TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5148 GRAVMINDER de og fodenden kan kun gengives med store forbehold: »ben et te re best bari… iusi/ stiaseh hel«. På korsstammen læses lige så usikkert: »tuc egie ta… tnnel«, og i hovedenden ud for øvre korsarm og parallelt med denne: »..o/ pise«, samt ud Fig. 117. Gravsten nr. 3, romansk fra o. 1200 (s. 5148), over Gøti Fod. Jesper Weng fot. 2001. – Tombstone No. 3, Romanesque, from c. 1200, to Gøti Fod. for korsstaven tilsvarende: »Brida/ Bardo«. 314 Bardo er den latinske form af det nordiske mandsnavn Barthi, Brida eller Brigida, et kvindenavn, der vistnok går tilbage til den irske helgeninde Brigida, og som ellers kun kendes i et enkelt tilfælde herhjemme, og da som nonnenavn, et navn, som måske først er givet ved optagelsen som nonne. 315 Bridas anførelse over for Bardo, hvorved de to navne flankerer korsstaven, lader formode, at Brida har været en hustru; ganske udelukkes kan det dog næppe, at der i stedet er tale om en påkaldelse af helgeninden. 316 Stenen, der synes at datere sig epigrafisk til perioden 11501225, 317 har sit nærmeste sidestykke i nr. 2, der formentlig skyldes samme stenhugger. Processionskorset er som motiv almindeligt på romanske gravsten, ikke mindst i Østjylland, hvor det eksempelvis findes på en gravsten fra Vor Frue kirke i Århus, stiftets gamle domkirke (s. 1228 med fig. 174) og på en række monumenter, der er tilskrevet stenmesteren Elui. 318 Stenen må oprindelig have ligget på kirkegården eller eventuelt i kirkens gulv. Sammen med nr. 2 var den indtil 1893 brugt som grundsten under våbenhusets yderhjørner. Efter udtagning dette år fik den 1895 sin nuværende plads, indmuret i våbenhusets sydvæg øst for døren. 17 2) (Fig. 116), romansk, formentlig o. 1200, over Margareta …datter(?). Af gråsort granit, svagt trapezformet, 119×49/35 cm, med et i lavt relief udhugget processionskors. Det har form af et Georgskors, og staven ender i en spids tap. Indskrift med indhuggede majuskler i fire linjer, de to over korset, de to under: »hic iacet:/ Marga/reta: filicact« (her ligger Margareta…?). Det sidste, åbenbart meningsløse ord antyder, at stenhuggeren selv var analfabet og har misforstået sit forlæg. Fornavnets efterfølgelse af (vel nok) »fili[a]« (datter) kunne tyde på et fadernavn i genitiv, men hvilket lader sig næppe sige. 319 Stenen er nært beslægtet med nr. 1 og må oprindelig have ligget som denne. Indtil 1893 lå den sammen med nr. 1 som grundsten under våbenhusets yderhjørner. Efter udtagning dette år fik stenen 1895 sin nuværende plads, indmuret i våbenhusets sydvæg vest for døren. 17 3) (Fig. 117), romansk, formentlig o. 1200, over Geti (Gøti) Fod. 320 Af grålig granit, svagt trapezformet, 189×75/72 cm, med omløbende skråkant
og et i svagt relief hugget processionskors. Det har form af et Georgskors med svajede arme og en indflettet ring, mens korsstaven forneden ender i en spids tap. Tolinjet indskrift med indhuggede majuskler omkring den øvre korsarm: »hic iacet/ Geti Fote«. Den afdøde må formodes at være fader til den Peter Gøti Sun Fot eller Fod, hvis lignende gravsten – dennes kors også med indflettet ring og utvivlsomt af samme stenmester – findes på herregården Boller i Uth sogn (Vejle amt). 321 Korsets udformning som ringkors med indflettet ring 322 optræder yderligere på romanske gravsten i Århus domkirke, Kolt, Holme og Malling kirker (s. 754, 2192, 2211, 2331) samt på en sten i Seden (Odense amt) og en særlig fornem i Roskilde domkirke. 323 Gravstenen må oprindelig have ligget på kirkegården eller eventuelt i kirkens gulv. <strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5149 Fig. 118119. 118. Gravsten nr. 5, o. 1650, genanvendt o. 1827, over Steen Hasselbalch (†1827) og hustru Johanne Marie Kruse (†1813) (s. 5149). 119. Gravsten nr. 6, 1780, over Jens Olufsen Mandix (†1744) og hustru Else Maria Jørgensdatter Thorup (†1743) (s. 5150). Jesper Weng fot. 2000. 118. Tombstone No. 5, c. 1650, re-used c. 1827, to Steen Hasselbalch (†1827) and wife Johanne Marie Kruse (†1813). 119.Tombstone No. 6, 1780, to Jens Olufsen Mandix (†1744) and wife Else Maria Jørgensdatter Thorup (†1743). Den var indmuret i tårnrummets sydvæg indtil 1934, da den fik sin nuværende plads, liggende på en lav cementunderbygning ved våbenhusets vestvæg. 4) 1200rne, af rødlig granit, nu 165×65/50 cm. Et stykke af stenens ene side mangler, men den må også oprindelig have været trapezformet. På de bevarede kanter ses rester af en omløbende skråfas. Oversiden fremtræder glat, måske med svage spor efter sekundær indhugget versalskrift fra o. 1800. Foran våbenhusdøren som ydertrin. En gravsten fra o. 1650 er genanvendt som kirkegårdsmonument, se kirkegårdsmonument nr. 1. 5) (Fig. 118), o. 1650(?), genanvendt o. 1827, over Steen Hasselbalch, *31. maj 1771, †23. nov. 1827, og »hans föerste Hustrue« Johanne Marie Kruuse, *21. juni 1775, †22. maj 1813.
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38:
TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40:
variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42:
Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44:
TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46:
TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52:
TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54:
nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 79 and 80: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?