28.07.2013 Views

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

5134 INVENTAR • DET GYLDNE ALTER<br />

det, ses deraf, at billedet af den formodede guldsmed<br />

bevidst synes anbragt uden for den perlestav,<br />

der løber firpasset rundt og således afgrænser<br />

den himmelske sfære. En medvirkende forklaring<br />

til stifternes placering inde i selve firpasset kunne<br />

være, at de har været afdøde, da frontalet udførtes,<br />

og således har repræsenteret længst forgangne<br />

fundatorer; herfor kunne måske også deres adorerende<br />

gestus tale. 276 I så fald kunne kvinden være<br />

næsten en hvilken som helst dronning (eller hertuginde)<br />

før o. 1200. 277 Mest sandsynligt er det dog<br />

nok, at de to stiftere i lighed med den formodede<br />

guldsmed skal forstås som samtidige fra o.<br />

1200. Også i dette tilfælde synes nærmere identifikation<br />

som nævnt umulig (jfr. s. 5046). Men der<br />

kunne, som foreslået af Nørlund, være tale om<br />

Knud VI.s dronning, Gertrud af Saksen (†1197),<br />

eller måske Valdemar den Stores enke, Sophie<br />

af Novgorod (†1198) i forening med en stedlig<br />

præst eller kongelig kapellan. 278<br />

Hvordan frontalets stiftelse end er kommet til,<br />

så har den formentlig også omfattet Poppopladerne<br />

(B) og fragmenterne (C) og (D). Det gælder<br />

især, hvis Poppopladerne som formodet har tilhørt<br />

et retabel, og da uanset at en af pladerne (nr.<br />

29) viser en egen stiftelsesscene. 279 Skulle de syv<br />

plader i stedet have tilhørt et helgenskrin eller<br />

yderligere et frontale, så er deres tids­ og håndværksmæssige<br />

tilknytning til frontalet (A) så entydig,<br />

at de i alle tilfælde må tilskrives samme<br />

ukendte stiftermiljø omkring Tamdrupbasilikaen.<br />

Senere historie. Stykkernes karakter er af en<br />

art, der naturligst knytter dem til højalteret, nær<br />

hvilket da også de små kobberfragmenter (D) er<br />

fundet. Som det fremgår, haves imidlertid ingen<br />

nærmere viden om det oprindelige højalterbord<br />

(†nr. 1). Et muligt senere (†nr. 2) har i givet fald<br />

været for kort til frontalet, og det samme gælder<br />

med sikkerhed det nuværende alterbords oprindelige<br />

kerne (fig. 69), der er opført i begyndelsen<br />

af 1500rne og kun måler ca. 175 cm imod frontalets<br />

beregnede ca. 228 cm. Ved denne tid kan<br />

frontalet således ikke have haft plads foran alterbordet.<br />

280 Dette kunne betyde, at frontalet nu var<br />

flyttet op over alteret, en udvikling, der kendes<br />

fra udlandet, og som herhjemme er dokumenteret<br />

for det gyldne alter i Sahl kirke. 281 Skil­<br />

levæggen bag alteret med dets murfremspring<br />

omkring døren og alterbordet og to smalle åbninger<br />

derover giver imidlertid intet indlysende<br />

bud på en konkret placering (fig. 48). Muråbningerne<br />

har ganske vist en art sidestykker netop i<br />

Sahl kirkes tilsvarende skillevæg bag ved alteret,<br />

hvor to åbninger sad bag det sekundært hævede<br />

alterretabels Maria­ og Johannesfigurer og åbenbart<br />

skulle belyse dem bagfra. En sådan funktion<br />

må man imidlertid afvise i Tamdrup, hvor<br />

muråbningerne er skrå og forekommer ret uforklarlige<br />

(jfr. s. 5092). Forudsat at de havde en<br />

funktion, må den nedre have forhindret en opsætning<br />

af frontalet på murfremspringet, idet det<br />

da ville have dækket åbningen, ligesom bordets<br />

bredde ikke indbyder til nogen opsætning direkte<br />

oven på det.<br />

Det asymmetrisk anbragte højalterbord med tilhørende<br />

vægarrangement fra o. 1500 er så usædvanligt,<br />

at det ikke blot vanskeliggør en rimelig<br />

placering af det gamle frontale. Det tillader heller<br />

ikke tidens alternative normalløsning, en træskåren,<br />

figurrig højaltertavle. I lyset heraf er det<br />

jo tænkeligt, at alterprydelsen ud over de øvre<br />

partiers kalkmaleri har bestået af det gyldne alters<br />

plader i ny opsætning og indfatning. Hertil<br />

må anføres, at pladerne ikke synes at udvise huller<br />

fra flere end de to nævnte påsømninger o. 1200<br />

og 1600­25. Men man kunne i senmiddelalderen<br />

have genbrugt de gamle huller.<br />

Tanken om, at kirkens gyldne inventarstykker<br />

endnu i middelalderen kunne være blevet adskilt<br />

og måske nymonteret (i mindre tavler?), finder<br />

måske en vis bekræftelse i deres tidligste omtale.<br />

I en konfiskationsliste fra reformationstiden, der<br />

på Sjælland og Fyn opregner adskillige forgyldte<br />

kobbertavler, nævnes i Jylland alene, at der »i Tanderop<br />

Kirke er mange forgylte Stycker aff Kopper«.<br />

At denne betegnelse ‘stykker’, skulle vise<br />

hen til, at kirkens gyldne prydelser allerede da var<br />

adsplittet i løse plader, benægtes ganske vist af Tage<br />

E. Christiansen. 282 Men forståelsen ‘løse eller<br />

mindre stykker’ må siges at være den mest nærliggende<br />

og gjordes da også gældende allerede hos<br />

Poul Nørlund. 283 Som listens eneste indførsel er<br />

stykkerne i Tamdrup bevaret og har altså undgået<br />

kongens efterstræbelse. Måske har de i en el

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!