TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5098 Fig. 52. Kalkmalet †parti på korets nordvæg, o. 1125, der ud fra sammenligning med †malerierne i Jelling kirke må opfattes som hørende til en fremstilling af Jo hannes Døberens Fødsel (s. 5098). Kalke af Peder Bøl Bøl lingtoft 2002. – Painted †section of north wall of chancel, c. 1125, which must be regarded, on the basis of a comparison with the †paintings in Jelling Church, as belonging to a scene of the Birth of John the Baptist. gjorde større fund. Her afdækkedes malerier fra 150020 i korhvælvet, et samtidigt maleri fremkom uoverkalket bag altertavlen på korets østvæg, mens der i korbuen fandtes en interessant tidligromansk fremstilling af Kains og Abels offer. Malerierne stod delvis frilagte indtil 1940, da korbuens og korhvælvets malerier blev istandsat, mens det sengotiske maleri på korets østvæg fik lov at stå uoverkalket bag altertavlen. Efter at der 1965 atter var gjort opmærksom på sporene af romanske malerier over hvælvene på overvæggene, 153 blev resterne her søgt frilagt og dokumenteret ved arbejder 1973, der bl.a. tilvejebragte kalker af de hovedsagelig meget svage malerispor (jfr. fig. 58). 154 200102 er de eksisterende udsmykninger blevet genistandsat. Samtidig er der på triumfvæggen og korets nordvæg fremkommet yderligere rester af den romanske udsmykning, hvoraf førstnævnte til dels er istandsat, mens korets forventes tildækket. Og rundt om i kirkerummet er der konstateret beskedne malerispor fra forskellig tid, som atter er overkalkede. 1) (Fig. 5164), o. 1125, en romansk dekoration, der er blandt landets tidligste, og som har sit nærmeste sidestykke i de nu ødelagte malerier på KALKMALERIER korvægge ne i Jelling kirke (Vejle amt). 155 Malerierne er kendetegnet ved højtidsfuld strenghed, en stiv ceremoniel gestik, ekstremt stiliserede dragtfolder og de korative elementer, der indskrænker sig til geometriske borter. Kun i korbuen og et par steder på overvæggene er der egentlige farver og farverester i behold. Ellers er det over hvælvene alene grundtegningen, som kan iagttages, ofte kun den indledende grundridsning. Og sporene må til dels observeres igennem nyere kalklag, der ikke ganske har kunnet fjernes ved 1970ernes arbejder. I koret ses over hvælvet på nordvæggen og nordligst på vestvæggen rester af en 58 cm høj kronfrise i form af en mæanderbort (felterne 6×6 cm), der udgøres af røde vandrette og gule lodrette linjer, og som nedadtil afsluttes af en 6 cm bred rød stribe. 156 Herunder ses østligst på nordvæggen et par røde taggavle med gul kant, der har hørt til en figurscene øst for det blændede vindue. Af en tilstødende scene vest for vinduet er der 2002 under hvælvingen afdækket et †parti, som med støtte i de forsvundne malerier i Jelling, må opfattes som en rest af Johannes Døberens Fødsel (fig. 52). 157 Det afdækkede parti (55×70 cm) fremkom østligst op imod den gotiske skjoldbue og det bag buen skjulte vindue. Partiet afgrænses her af et 7 cm bredt bånd i okker, der følger vinduets vestre karm. Vest herfor ses brystpartiet af to personer, der står bag nogle bølgede aftegninger, der må have markeret fodenden af en seng, som den ses på scenen med Johannes Døberens Fødsel i Jelling. Begge personer har opmærksomheden vendt mod vest, hvor man må have set Elisabeth ligge i sengen med barnet, mens Zacharias har skrevet Johannes’ navn. Den østligste af personerne, hvis hoved var dækket af hvælvet, bar en grøn klædning med dragtbånd og holdt venstre hånd op for brystet. Den vestligste var en kvinde med langt hår, kappe og højre hånd løftet foran brystet. Det tomme ansigt fremstod ægformet med en omgivende ydre kontur, der kan have været en glorie. I så fald må den fremstillede have været Maria i færd med at hjælpe sin ældre kusine med fødslen. Østligst ses lidt af et kapitæl og over kvinden en stump af et bueslag. Scenen har således – ligesom Jellings – udspillet sig under arkader. Og
da fødselsscenen i Jelling har samme plads vest for nordvæggens østlige vindue, er det muligt, at hele serien har været den samme i Tamdrup. Rimeligvis har der som i Jelling kun været tale om én billedfrise i koret, ca. 160 cm høj, med en nedre afgrænsning i højde med vinduernes sålbænke. I korbuen, hvor malerierne som nævnt er bedst i behold, er malet Kains og Abels offer (fig. 5354). Fra hver side af buen rækker Kain (i syd) og Abel deres offergaver frem mod øst (alteret) og op imod Majestas Domini, der viser sig i en medaljon i buetoppen med højre hånd løftet til velsignelse og modtagelse imod Abel. Motivet kantes af okkerfarvede randstriber langs korbuens kanter, og under de to ofrende brødre (140 cm høje), ses buerester, der hidrører fra yderligere medaljoner forneden i korbuen. Maleriets baggrund er <strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5099 Fig. 5354. Abels (tv.) og Kains offer, kalkmaleri fra o. 1125 i korbuen (s. 5099). Egmont Lind fot. 1941. – Sacrifice of Cain and Abel (left), mural from c. 1125 in chancel arch. nu overalt farveløs, men har oprindelig snarest været grå. Topmedaljonen (fig. 51) er sammensat af fire ringe, de ydre rødbrune, de indre oprindelig mønjerøde (nu gråbrune). Majestas Domini er vist som halvfigur, højre hånd er som nævnt hævet velsignende, den venstre bærer en bog med grøn kant og spænder, som er vist perspektivisk. Gloriens kors bryder glorieskiven, øvre korsarm endog den tilstødende randstribe. Det rødbrune hår er fyldigt og falder i lokker ud over skuldrene. Ansigtet er ægformet med kort trevlet hageskæg samt rester af et stort højre øje og en lang lige næse. Den langærmede kjortel er okkergul med hvide felter, kappen er hvid, og folderne er overalt strengt stiliserede til mønstre af tætliggende parallelle linjer, der danner kantede og let svungne figurer.
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?