Værdibasering på internettet - Helle Gransgaard

Både Lise og Daniel kommenterer personerne bag sitet og deres opfattelse
af deres interesser og tekniske kunnen. Derudover siger Christian,
at det ligner en privat hjemmeside og viser dermed, at hans fokus bliver
flyttet til personerne bag. Man kan overveje om denne underside, omhandlende
produkterne, ikke burde fremkalde konnotationerne økologi
og give associationer til gode produkter og gøre produkterne til
brandbærere. Hvis man som forbruger kan lide produkterne, vil man
dermed få en god opfattelse af brandet. På denne underside kommer
personerne bag i fokus i lige så høj grad som produkterne. Dette kan
skyldes den dårlige opsætning, men også, som omtalt i brugevenlighedsanalysen,
det ringe antal billeder af produkterne og dermed fokus
omkring disse. En fatal følge af den dårlige opsætning, samt de valgte
billeder er på undersiden er, at testpersonerne har udsagn, som kunne
indikere, at de ikke vil handle i butikken efter at have set denne underside.
Her taler Dorthe om billederne nederst på undersiden.
For jeg bliver i tvivl om, om det er seriøst. Om det virkelig
er sådan, de laver de ting, når det ser sådan der ud. Jeg
tvivler nok på, hvor gode produkterne er. Jeg ved ikke om
jeg faktisk ville have handlet der når det ser sådan der ud.
(DVD 1: Dorthe (0:28:04))
Billederne og opsætningen betyder altså ikke kun, at der kommer fokus
på personerne bag sitet, men også at der sættes spørgsmålstegn
ved produkterne og websitet, som et sted hvor der kan handles. Dette
er også behandlet under brugervenlighedsanalysen.
Katrine nævner i interviewet, at deres hovedformål er at sælge mere
via websitet (CD: bilag 3 (28:18)). Undersiden ”Ideon Varekatalog” efterlader
dog ikke alle testpersoner med et godt indtryk af produkternes
kvalitet, men i højere grad med et indtryk af afsenderens tekniske
kunnen. Derudover siger Christian i citatet ovenover, at han ikke synes,
det ligner en butik, og Lise udtrykker et grundlæggende problem
meget eksplicit ved at sige: ”jeg synes der mangler en fornemmele af, at
her kan jeg bestille noget” (DVD 1: Lise (3:10:43)). Den underside hvor
produkterne der skal sælges findes, giver altså ikke indtryk af at være
en butik. Til trods for, at vi i den semiotiske billedanalyse så, at testpersonerne
godt kunne lide de fleste billeder under denne underside, så
har nogle billeder, som vist ovenover, den effekt, at modtageren ikke
vil købe produkterne. Herudover henledes fokus på personerne bag
sitet, på grund af den dårlige opsætning, og det betyder, at personerne
bag kan blive brandbærere frem for produkterne. Dermed bliver hovedformålet
og intentionen med websitet overhovedet ikke muliggjort
på denne underside. De to mulige hovedbrands ”Ideon Skovbutik” og
”Ideon Skovbutik og Bageri i Hammer Bakker”, hvori produkterne på
denne underside ville være det faktiske produkt, er ikke så sandsynlige,
når der ses på denne underside.
Underbrandet ”Ideon klinikken”
Ses der på det mulige hovedbrand ”Ideon”, er klinikken en lige så vigtig
del af virksomheden som de to andre grene. Hvis dette er hovedbrandet, bliver
Klinikken altså en af de vigtige brandbærere. På undersiden ”Ideon
klinikken” er det, de fleste testpersoner kommenterer, dog at klinikken
ikke er noget der har deres interesse, men at det sikkert vil interessere
andre mennesker. Under den semiotiske billedanalyse, så vi at tegningen
af Klinikken skabte konnotationerne religion og det spirituelle.
Grunden til at testpersonerne siger, at det ikke har interesse for dem,
kan derfor være, at de ikke kan identificere sig med de associationer de
får til Klinikken. Ifm. Klinikken siger flere af testpersonerne, at de kun
er interesserede i butikken og ikke i det Klinikken tilbyder, og Klinikkens
tilbud sammenlignes med produkterne i skovbutikken.
Hvis jeg sad og søgte efter mad, så ville jeg aldrig have lyst
til at komme ind på det her. For det har ikke rigtig noget
med noget at gøre. (DVD 1: Dorthe (0:32:08))
69
Marketingsmix