TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5114 Fig. 71. *(†)Frontale fra o. 1200 (A), numrene refererer til de bevarede pladers beskrivelse (s. 5116ff., jfr. fig. 70). 1. Majestas Domini. 25. Evangelistsymboler. 6. Bebudelsen. 7. Besøgelsen. 8. Hyrderne på Marken. 9 Helligtrekonger for Herodes. 10. Kongernes Tilbedelse. 11. Fremstillingen i Templet. 12. Flugten til Egypten. 13. Jesu Dåb. 14. Jesu første Fristelse. 15. Jesu anden Fristelse. 16. Forklarelsen på Bjerget. 17. Indtoget i Jerusalem. 18. Fodtvætningen. 19. Judaskysset. 20. Piskningen. 21. Korsfæstelsen. 22. Nedfarten til Dødsriget. Efter Tage E. Christiansen 1968, let ændret ved Marianne Nielsen 2001. – *(†)Frontal from c. 1200 (A). The numbers refer to the description of the preserved panels (cf. fig. 70). 1. Christ in Majesty. 2-5. Symbols of the Evangelists. 6. The Annunciation. 7. The Visitation. 8. The Shepherds in the Field. 9 The Three Kings before Herod. 10. The Adoration of the Magi. 11. The Presentation in the Temple. 12. The Flight into Egypt. 13. The Baptism of Jesus. 14. The First Temptation of Jesus. 15. The Second Temptation of Jesus. 16. The Transfiguration. 17. The Entry into Jerusalem. 18. The Washing of the Feet. 19. The Kiss of Judas. 20. The Scourging. 21. The Crucifixion. 22. The Descent into Hell. vise en række enestående scener af kong Harald Blåtands omvendelse og dåb ved præsten Poppos jernbyrd 95865 (fig. 8891), som den er skildret i Widukind af Corveys kun få år yngre krønike (96768). I disse scener, der øjensynligt afsluttes med en alterstiftelse, er det som nævnt uvist (s. 5045), om den afbildede konge reelt er tænkt som Harald Blåtand eller hans søn Sven Tveskæg, da højmiddelalderens historieskrivning på dette og andre punkter er fuld af modsigelser. Disse såkaldt ‘historiske plader’, der ved deres nationalhistoriske emne har påkaldt sig særlig interesse, ville ældre kunstforskere placere i ét og samme frontale som de øvrige. 205 Heroverfor har Tage E. Christiansen 1968 påvist, at en sådan rekonstruktion ikke er mulig. Det frontale, hvis midtparti med Majestas Domini er bevaret, har herudover alene omfattet de 17 nytestamentlige plader samt en manglende med Jesu Fødsel (jfr. fig. 71). De ‘historiske plader’ INVENTAR • DET GYLDNE ALTER har derfor haft en anden placering, ifølge Tage E. Christiansen snarest på et helgenskrin med relikvier af den S. Poppo, som vandt helgenværdigheden gennem sin mirakuløse omvendelse af danernes konge og folk. 206 Denne sidste formodning hviler på den erkendelse, at pladerne med kong Haralds/Svens omvendelse kan siges ikke at have kongen som egentlig hovedperson, men derimod S. Poppo (jfr. s. 5045), der da også efter sin dåd ses nogenlunde konsekvent udstyret med glorie. Disse plader er altså grundlæggende ikke historiske, men tilhører den hagiografiske genre af helgenlevneder. Deres skildring bør altså benævnes ‘Poppolegenden’, uanset om en sådan nu har foreligget i skriftlig form, og uanset at pladerne tillige udgør en manifestation af den pågældende konges fromme indsats (jfr. s. 5045, 5128f.). I det følgende vil pladerne blive beskrevet i en fortløbende nummerering, der først omfatter de 22 plader tilhørende det af Tage E. Christiansen rekonstruerede frontale (A). Derefter beskrives Poppolegendens syv plader som tilhørende et ukendt inventarstykke (B), der kunne være det af Christiansen formodede helgenskrin, men som også kan have været endnu et frontale eller måske snarere en ret lav alterprydelse ved alterbordets bagkant, et såkaldt retabel. 207 Herefter redegøres for nogle ornamentrester (C), der både kan have tilhørt A og B, ligesom det gælder for nogle ganske små stumper forgyldt kobber (D), der er fremkommet i apsidens gulv 2001. Endelig fremlægges Poppolegendens tekstbaggrund, inden der i seks afsluttende afsnit søges redegjort samlet for en række spørgsmål angående kirkens gyldne prydelser og deres historie. A. Et *(†)frontale fra o. 1200 (fig. 70), at dømme efter småfigurer på midtpladen stiftet af en dronning eller hertuginde og en snarest gejstlig mand, ligesom en vistnok yngre mand under Kristi fødder kan være værkets guldsmed, måske en munk (fig. 72, 100101). Bevaret er 22 opdrevne, graverede og forgyldte kobberplader, mens rammeværket er gået tabt tillige med dets ornamentborter mm. bortset fra ovennævnte mulige rester. Konstruktionsmæssigt har frontalet sluttet sig til det nogenlunde samtidige i Sahl kirke (Ringkøbing amt) og må på baggrund heraf rekonstrueres
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5115 Fig. 72. Majestas Domini og evangelistsymboler, *plader nr. 15 fra *(†)frontale, o. 1200 (A) (s. 5116f., jfr. fig. 71). I NM. Jesper Weng fot. 2002. – Christ in Majesty and the Symbols of the Evangelists, *panels 1-5 from *(†)frontal, c. 1200 (A).
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71: ikke kan have båret nogen traditio
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?