TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5136 INVENTAR
Fig. 102. Altertavle, 1600­25, udsnit med topvinge,
kvindeherme og basunengel (s. 5135). Jesper Weng fot.
2000. – Altarpiece, 1600-25, detail with top wing, female
herm and cherub.
hængende dybt i armene, mens Maria står nedenfor
i sorg og Maria Magdalene omfavner korsets
fod. Kvinderne er iført blå, røde og grønne ge­
Fig. 103. Tidligere altermaleri, Opstandelsen, midten af
1700rne (s. 5136). Jesper Weng fot. 2000. – Former altar
painting, the Resurrection, mid-1700s.
vandter, og scenen er et øde bakkeland med mørke
dramatiske skyer. Under motivet ses et brunt
skriftfelt med gul frakturskrift: »Ligesom Moses
ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens
Søn at ophøies. Joh. 3. C. 14. V«. Topmaleriets
fremstilling af Himmelfarten (fig. 103), 86×78 cm,
viser Jesus svævende i en stråleglans, mens tre arabisk
udseende mænd ser bevæget til. De to malerier
har nu brunmalede profilrammer fra 1875.
Som følge af fuldstændige afrensninger af træet
i 18­ og 1900rne kendes der intet til tavlens ældre
farver, ligesom vi intet ved om dens malerier
før det bevarede sæt fra o. 1750 kom til. Maleriet
af Korsfæstelsen (fig. 131) har et sidestykke i
Føvling kirke (s. 4030). 1795 sagdes tavlen at være
til ‘anstød og vansir’; hvis den ikke skulle aldeles
forfalde, måtte den have eftersyn, maling og afpudsning.
Det var ikke sket 1800, da den kaldtes
‘ældgammel’, 58 ej heller 1824 og 1827, da tavlen
stadig var trængende. Endelig 1831 blev den malet,
59 måske af A. Schumann, Horsens, 288 og sidefelterne
forsynet med indskrifter, der 1862 nævnes
som ‘Lovens ti bud’ og ‘Evangelierne’. 17 Atter
1863 blev tavlen malet, og 1875 fik den som
nævnt erstattet sine ‘slette malerier’ med de nuværende
‘i den kunstart, der er brugt på prædikestolen’.
289 1892 lod man tavlen afrense, så træet
stod mørkt med en ‘moderat boning’ og forgyldte
sirater, alt ‘efter Magnus­Petersens anvisning’ (jfr.
fig. 127). 289 Endelig har altertavlen 1934 fået sin
nuværende fremtræden.
Om et eventuelt helgenskrin(?) med S. Poppos relikvier
se s. 5132.
En kombineret alterbaldakin og ‘prædikestol’
gengivet på det (†)gyldne alters plade nr. 28 (fig.
93, 97) har ført til den antagelse, at et sådant ambo-ciborium(?)
skulle have eksisteret i kirken (jfr. s.
Fig. 104. Alterparti. Altertavle, 1600­25, med ‘brandmalerier’
ved Niels W. Fjeldskov 1875 (s. 5135). Alterbordsforside,
1986, med 1934­59 udførte galvanoplastiske kopier
af pladerne fra det *(†)gyldne alter (s. 5135). Udformningen
går tilbage til en (†)alterbordsforside udført
1934 efter tegning af arkitekt Viggo Norn. Jesper Weng
fot. 2000. – Altar. Altarpiece, 1600-25, with ‘pokerwork’ by
Niels W. Fjeldskov, 1875. Altar front, 1986, with galvanoplastic
copies made in 1934-59 of the panels from the *(†)golden
altar. The design is derived from an (†)altar front executed in
1934 after a drawing by the architect Viggo Norn.