TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

s. 348f. og 386f. Artiklerne er optrykt uændret i 2. udg.
1969 og 1971.
72 Harald Langberg: Danmarks bygningskultur I, 1955,
s. 44f.
73 Rudolf Volf 1960 (note 31), s. 18­62, Ulla Haastrup:
Romansk tid, i Hakon Lund og Knud Millech (red.):
Danmarks bygningskunst, 1963, s. 94f. og Otto Norn i
Trap Danmark, 5. udg. (Skanderborg amt 1964).
74 Hubert Krins: Die frühen Steinkirchen Dänemarks,
(Dissertation) Hamburg 1968, s. 67­72. Forfatterens
maskinskrevne manuskript samt to mapper med fotografier
findes i NM.
75 For at finde mulige paralleller til et sådant vestpulpitur
(Westempore) måtte Krins dog søge langt omkring:
til stiftskirken i Beromünster i Schweiz og til
kirken i Wing i Buckinghamshire i England (jfr. hans
note 318 (s. 174)).
76 Som også foreslået af Otto Norn i Trap Danmark
(jfr. note 73).
77 Dette forhold angiver Krins i Vor Frue som 1:2,42, i
Tamdrup som 1:1,95.
78 Krins 1968 (note 74), s. 175, noterne 332­34.
79 Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: Kirkens huse, i
Danmarks arkitektur, 1981, s. 19.
80 Henrik Græbe: Kirkebygningen, i Ole Schiørring
(red.): Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 25­44.
81 Rudolf Volf 1960 (note 31), s. 37.
82 Indb. ved Olaf Olsen 1967 (i NM).
83 Indb. ved Olaf Olsen 1974 (i NM).
84 Indb. ved Thomas Bertelsen 2001 (i NM).
85 Indb. ved Thomas Bertelsen 2002 (i NM).
86 Indb. ved Thomas Bertelsen 2001 (i NM). – Foruden
de løse knoglerester under selve fundamentet fandtes
en barnegrav i ‘rene’ jordlag umiddelbart øst for apsiden.
Skelettet havde hovedet i vest, mens underkroppen,
der lå under sakristiets østgavl, var drejet i nordlig
retning. Det var udgraverens klare opfattelse, at begravelsen
var ældre end stenkirken. En C­14 analyse af
knoglerne daterer dog skelettet til 1330­1440. (Undersøgelse
ved Jan Heinemeier, Århus Universitet).
87 Nogle små stolpehuller, der ved udgravningen 1967
blev undersøgt under korgulvet, havde som nævnt ikke
relation til tidligere bygninger på stedet.
88 Ved udgravningen i skibets vestende 2001 fandtes o ver
muldlaget et affaldslag af knust frådsten, der var skåret
af fundamentsgrøften til midtskibets nordre strækmur.
Disse byggelag stammer sandsynligvis fra skibets ydermure.
89 Jfr. Marianne Nielsen og Niels Jørgen Poulsen: På
sporet af den ‘jyske fod’. Om måleenheder i jyske, romanske
kirker, herunder Ribe domkirke, i Hugo Johannsen
(red.): Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet
Elna Møller, 1983, s. 41­58.
90 Målt over et samlet stræk er de fire bevarede blændinger
og liséner tilsammen 572 cm, hvilket giver en
fodlængde på 28,6 cm (572:20 = 28,6).
TAMDRUP KIRKE
5159
91 De manglende piller kendes kun fra de plinter, der
har båret dem (jfr. s. 5081).
92 Den indbyrdes afstand mellem de bevarede piller i
hver række, målt fra disses centrum, er i den lidt kortere
nordside hhv. 565 cm (de to vestre piller) og 580
cm (de to østre), i sydsiden hhv. 580 cm (de to vestre
piller) og 585 (de to østre). Indskyder vi i tanken de
manglende piller, fremgår det, at de seks piller i hver
række er afsat med en indbyrdes afstand på mellem 283
og 293 cm. Afstanden mellem midten i de to arkademure
er i øst 690 cm, i vest 675 cm.
93 Plinterne, der bærer rundpillerne, måler gennemgående
116×116 cm (= 4×4 fod à 29 cm). De oprindelige
arkadeåbninger (målt mellem plinterne) kan således
beregnes til 6 fod.
94 Indb. ved Olaf Olsen 1967 og Thomas Bertelsen 2001
og 2002 (i NM).
95 Viggo Norns notebog. Indb. ved Olaf Olsen 1967 og
1974, Birgit Als Hansen 1981, Henrik Græbe 1996 og
Thomas Bertelsen 2001 (i NM).
96 Mål: 12­18×12­15 cm.
97 I sydsiden er den romanske sokkel og muren herover
bevaret i fuld længde, om end hjørnet er sløret.
I nord er den romanske sokkel – ved tilslutningen af
sakristiet – afbrudt næsten en meter fra det nordøstre
hjørne og erstattet af en syld af rejste kampesten. Men
frådstensmurværket herover er romansk, og hjørnet,
ca. 1 m øst for den østre lisén, stod efter frihugning
2001 skarpt og velbevaret. En lodret ‘søm’ øst herfor, af
bl.a. små udkragende marksten, udfylder partiet mellem
hjørnet og sakristiets teglstensmur.
98 Også i frådstenspartiet af Sønder Nærå kirke (Odense
amt) har pilastrene ensidige kragbånd, og vinduerne
er anbragt lidt skævt i blændingerne.
99 En udhugning omkring nordøstre hjørne 2001
godtgjorde, at forholdene – sådan som de kan iagttages
i dag – ikke skyldes reparationer eller forstyrrelser, men
at frådstensmuren aldrig har haft en afsluttende blænding
endsige hjørnelisén.
Fig. 129. Snit 1:10 af soklen under apsiden i koret (s.
5065, 5070). Målt og tegnet af Thomas Bertelsen 2001.
– Section, 1:10, of the base below the apse in the chancel.