TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5062
†Trækirke(?). Ved ovennævnte udgravning 2001
fandtes i de opfyldningslag, hvori apsidens fundament
er opbygget (jfr. s. 5070), knoglerester af
både børn og voksne, som viser, at der har været
foretaget begravelser på stedet før stenkirkens opførelse.
86 Begravelserne gør det sandsynligt, at der
har ligget en †kirke (formodentlig af træ) på området
forud for stenkirken. En sådan ældre kirke
skal rimeligvis ses i sammenhæng med den omtalte
tidlig­middelalderlige bebyggelse nordvest for
kirke gården (jfr. s. 5047). 87
DET ROMANSKE ANLÆG
Trods de ændringer, som kirken har undergået, er
den romanske bygning stadig bevaret i sine hovedtræk,
og den er efter kirken i Venge den bedst
bevarede af vore tidlige stenkirker. Tilbage er således
hele grundplanen bortset fra apsiderne, hvis
placering og udformning dog kendes fra udgravninger.
Også kirkens oprindelige opstalt er velbelyst,
idet såvel korets flankemure som sideskibenes
og højkirkens mure er bevaret til murkronen;
intakt er tillige hele langhusets østgavl, mens
vestgavlen er nedrevet til lidt under gavlfoden i
forbindelse med tårnbyggeriet, da der tillige blev
brudt en arkade til tårnrummet.
Fig. 16. Principskitse af det formodede system ved afsætningen
af langhusets indre. De små fuldt optrukne
kvadrater svarer til plinterne under midtskibets piller.
Den anvendte måleenhed er en fod på 28,5­29 cm (s.
5062f.). Tegnet af Marianne Nielsen 2002 efter udkast
af Niels Jørgen Poulsen. – Outline sketch of the presumed
system of marking out the interior of the nave. The small,
unbroken squares correspond to the plinths below the nave
pillars. The measuring unit used was a ‘foot’ of 28.5-29 cm.
BYGNING • DET ROMANSKE ANLÆG
Byggeriets planlægning og afvikling. Bortset fra en
vis skævhed i sammenkoblingen af kor og langhus
er anlægget præget af en så betydelig regelmæssighed,
at der må have foreligget en overordnet
plan og et fast program ved byggeriets begyndelse.
Kirken synes at være opført under ét og
sandsynligvis inden for få år; i hvert fald har koret
og højkirkemurene været under opførelse på
nogenlunde samme tid (jfr. *vinduesrammer s.
5077). Arbejdet må være indledt i øst med koret
og skibets østende, hvor murene holder samme
tykkelse og er sværere end i langhusets vestre
tre fjerdedele. Viggo Norn og Hubert Krins har
som nævnt (s. 5057 og 5058) søgt at forklare
den afvigende murtykkelse som resultatet af en
ændring af kirkens grundplan (fra et étskibet
anlæg med korsarme til en treskibet basilika);
men undersøgelserne 2001­02 viste, at fundamenterne
er udstukket under ét, og at langhusets
grundplan har ligget fast fra første færd; blot
har man – måske af besparelsesgrunde – reduceret
murtykkelsen i vest (jfr. s. 5070). Yderligere
kunne det iagttages, at strækmurene, som bærer
midtskibets piller, er udlagt, efter at man var gået
i gang med at opføre ydermurene. 88 Også langhusets
apsider er muligvis først bygget, efter at
de omgivende mure var rejst.
Om planen gælder, at koret (i modsætning til
f.eks. Roskilde Vor Frue og Erik Ejegods kirke
i Slangerup) har samme bredde som midtskibet.
Som følge heraf har der kun været levnet begrænset
plads til sideskibenes apsider, hvis ‘indersider’
(som i Asmild) har stødt ind mod koret.
Den anvendte måleenhed ved opførelsen af bygningen
er øjensynligt en fod på ca. 28,5-29 cm,
et mål, der ligger tæt på den enhed, der senere
blev betegnet som en ‘jysk fod’. 89 Dette mål kan
udledes af proportionerne i facadeudsmykningen
i korets nordside, der er opmuret med betydelig
nøjagtighed (jfr. s. 5068 og fig. 26). Bredden af
en rundbuet blænding (114­115 cm) svarer således
til fire gange lisénens bredde (28­29 cm); eller
udtrykt på en anden måde: en lisén forholder
sig til en blænding som 1:4. 90 Målt med denne
enhed kan murtykkelsen i korets udgravede østgavl
og i apsiden (ca. 114 cm over soklen) opfattes
som 4 fod.