TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5086 BYGNING • SENMIDDELALDERLIGE TILFØJELSER OG ÆNDRINGER SENMIDDELALDERLIGE TILFØJELSER OG ÆNDRINGER Af ændringer af frådstenskirken før den store ombygning har vi kun kendskab til en fornyelse af (dele af) langhusets tagværk i 1430rne (jfr. gotisk (†)tagværk s. 5095). Det er interessant at konstatere, at langhuset bevarede sine små romanske åbninger uændret helt indtil ombygningen, måske bortset fra vinduerne i sideskibenes vestende. De omfattende senmiddelalderlige byggearbejder er alle af munkesten i munkeforbandt, idet der kun enkelte steder (øverst i sideskibene og i sakristiets gavltrekant) er genbrugt frådsten fra nedbrudte dele af den romanske kirke. Rækkefølgen af de forskellige arbejder, der må have strakt sig over mindst et par generationer, kan anslås med nogenlunde sikkerhed. Våbenhuset ved skibets nordside er tilføjet inden skibets ombygning, måske ved midten af 1400rne, og også et søndre †våbenhus, hvis fundamenter blev påtruffet 1933, var formodentlig ældre end skibets ombygning – ligesom kor hvælvet kan være det. Herefter synes arbejderne i hovedsagen at have strakt sig fra vest mod øst. Tårnet er således opført, mens midtskibet endnu stod med sit selvstændige tagværk, formentlig kort tid før 1463, da kirkens store klokke blev anskaffet. I langhuset er sideskibene tydeligvis forhøjede og overhvælvede, inden der blev indbygget hvælv i midtskibet, et arbejde, der kan være foregået ca. 14751500. Inden 1520 (jfr. kalkmalerier) blev apsiden skilt fra koret ved en lukkemur og indrettet til et lille sakristi. Apsiden blev revet ned kort tid efter, da koret – vel lige før reformationen – blev forlænget med et egentligt sakristi i øst. Våbenhuset foran norddøren er som nævnt kommet til inden sideskibets forhøjelse. 130 Flankemurene, der afsluttes med en afrundet falsgesims, er to sten tykke, gavlmuren tre sten. Den fladbuede (tidligere spidsbuede) dør i gavlen var udvidet allerede inden 1933, da den fik sin nuværende form. Rummet, der dækkes af et bjælkeloft, får lys gennem lavtsiddende fladbuede og falsede vinduer, ét i hver side, hvori der indsattes støbejernsram Fig. 43. Plan og snit 1:100 af fundamenter til senmiddelalderligt †våbenhus foran syddøren (s. 5087) samt stensyld til et yngre, fritliggende †bindingsværkshus, muligvis et ‘kalkhus’ til opbevaring af bygningskalk (s. 5049). Målt og tegnet af Viggo Norn 1933. I Horsens Museum. – Plan and section 1:100 of foundations of Late Medieval †porch in front of the south door and stone sill for a later, separate †half-timbered house, possibly a ‘limehouse’ for storage of construction lime.
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> Fig. 44. Kirken set fra syd. Niels Jørgen Poulsen fot. 2001. – The church seen from the south. mer 1862. 17 Den blændingsprydede gavltrekant, hvis kamme var nedtaget 1761, 58 blev 1933 genopmuret med syv brynede takker. Samtidig retablerede man fem nedskårne højblændinger, der nu alle står med fladbuede afslutninger. Også et senmiddelalderligt †våbenhus foran syddøren var formodentlig ældre end langhusets ombygning. Fundamenterne (fig. 43), der blev partielt blotlagt ved afgravning af terrænet 1933, viser, at det har været et lille, ret spinkelt hus, indvendig kun ca. 3,5 m bredt. 131 Over en syld af kampesten var af murværket i øst kun bevaret et afretningslag med et skifte af bindere (stenstørrelse ca. 24×12×7 cm). Gulvet, der lå ca. 0,5 m under skibets sokkelkant, var lagt af munkesten i et smukt sildebensmønster. Langs siderne sås rester af †vægbænke af kampesten, bedst bevaret i øst. Huset er formodentlig nedbrudt senest o. 1600, da det gav plads for et fritliggende †bindingsværkshus (et †kalkhus(?), jfr. s. 5049), hvis stensyld overlejrede våbenhusets sydøsthjørne. Efter våbenhusets nedrivning opførtes vest for skibets 5087 dør en støttepille, trukket lidt mod vest af hensyn til døråbningen. Korhvælvet er et gængs sengotisk krydshvælv (jfr. fig. 67), hvilende på falsede hjørnepiller, som kun ved de dobbelte kragled adskiller sig fra midtskibets hvælv. De helstens skjoldbuer er runde i syd og nord, svagt spidsende i øst og vest; ribberne er nederst af kvarte sten og herover af halve sten. Der er spygatter i alle hjørner, bortset fra det nordvestre, og sydligst i østre kappe ses et hul med slid fra et (klokke)reb, formodentlig hørende til en †messeklokke. Det rundbuede vindue midt i korets sydside, der må være udført samtidig med hvælvet, har samme form og udviklingshistorie som de noget større og højere placerede vinduer i skibets sydside. Tårn. Det magtfulde, fire stokværk høje tårn er som nævnt formodentlig rejst kort tid forud for ophængningen af den store klokke (støbt 1463). Den store bygning, der i hvert fald siden 1600rne har været dækket af et pyramidetag (‘spir’), præges i det ydre af en reparation 1779, da det fik sin
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4: C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98:
gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100:
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102:
TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104:
med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106:
Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?