TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5134 INVENTAR • DET GYLDNE ALTER det, ses deraf, at billedet af den formodede guldsmed bevidst synes anbragt uden for den perlestav, der løber firpasset rundt og således afgrænser den himmelske sfære. En medvirkende forklaring til stifternes placering inde i selve firpasset kunne være, at de har været afdøde, da frontalet udførtes, og således har repræsenteret længst forgangne fundatorer; herfor kunne måske også deres adorerende gestus tale. 276 I så fald kunne kvinden være næsten en hvilken som helst dronning (eller hertuginde) før o. 1200. 277 Mest sandsynligt er det dog nok, at de to stiftere i lighed med den formodede guldsmed skal forstås som samtidige fra o. 1200. Også i dette tilfælde synes nærmere identifikation som nævnt umulig (jfr. s. 5046). Men der kunne, som foreslået af Nørlund, være tale om Knud VI.s dronning, Gertrud af Saksen (†1197), eller måske Valdemar den Stores enke, Sophie af Novgorod (†1198) i forening med en stedlig præst eller kongelig kapellan. 278 Hvordan frontalets stiftelse end er kommet til, så har den formentlig også omfattet Poppopladerne (B) og fragmenterne (C) og (D). Det gælder især, hvis Poppopladerne som formodet har tilhørt et retabel, og da uanset at en af pladerne (nr. 29) viser en egen stiftelsesscene. 279 Skulle de syv plader i stedet have tilhørt et helgenskrin eller yderligere et frontale, så er deres tids og håndværksmæssige tilknytning til frontalet (A) så entydig, at de i alle tilfælde må tilskrives samme ukendte stiftermiljø omkring Tamdrupbasilikaen. Senere historie. Stykkernes karakter er af en art, der naturligst knytter dem til højalteret, nær hvilket da også de små kobberfragmenter (D) er fundet. Som det fremgår, haves imidlertid ingen nærmere viden om det oprindelige højalterbord (†nr. 1). Et muligt senere (†nr. 2) har i givet fald været for kort til frontalet, og det samme gælder med sikkerhed det nuværende alterbords oprindelige kerne (fig. 69), der er opført i begyndelsen af 1500rne og kun måler ca. 175 cm imod frontalets beregnede ca. 228 cm. Ved denne tid kan frontalet således ikke have haft plads foran alterbordet. 280 Dette kunne betyde, at frontalet nu var flyttet op over alteret, en udvikling, der kendes fra udlandet, og som herhjemme er dokumenteret for det gyldne alter i Sahl kirke. 281 Skil levæggen bag alteret med dets murfremspring omkring døren og alterbordet og to smalle åbninger derover giver imidlertid intet indlysende bud på en konkret placering (fig. 48). Muråbningerne har ganske vist en art sidestykker netop i Sahl kirkes tilsvarende skillevæg bag ved alteret, hvor to åbninger sad bag det sekundært hævede alterretabels Maria og Johannesfigurer og åbenbart skulle belyse dem bagfra. En sådan funktion må man imidlertid afvise i Tamdrup, hvor muråbningerne er skrå og forekommer ret uforklarlige (jfr. s. 5092). Forudsat at de havde en funktion, må den nedre have forhindret en opsætning af frontalet på murfremspringet, idet det da ville have dækket åbningen, ligesom bordets bredde ikke indbyder til nogen opsætning direkte oven på det. Det asymmetrisk anbragte højalterbord med tilhørende vægarrangement fra o. 1500 er så usædvanligt, at det ikke blot vanskeliggør en rimelig placering af det gamle frontale. Det tillader heller ikke tidens alternative normalløsning, en træskåren, figurrig højaltertavle. I lyset heraf er det jo tænkeligt, at alterprydelsen ud over de øvre partiers kalkmaleri har bestået af det gyldne alters plader i ny opsætning og indfatning. Hertil må anføres, at pladerne ikke synes at udvise huller fra flere end de to nævnte påsømninger o. 1200 og 160025. Men man kunne i senmiddelalderen have genbrugt de gamle huller. Tanken om, at kirkens gyldne inventarstykker endnu i middelalderen kunne være blevet adskilt og måske nymonteret (i mindre tavler?), finder måske en vis bekræftelse i deres tidligste omtale. I en konfiskationsliste fra reformationstiden, der på Sjælland og Fyn opregner adskillige forgyldte kobbertavler, nævnes i Jylland alene, at der »i Tanderop Kirke er mange forgylte Stycker aff Kopper«. At denne betegnelse ‘stykker’, skulle vise hen til, at kirkens gyldne prydelser allerede da var adsplittet i løse plader, benægtes ganske vist af Tage E. Christiansen. 282 Men forståelsen ‘løse eller mindre stykker’ må siges at være den mest nærliggende og gjordes da også gældende allerede hos Poul Nørlund. 283 Som listens eneste indførsel er stykkerne i Tamdrup bevaret og har altså undgået kongens efterstræbelse. Måske har de i en el
