Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Analyse af brugervenlighed
36
Der er chokoladen så - til 28 kr. […] jeg forventer, at den er
produceret på noget mel, som de selv har lavet […] Men
hvad de pynter den med, er et godt spørgsmål […] Pas, det
ved jeg ikke. (DVD 1: Lise (3:09:03))
Lise finder aldrig den separate produktbeskrivelse, på trods af at hun
bruger en del tid på at lede efter de informationer, hun bliver spurgt
efter. De øvrige testdeltagere finder den separate produktbeskrivelse,
men det kan i høj grad skyldes den omstændighed ved testen, at de
er bevidste om, at informationerne er til stede på sitet. Netop fordi vi
spørger efter konkrete informationer. Det er kritisk for brugervenligheden,
at oplysninger af så stor betydning kan være svære at finde. En
løsning på dette kan være, som det fremgår af de nedenstående citater,
at knytte et link mellem navnet på den givne vare og varens produktbeskrivelse:
Der ville jeg gå ind på selve varen og så klikke. Det er det,
jeg plejer at gøre. Så plejer man enten at sige: put den i
indkøbskurven eller gå til køb. (DVD 1: Christian (1:19:15))
Hvis jeg blev helt vildt varm på […] det her Søbogaard marmelade,
så ville det være træls for mig, at jeg ikke kunne
trykke på det. (DVD 1: Lise (3:06:14))
Som Christian i ovenstående citat omtaler, er denne inddeling med adskilt
varekatalog og produktbeskrivelse ikke en konventionel måde for
en virksomhed at præsentere sine produkter på. Endvidere er kategorierne
uoverskueligt sat op, men mere herom senere. Som følge af disse
faktorer kunne man forestille sig, at situationen ville have set anderledes
ud, hvis deltagerne i denne sammenhæng ikke fik stillet en opgave.
Man kunne i så fald forestille sig, at de ikke ville finde produktbeskrivelsen.
Hvis dette er tilfældet, får brugeren af sitet ikke tilstrækkeligt
med oplysninger om det produkt, som vedkommende kunne være interesseret
i at købe.
Tilbage-link
På enhver underside bør man kunne nå til forsiden enten via et klikbart
logo eller en hyperlinket tekst såsom ”Forside” (Nielsen 2001, s. 182).
På www.ideonskovbutik.dk er der ingen af disse muligheder valgt,
men i stedet en linket URL i bunden af hver underside. Dette er ikke en
konventionel måde at illustrere ”sti til forsiden” i og med at de fleste
sites har en tilbage-funktion med en mere tydelig placering og vises via
et logo eller et link såsom ”Forside”. Se nedenstående tilbage-funktion:
Skærmbillede 16. Fra bunden af siden ”Savværk”
Udover Dorthe som anvender linket én gang, er der ingen af testens
deltagere, som bruger dette link til forsiden. I Dorthes tilfælde foregår
dette ved, at hun leder efter Ideons kontaktoplysninger og er lige ved
at opgive, idet hun finder tilbage-linket og siger:
Skal jeg trykke på den der? Nej… Jo! Så kom jeg jo tilbage
til forsiden. (DVD 1: Dorthe (0:27:25))
Det er altså tydeligt at selvom Dorthe finder linket, ikke har nogen idé
om, hvortil det vil føre hende. Det fortæller os noget om, at testpersonerne
ikke forstår linkets betydning ud fra dets navn. Ifølge Nielsen og
Loranger bør et linknavn altid være sigende for dets destination. Man
bør endvidere holde linkets navn så kort og specifikt som overhovedet
muligt, for at gøre linket skimningsvenligt (Nielsen & Loranger 2006,
s. 192). Tilbage-funktionen bør altså ikke hedde www.ideonskovbutik.
dk, fordi det refererer til sitet i sin helhed og ikke forsiden. I stedet
for dette tilbage-link anvender testdeltagerne browserens tilbage-mekanisme.
Udover at linket på sitet kan siges at være til spilde, mangler
deltagerne en naturlig vej væk fra sitets undersider. De får med andre