Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard
Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard
Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Analyse af brugervenlighed<br />
Denne navigationsflade skiller sig igen ud fra de to øvrige, ved at være<br />
opstillet med 16 hyperlinks centreret <strong>på</strong> siden, stående ved siden af<br />
hinanden med en smule mellemrum. Hvis vi medtænker forsidens navigationsflader,<br />
hvoraf den ene går igen under ”Om Ideon”, indeholder<br />
sitet fire forskellige navigationsflader. Sitet mangler altså i høj grad et<br />
ensartet navigationssystem. En anden problematik vi ser i sitets navigationsflader,<br />
er manglen <strong>på</strong> bevægelsesmuligheder siderne imellem.<br />
I nedenstående citat ser vi, hvordan Christian under fanebladet ”Varekatalog<br />
og produktbeskrivelse” tænker om denne manglende navigationsmulighed:<br />
34<br />
Skærmbillede 14. Navigationsflade under ”Varekatalog<br />
og produktbeskrivelse”<br />
Nu står der: Se mere herom under kontakt og levering. Det<br />
kunne være rart nok, hvis man kunne trykke <strong>på</strong> den også.<br />
Så man bare kom direkte derhen […] Så skal man til at gå<br />
tilbage først (DVD 1: Christian (1:20:10))<br />
Her ser vi et eksempel <strong>på</strong>, hvordan navigationen besværliggøres for<br />
testdeltagerne i og med der ikke optræder links, som knytter ”Varekatalog<br />
og produktbeskrivelse” til siden ”Kontakt og levering”. Dette<br />
kunne også være løst igennem en navigationsflade, som muliggør direkte<br />
bevægelse siderne imellem.<br />
Hvor kan jeg klikke?<br />
Ved brugen af links kan skreven tekst <strong>på</strong> sites holdes kortfattet, fordi<br />
lange tekster segmenteres via links. På et website kan brugeren derfor<br />
igennem links selv afgøre, om denne har lyst til at læse mere detaljeret<br />
om et bestemt emne (Nielsen 2001, s. 118). Det er i denne sammenhæng<br />
vigtigt for brugeren, at den linkede tekst skiller sig ud fra den øvrige,<br />
således brugeren ikke sidder med spørgsmålet: Hvor kan jeg klikke?<br />
Hvis dette er tilfældet, anvender brugeren ekstra energi og må i større<br />
grad gætte sig frem til, hvor de tilgængelige navigationsmuligheder<br />
befinder sig. Der anvendes i dag mange måder hvor<strong>på</strong> hypertekst skiller<br />
sig ud fra den øvrige tekst, men det er en standardmetode at lave<br />
understregninger og farve teksten blå. Hypertekst indikeres også ved<br />
tekst med fed skrifttype og andre grafiske elementer, der træder frem<br />
ift. den øvrige tekst (Nielsen & Loranger 2006, s. 205).<br />
På Ideons site optræder der ingen links til sider, hvor testdeltagerne<br />
kan læse mere detaljeret om et bestemt emne. Endvidere kunne det i<br />
teksten <strong>på</strong> nogle sider synes praktisk for brugeren med et link tilknyttet<br />
sitets forskellige sider imellem, men dette ses heller ikke. Som følge<br />
af den konventionelle måde hvor<strong>på</strong> der anvendes links <strong>på</strong> sites, agerer<br />
testdeltagerne herefter. Dette ser vi i testen, ved at testdeltagerne adskillige<br />
gange fører musemarkøren henover skærmbilledet og fortæller,<br />
at de fejlagtigt får den opfattelse, at en given tekst, er hypertekst.<br />
Dette er især et problem under fanebladet ”Varekatalog og produktbeskrivelse”.<br />
Hertil siger hhv. Birthe og Lise:<br />
[Birthe fører musemarkøren henover den understregede<br />
tekst ”Varekatalog og produktbeskrivelse] Nu kigger jeg<br />
lige. Nu skal jeg lige se, hvad det nu for noget? Der er et varekatalog<br />
[Fører musemarkøren over samme tekst, logoet,<br />
teksterne med de store skriftstørrelser, teksten ”Se venligst<br />
nedenstående varekatalog” og billedteksten ”Billeder fra