ler anden form indgået i alterprydelsen, indtil de med genanvendelsen 160025 fik plads i prædikestolens felter (jfr. s. 5141). Alterbordsforside (jfr. fig. 104), 1986, udført efter tegning af arkitekt Jens Vilhelmsen som ramme om galvanoplastiske kopier af kirkens *gyldne plader fra romansk tid (jfr. ovf.). 284 Rammeværket, der er af moseeg, har retkantede, glatte felter for de enkelte plader og er farvesat med gylden bund og staffering som altertavlens ved Mogens Larsen og Karsten V. Larsen. De 29 pladekopier er opsat som genkaldelse af kirkens gyldne alter i form af et bredt frontale med Majestas Domini, flankeret af alle 24 sceniske plader i tre rækker; de såkaldt ’historiske plader’ har plads i den øvre række. De galvanoplastiske plader er oprindelig udført til en lignende (†)alterbordsforside, der var tegnet af arkitekt Viggo Norn, og som opsattes i kirken 1934. Da var kun pladen med Majestasrelieffet på plads medsamt de ‘historiske’ plader, der er skænket af Nationalmuseet og udført af billedhuggeren William Larsen. Han har også udført pladerne med evangelisternes symboler, der er skænket af en privat giver 1935, mens de resterende plader først er udført af konservator B. Brorson Christensen 1959, da alteret højtideligt blev genindviet i anledning af det formodede 1000år for Harald Blåtands dåb. 285 Alterbordsforsiden fra 1934 var opbygget som en forenklet udgave af et romansk frontale med pladekopierne opsat i samme orden som nu; to smalle felter over og under Majestas Domini rummede versalskriften: »Anno Domini MDCCCCXXXIV« (I det Herrens år 1934). Efter at der i 1960erne var konstateret svamp i alterbordsforsidens træværk, blev det kasseret og pladekopierne midlertidigt opsat på en glat plade overtrukket med blåt klæde. 286 †Alterklæder. 1700 var alterklædet forslidt og ‘utjenligt’. 140 1824 var en ny ‘alterbeklædning’ anskaffet, og 1847 ønskedes klædet opfarvet. 59 1862 var alterklædet af rødt plys med ægte guldgaloner, og 1884 anskaffede man et nyt af uldfløjl med kors af ægte guldbrokade. 17 Altertavle (fig. 104), 160025, udført af samme snedker som prædikestolen. Tavlen er arkitektonisk opbygget, storstykket tredelt med kantende søjler, topstykket kvadratisk med en lille topgavl, TAMDRUP KIRKE 5135 og alt indfattes af vinger i form af rulleværkskartoucher med frugtklaser. De slanke joniske søjler med beslagværksprydbælte hviler på postamentfremspring med beslagværk, bosser (på siderne) og løvehoved. Storfelterne, af hvilke det midterste er lidt bredere, indfattes (som topfeltet) af tandsnitlister, og storvingerne bærer små vasespir. Frisen brydes over søjlerne af fremspring med englehoved, og en forkrøppet tandsnitliste ledsager storgesimsen, der yderst bærer frifigurer af basunblæsende engle på plinte med diamantbosser (fig. 102). Topfeltet kantes af joniske kvindehermer med frugtbundt på skaftet, og topvingerne har medaljon med englehoved (fig. 102). Topfrisen svarer til storfrisen og bærer små vasespir på fremspringene såvel som på topgavlen, der rummer et englehoved, mens de skrå sider bærer volutbøjler. Tavlens staffering er fra 1934 i lysegrønt, lyserødt, gråt, brunt, sølv og guld. Søjlerne har en lyserød marmorering, og indskrifterne står forgyldte på brun bund. Sidefelterne rummer en versalindskrift med Nadverindstiftelsesordene, »Vor Herre Jesus Kristus i den Nat… saa ofte som I drikker det til min Ihukommelse«. De øvrige indskrifter er med kursivskrift. I topfrisen læses: »Jeg er Opstandelsen og Livet. John. 11 v. 25«, i storfrisen: »Saaledes elskede Gud Verden… John. 3 v. 16«, og i postamentfelterne fra nord: »Mig er given al Magt … Matth. 20 v. 18«, »Kommer hid til mig alle… Matth. 11 v. 28« samt »Se jeg er med eder alle Dage… Matth. 20 v. 20«. Bag på tavlen er anført med rødt: »Kirkens Inventar malet 1934 P. J. Bagger«. Malerifelterne rummer siden 1875 såkaldte ‘trærelieffer’ eller ‘brandmalerier’, træplader med motiver, som er indskåret med huljern og derefter sværtet med sort; en teknik, som kort forinden var introduceret til nyudsmykning af prædikestolens felter (jfr. ndf.). Arbejdet må som prædikestolens skyldes billedhugger Niels W. Fjeldskov. 287 I storfeltet ses Korsfæstelsen med de hellige kvinder, i topfeltet Himmelfarten. Begge fremstillinger gentager i moderniseret form motiverne på tavlens ældre malerier fra o. 1750, der er malet i olie på fyrrepanel og nu ophængt i sideskibenes gamle alternicher (Korsfæstelsen i nord). Storfeltets maleri af Korsfæstelsen (fig. 131), 134×75 cm, viser Jesus
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38:
TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40:
variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?