Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5134 INVENTAR • DET GYLDNE ALTER<br />
det, ses deraf, at billedet af den formodede guldsmed<br />
bevidst synes anbragt uden for den perlestav,<br />
der løber firpasset rundt og således afgrænser<br />
den himmelske sfære. En medvirkende forklaring<br />
til stifternes placering inde i selve firpasset kunne<br />
være, at de har været afdøde, da frontalet udførtes,<br />
og således har repræsenteret længst forgangne<br />
fundatorer; herfor kunne måske også deres adorerende<br />
gestus tale. 276 I så fald kunne kvinden være<br />
næsten en hvilken som helst dronning (eller hertuginde)<br />
før o. 1200. 277 Mest sandsynligt er det dog<br />
nok, at de to stiftere i lighed med den formodede<br />
guldsmed skal forstås som samtidige fra o.<br />
1200. Også i dette tilfælde synes nærmere identifikation<br />
som nævnt umulig (jfr. s. 5046). Men der<br />
kunne, som foreslået af Nørlund, være tale om<br />
Knud VI.s dronning, Gertrud af Saksen (†1197),<br />
eller måske Valdemar den Stores enke, Sophie<br />
af Novgorod (†1198) i forening med en stedlig<br />
præst eller kongelig kapellan. 278<br />
Hvordan frontalets stiftelse end er kommet til,<br />
så har den formentlig også omfattet Poppopladerne<br />
(B) og fragmenterne (C) og (D). Det gælder<br />
især, hvis Poppopladerne som formodet har tilhørt<br />
et retabel, og da uanset at en af pladerne (nr.<br />
29) viser en egen stiftelsesscene. 279 Skulle de syv<br />
plader i stedet have tilhørt et helgenskrin eller<br />
yderligere et frontale, så er deres tids og håndværksmæssige<br />
tilknytning til frontalet (A) så entydig,<br />
at de i alle tilfælde må tilskrives samme<br />
ukendte stiftermiljø omkring Tamdrupbasilikaen.<br />
Senere historie. Stykkernes karakter er af en<br />
art, der naturligst knytter dem til højalteret, nær<br />
hvilket da også de små kobberfragmenter (D) er<br />
fundet. Som det fremgår, haves imidlertid ingen<br />
nærmere viden om det oprindelige højalterbord<br />
(†nr. 1). Et muligt senere (†nr. 2) har i givet fald<br />
været for kort til frontalet, og det samme gælder<br />
med sikkerhed det nuværende alterbords oprindelige<br />
kerne (fig. 69), der er opført i begyndelsen<br />
af 1500rne og kun måler ca. 175 cm imod frontalets<br />
beregnede ca. 228 cm. Ved denne tid kan<br />
frontalet således ikke have haft plads foran alterbordet.<br />
280 Dette kunne betyde, at frontalet nu var<br />
flyttet op over alteret, en udvikling, der kendes<br />
fra udlandet, og som herhjemme er dokumenteret<br />
for det gyldne alter i Sahl kirke. 281 Skil<br />
levæggen bag alteret med dets murfremspring<br />
omkring døren og alterbordet og to smalle åbninger<br />
derover giver imidlertid intet indlysende<br />
bud på en konkret placering (fig. 48). Muråbningerne<br />
har ganske vist en art sidestykker netop i<br />
Sahl kirkes tilsvarende skillevæg bag ved alteret,<br />
hvor to åbninger sad bag det sekundært hævede<br />
alterretabels Maria og Johannesfigurer og åbenbart<br />
skulle belyse dem bagfra. En sådan funktion<br />
må man imidlertid afvise i Tamdrup, hvor<br />
muråbningerne er skrå og forekommer ret uforklarlige<br />
(jfr. s. 5092). Forudsat at de havde en<br />
funktion, må den nedre have forhindret en opsætning<br />
af frontalet på murfremspringet, idet det<br />
da ville have dækket åbningen, ligesom bordets<br />
bredde ikke indbyder til nogen opsætning direkte<br />
oven på det.<br />
Det asymmetrisk anbragte højalterbord med tilhørende<br />
vægarrangement fra o. 1500 er så usædvanligt,<br />
at det ikke blot vanskeliggør en rimelig<br />
placering af det gamle frontale. Det tillader heller<br />
ikke tidens alternative normalløsning, en træskåren,<br />
figurrig højaltertavle. I lyset heraf er det<br />
jo tænkeligt, at alterprydelsen ud over de øvre<br />
partiers kalkmaleri har bestået af det gyldne alters<br />
plader i ny opsætning og indfatning. Hertil<br />
må anføres, at pladerne ikke synes at udvise huller<br />
fra flere end de to nævnte påsømninger o. 1200<br />
og 160025. Men man kunne i senmiddelalderen<br />
have genbrugt de gamle huller.<br />
Tanken om, at kirkens gyldne inventarstykker<br />
endnu i middelalderen kunne være blevet adskilt<br />
og måske nymonteret (i mindre tavler?), finder<br />
måske en vis bekræftelse i deres tidligste omtale.<br />
I en konfiskationsliste fra reformationstiden, der<br />
på Sjælland og Fyn opregner adskillige forgyldte<br />
kobbertavler, nævnes i Jylland alene, at der »i Tanderop<br />
Kirke er mange forgylte Stycker aff Kopper«.<br />
At denne betegnelse ‘stykker’, skulle vise<br />
hen til, at kirkens gyldne prydelser allerede da var<br />
adsplittet i løse plader, benægtes ganske vist af Tage<br />
E. Christiansen. 282 Men forståelsen ‘løse eller<br />
mindre stykker’ må siges at være den mest nærliggende<br />
og gjordes da også gældende allerede hos<br />
Poul Nørlund. 283 Som listens eneste indførsel er<br />
stykkerne i Tamdrup bevaret og har altså undgået<br />
kongens efterstræbelse. Måske har de i en el