Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5132 INVENTAR • DET GYLDNE ALTER<br />
nes at måtte tages til indtægt for dateringsmuligheder<br />
på begge sider af 1200, hældede han i sin afsluttende<br />
sammenfatning til en tidsfæstelse 120025. 261<br />
Formentlig er pladerne snarere blevet til efter 1200<br />
end før. Den her givne datering, o. 1200, er foretrukket<br />
for sin rummelighed, idet den ikke udelukker<br />
en udførelse lidt før 1200.<br />
Dateringsproblemet er nært forbundet med<br />
spørgsmålet om forudsætningerne for pladernes<br />
stilpræg, som Poul Nørlund benævnte ‘den dramatiske<br />
stil’. Han mente især at finde dens forbilleder<br />
i Vest og Sydfrankrig og tænkte sig impulserne<br />
formidlet via Hærvejen og de store pilgrimsruter.<br />
262 Nørlund pegede imidlertid også på<br />
en noget nærmere inspirationsmulighed i Rhin<br />
og Maasområdets blomstrende metalkunst. At forudsætningerne<br />
snarest bør søges i dette område,<br />
bekræftes bl.a. af de riflede glorier og af ansigtstypen,<br />
der virker udpræget ‘maaslandsk’, som den<br />
ses allerede på det tidligste store skrin i Visé, Saint<br />
Martin, fra o. 113040. 263 Også foldernes svung,<br />
der til dels må gå tilbage til byzantinske forbilleder,<br />
kan have forudsætninger i Rhin og Maasområdet,<br />
hvor Nørlund endvidere fandt sidestykker til<br />
de pølleagtige folder om en del figurers fødder på<br />
S. Heriberts skrin i KölnDeutz fra o. 1170, et af<br />
de mange værker, der har været tilskrevet guldsmeden<br />
Godefroid (de Claire) fra Huy. 264 Andre<br />
træk ved dette skrins draperigengivelse er derimod<br />
i det væsentlige ukendte på Tamdruppla<br />
derne, således de ‘klæbende’ folder såvel som næsten<br />
enhver form for knæk i foldekast og sømforløb.<br />
Sådanne ‘mangler’ kunne skyldes en forenkling<br />
af formerne undervejs. 265 Men det ser mere<br />
ud til, at Tamdrupguldsmeden har været ved at<br />
tilegne sig den klassicerende ‘rillefoldestil’, der<br />
optrådte før 1185 hos den såkaldte ‘Petrusmester’<br />
på Servatiusskrinet i Maastricht, og som kom til<br />
fuld udfoldelse på Karlsskrinet i Aachen, der er<br />
færdiggjort i årene frem mod 1215. 266<br />
Inventarstykkernes art og placering. Mens ældre forskere<br />
henførte alle 29 plader til ét stort frontale<br />
eller ‘gyldent alter’, 267 kunne Tage E. Christiansen<br />
som nævnt 1968 overbevisende rekonstruere et<br />
mindre frontale af de 22 (A, fig. 71). Hans eget svar<br />
på spørgsmålet, hvilket inventarstykke de sidste syv<br />
plader (B) havde smykket, var med god grund tøvende.<br />
Han nævnte den mulighed, at de kunne<br />
have hørt til i et mindre frontale ved et af kirkens<br />
sidealterborde, men var mest tilbøjelig til at henføre<br />
dem til højalteret. Her kunne de have smykket<br />
bordets sider, et retabel ved dets bagkant, eller<br />
de kunne have haft plads på et husformet helgenskrins<br />
skrå tagflader. Selv var Christiansen mest<br />
optaget af den sidste mulighed, bl.a. ud fra sin tanke<br />
om Tamdrup som et valfartsmål for S. Poppo. 268<br />
Siden har Rudolf Volf 1970 talt for de syv pladers<br />
placering i et retabel, 269 mens IngerLise Kolstrup<br />
1991 har tilsluttet sig Christiansens tanke om, at<br />
de skulle have hørt til på et helgenskrin. 270<br />
Fig. 100ab. Den formodede guldsmed udstrakt under fødderne af Majestas Domini (s. 5116, 5133f.), udsnit af<br />
*plade nr. 1 (jfr. fig. 72). a. Set fra forsiden. b. Fra bagsiden. Jesper Weng fot. 200102. – The presumed goldsmith<br />
prostrate at the feet of Christ in Majesty, detail of *panel 1 (cf. fig. 72). a. Seen from the front. b. From the back.
Change language