TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Fig. 14a­e. Rekonstruktion af den romanske basilika
1:300. a. Opstalt af kirkens sydside. b. Tværsnit gennem
langhus set mod øst. c. Opstalt af kirkens østside.
d. Længdesnit set mod nord. e. Grundplan. Tegnet af
Viggo Norn 1934. I Horsens Museum. – a-e. Reconstruction
of the Romanesque basilica, 1:300. a. Elevation of
the south side of the church. b. Cross-section through nave
looking east. c. Elevation of the east side of the church.
d.Longitudinal section looking north. e. Ground plan. Drawn
by Viggo Norn 1934.
Hugo Johannsens forslag 1981, at kirken muligvis
først var opført ‘nogle årtier inde i 1100­tallet’, 79 bekræftedes
to år senere ved en dendrokronologisk analyse
af to vinduesrammer, som Viggo Norn havde ladet udtage,
dels af koret og dels af højkirken (jfr. s. 5077).
Analysen viste, at begge rammer formentlig var fremstillet
i de første årtier af 1100rne, og yderligere kunne
det oplyses, at de tilsyneladende var udført samtidigt.
Denne vigtige oplysning fik 1991 Henrik Græbe til –
i den seneste behandling af kirken 80 – at konkludere, at
der dermed ‘ikke har været den store tidsforskel mellem
korets og skibets opførelse’. I et forord til samme
værk fremhævede Olaf Olsen den tekniske kvalitet i
byggeriet og i de romanske kalkmalerier, men fandt, at
dette kvalitetsarbejde stod i et underligt misforhold til
den primitive arkitektur, hvor navnlig arkaderne i skibet
var så lave, at de gav kirkerummet ‘en undersætsig,
kælderagtig karakter’. Forklaringen kunne være, foreslog
han, at kirken var rejst af danske håndværkere, der
nok havde lært sig at tildanne og opmure bygningsstenene,
men ikke havde nået at tilegne sig den nødvendige
forståelse for arkitekturen. De fremmede bygmestre
var blevet sendt for tidligt hjem! 40
TAMDRUP KIRKE
5061
Udgravninger og undersøgelser. Ved en lille udgravning i
koret, foran alterbordet, udført af arkitekt Ebbe Norn
1954, påvistes to små stolpehuller, der af sognepræst Rudolf
Volf forsøgsvis blev tolket som levn af et såkaldt
‘ambo­ciborium’. 81 Ved en fornyet undersøgelse på
samme sted ved Olaf Olsen 1967 fandtes yderligere
fem stolpe­ eller stokkehuller. Om samtlige huller
kunne han imidlertid konkludere, at de hørte til opførelsen
af stenkirken og hverken havde relation til tidligere
bygninger på stedet eller til inventar i den stående
kirke. Ved samme undersøgelse påviste han, at der før
korets opførelse var foretaget en betydelig opfyldning
af terrænet. 82 En mindre udgravning 1974 (også ved
Olaf Olsen) i tårnrummet, lige inden for tårnarkaden,
fik som resultat, at der øjensynligt har været en
vestdør i det romanske skib. 83
I forbindelse med kirkens seneste restaurering foretog
Thomas Bertelsen 2001-02 arkæologiske udgravninger,
dels i sakristiets gulv, dels i skibets vestende.
I sakristiet fremdrog han fundamentet til den romanske
korgavl og †apsis, hvis grundplan hermed er endeligt
klarlagt. Under arbejdet fandtes rester af begravelser,
der var ældre end stenkirken. Udhugninger i murværket
bekræftede Viggo Norns opfattelse, at koret var
uden hjørneliséner. Og en undersøgelse af muren bag
alteret fastslog, at den var opført som lukkemur, mens
apsiden endnu stod her. 84 En udgravning i skibets vestende
under nordvestre arkade efterprøvede Norns iagttagelser
ved blotlægningen af gulvet 1933 og frembragte
nye oplysninger om gulvniveau, strækmurenes konstruktion
og om arkademurens tilslutning til vestvæggen.
Udgravninger langs væggene viste, at langhusets
fundamenter oprindelig var bestemt til at bære en mur
af samme tykkelse som korets, men at man i vestenden
havde reduceret tykkelsen, så den nederste del af murene
indvendig kom til at stå som en bænk. 85
Fig. 15. Fagdelingen i midtskibets vægge i Tamdrup sammenlignet med Roskilde Vor Frue og kirken i Dalby
(Skåne). Rekonstruktion tegnet af C. G. Schultz (s. 5057). 1:200. Efter Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og
Historie 1937. – Bays in the walls of the nave in Tamdrup compared with Roskilde Church of Our Lady and the church in
Dalby (Scania). Reconstruction drawn by C. G. Schultz. 1:200. 1937.