken siger flere af testpersonerne, at de kun er interesserede i butikken og ikke i det Klinikken tilbyder, og Klinikkens tilbud sammenlignes med produkterne i skovbutikken. Hvis jeg sad og søgte efter mad, så ville jeg aldrig have lyst til at komme ind på det her. For det har ikke rigtig noget med noget at gøre. (DVD 1: Dorthe (0:32:08)) 69 Marketingsmix
Page 1:
Værdibasering på internettet [www
Page 5 and 6:
Indhold Indledning 9 Problemformule
Page 9 and 10:
Indledning Merværdi i økologien G
Page 11:
har et website under domænet www.i
Page 14 and 15:
Det empiriske materiale den. Vi har
Page 17 and 18: En semiotisk tankegang Med den vide
Page 19 and 20: Design af projektet i et brandpersp
Page 21 and 22: alle, dog kan hver enkelt af dem v
Page 23: Semiotisk brandanalyse I denne anal
Page 26 and 27: Analyse af brugervenlighed Websitet
Page 28 and 29: Analyse af brugervenlighed litet ti
Page 30 and 31: Analyse af brugervenlighed Denne in
Page 32 and 33: Analyse af brugervenlighed 32
Page 34 and 35: Analyse af brugervenlighed Denne na
Page 36 and 37: Analyse af brugervenlighed 36 Der e
Page 38 and 39: Analyse af brugervenlighed Her ser
Page 40 and 41: Analyse af brugervenlighed Under di
Page 42 and 43: Analyse af brugervenlighed Købsbet
Page 44 and 45: Semiotisk billedanalyse Vi vil prim
Page 46 and 47: Semiotisk billedanalyse først og f
Page 48 and 49: Semiotisk billedanalyse Tegningerne
Page 50 and 51: Semiotisk billedanalyse gel disse e
Page 52 and 53: Semiotisk billedanalyse Ud fra diss
Page 54 and 55: Semiotisk billedanalyse ifølge Dan
Page 56 and 57: Semiotisk billedanalyse under bruge
Page 59 and 60: Semiotisk brandanalyse I de foregå
Page 61 and 62: Figur 2. Sammenhængen mellem triko
Page 63 and 64: Kerneidentiteten er nu fastlagt og
Page 65 and 66: Man kan altså sige, at logoet visu
Page 67: nemgås i forhold til responsen, fo
Page 71 and 72: er som om det er deres private hjem
Page 73: illederne, påvirker testpersonerne
Page 76 and 77: Konklusion personerne bag bliver br
Page 78 and 79: Litteraturliste Websites Alle websi
Page 80: Bilag Alle bilag vil være at finde
show all

Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?