Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Analyse af brugervenlighed
Her ser vi altså et tydeligt eksempel på, at testdeltagerne mangler navigationshjælp.
Som tidligere nævnt bliver brugeren teoretisk set ifølge
Nielsen, usikker og tøvende som resultat af et inkonsistent navigationssystem.
Når dette er svært at udpege i vores test, kan det skyldes
navigationssystemet i det hele taget. Sitets navigationssystem er så enkelt,
som følge af de manglende bevægelsesmuligheder, at det er svært
at betegne som et egentlig system. Forsiden fungerer som et indeks
til en række undersider, hvorunder tre af siderne også har undersider.
Når vores testdeltagere ikke virker usikre og tøvende ift. navigationssystemet,
er det altså som følge af en enkel navigation. Selvom en
enkel navigation til en vis grad kan lyde positivt, ændrer det ikke på
den kendsgerning, at sitets navigationssystem ikke lever op til kravene
for et brugervenligt navigationssystem. Som tidligere beskrevet følger
brugeren på internettet oftest ikke en lineær struktur, med start, midte
og slutning. På ideonskovbutik.dk er der dog tale om noget, som ligner
en lineær struktur. Ud fra ovenstående analyse kan vi fastlægge sitets
interaktionssituation som værende inden for den transmitterende
ikke-interaktive funktion. Ifølge Lisbeth Thorlacius indebærer denne
kommunikationsfunktion, at brugeren ikke kan interagere fysisk med
sitet og påvirke forløbet eller informationsprocessen, fordi dette er
fastlagt fra afsenderens side. Der er her tale om en envejskommunikation
(Thorlacius 2002, s. 86). På Ideons site er der i høj grad tale om
et fastlagt forløb, i og med at brugeren kun har så få navigationsmuligheder
at vælge imellem. Ifølge Engholm bliver brugeren på et ikkeinteraktivt
site en passiv beskuer og modtager af information. Denne
kan ikke selv ”finde oplysninger og få oplevelser i den ønskede ’dybde’, fra
bred orientering til detaljer om et emne.” (Engholm 2004, s. 59).
Teksten
Nielsen stiller høje krav til den skrevne tekst på nettet som følge af den
måde, hvorpå man læser. Årsagen er grundlæggende den, at brugeren
ofte kun skimmer tekst, når det står online. Dette afhænger dog i høj
grad af, hvor stort brugerens informationsbehov er (Nielsen & Loran-
38
ger 2006, s. 258). Ifølge Nielsen afskyer brugeren tætte tekstblokke og
tilstedeværelsen af sådanne tekster anses derfor som en tungtvejende
brugervenlighedsfejl (Nielsen & Loranger 2006, s. 81). Hvis brugeren
føler sig overvældet, klikker vedkommende sig væk fra siden. Står sådanne
tekster for mange steder på et website, klikker brugeren sig væk
fra det givne site og kommer ikke tilbage (Nielsen & Loranger 2006, s.
158). Derfor bør tekster på internettet være kortfattede. Det bør være
hele 50 procent kortere end hvis de var skrevet med det formål, at blive
trykt på papir. Der bør kun være én pointe pr. afsnit og pointen bør
komme som det første i hvert enkelt afsnit. Dette er fordi brugeren er
målorienteret og går videre til noget andet, hvis dét der står, vurderes
som uvæsentligt. Online tekst bør også være overskueligt sat op ift.
sigende overskrifter og punktlister (Nielsen 2001, s. 112-117).
Stor informationsmængde
Mange af teksterne på Ideons site indeholder store mængder information
ad gangen. Følgende citat illustrerer testpersonernes reaktioner til
teksternes informationsmængde. Om teksten under titlen ”Ideons historie
og baggrund” siger Lise:
Det er meget information [Lise læser] Hold da op [Læser]
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville sidde og læse alt det
her, hvis det var mig, der skulle købe noget. (DVD 1: Lise
(2:57:15))
Til ”Produktbeskrivelse” siger Daniel:
Der er for meget information, man gider ikke læse det hele.
(DVD 1: Daniel (2:20:31))
Til teksten under klinikkens forside fortæller Emilia, at hun synes der
står nogle spændende ting, men at pointerne forsvinder i tekstmængden
(CD: bilag 4) 9 . Der er altså udbredt enighed blandt testpersonerne
om, at flere af teksterne på sitet indeholder for meget information. Selv