TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5112
Højalterbordet (fig. 69) er i sin kerne sengotisk,
fra begyndelsen af 1500rne, men er 1600­25 udvidet
ca. 60 cm mod nord, ligesom bordfladens
bagerste del da forsynedes med en 10 cm høj påmuring
som basis for den nuværende altertavle.
Alt er muret af munkesten op imod og sammen
med korets østvæg foran sakristiet. Bordet måler
nu 100×235 cm, 106/116 cm i højden, og dækkes
i det væsentlige af berapning. Dets oprindelige,
søndre del, der synes opmuret i munkeskifte,
måler 180×100 cm og er 106 cm høj. Hertil
hører i syd, et skifte under overkanten og 45 cm
fra forkanten, en 22 cm dyb niche, 20×24 cm, og
fortil en 23 cm dyb niche (11×10 cm), der sidder
ét skifte under forkanten og må have udgjort
INVENTAR
Fig. 69. Alterbord, 1500­20, med en sekundær trinforhøjelse bagtil som underbygning
for den nuværende altertavle fra o. 1600­25 og en samtidig udvidelse mod nord,
der er sket på bekostning af en †dør i lukkemuren bagved fra 1500­20 (s. 5092, 5112,
jfr. fig. 48, 49). Jesper Weng fot. 2001. – Altar, 1500-20, with a secondary raised ledge at
the back as support for the present altarpiece from c. 1600-25 and a contemporary extension to
the north, done at the expense of a †door in the enclosing wall at the back from 1500-20.
et relikviegemme (sepulcrum). Fra første færd har
gemmet siddet næsten midt i det oprindelige
bord, 200 der, som det fremgår, af hensyn til en samtidig
†dør til det bagvedliggende sakristi, er opført
lidt forskudt imod syd i forhold til korets midtakse
(jfr. s. 5092 og fig. 48). Sin nuværende aksefaste
fremtræden fik alterbordet først med renæssancetidens
udvidelse imod nord, der skete på
bekostning af den nævnte dør (fig. 49). Det oprindelige
alterbords nære sammenhæng med lukkemuren
bagved betyder, at også bordet må dateres
af murens kalkmalerier med våben for biskop
Niels Clausen Skade (1490­1520, jfr. s. 5108
og fig. 69). Murens gennembrydende glugger og
malede motiver viser ydermere, at alterbordet