28.07.2013 Views

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

5162<br />

149 Dvs. sidste bevarede årring +20 (det formodede antal<br />

årringe i splintveddet).<br />

150 Indb. ved Niels Bonde 1990 (i NM).<br />

151 Ankerbjælke nr. 1, 2, 4 og 5 fra vest.<br />

152 Uldall 1870 og 1873 (note 62 og 63).<br />

153 Volf 1970 (note 37), s. 120ff. Fundet gjordes af vice­ viceskoleinspektør<br />

Olaf Aastrup, Vejle.<br />

154 Jfr. Henrik Græbe: Kalkmalerier i Tamdrup kirke,<br />

NMArb. 1973, s. 193­195. Arbejderne foretoges af Ulla<br />

Haastrup, Henrik Græbe, Kirsten Trampedach og Mogens<br />

Larsen (kalkerne er senere kasseret). Enkelte supplerende<br />

kalker er 1978 taget af Ulla Haastrup og studerende<br />

ved Konservatorskolen samt senere ved Peder<br />

Bøllingtoft.<br />

155 Nørlund­Lind: Kalkmalerier, s. 50ff., 291f.<br />

156 Med mindre der i borten også skulle have indgået<br />

krydsende linjer, må den således have haft karakter af<br />

et gitterværk eller en art enkel ‘mønsterflade’. Jfr. Su­ Su­<br />

sanne Stangier: Ornamentstudien innerhalb der dänischen<br />

romanischen Wandmalerei, Skjern 1995, s. 26ff.<br />

157 Partiets tolkning i lyset af Jellingmalerierne skyldes<br />

Kirsten Trampedach. Jfr. Ulla Haastrup 1986 (note<br />

164), s. 66ff.<br />

158 Det er således ikke rigtigt, når Nørlund­Lind: Kalkmalerier,<br />

s. 291, oplyser, at malerierne alene er konserveret<br />

og hærdet, mens intet er tilføjet. Jfr. NM. Indb.<br />

ved Harald Borre 1940 samt Henrik Græbe: Kalkmalerierne,<br />

i Ole Schiørring (red.): Tamdrup. Kirke og<br />

gård, Horsens 1991, s. 45­63.<br />

159 Bølgetungerne i forening med håndstillingen foranledigede<br />

ved afdækningen 2001­02 den tanke, at der<br />

kunne være tale om en fremstilling af S. Poppo. Denne<br />

teori var anledningen til, at hovedet søgtes frilagt<br />

ved fjernelse af hvælvsten. Herved fremkom imidlertid<br />

nok en glorie, men ved finafdækning også en englevinge,<br />

der aflivede Poppo­teorien. Bølgetunger af samme<br />

art ses eksempelvis som signatur for ild i de romanske<br />

kalkmalerier i Schwarzrheindorf i Rhinlandet.<br />

Se Otto Demus: Romanische Wandmalerei, München<br />

1968, s.182f. med pl. 200.<br />

160 Lignende kalkmalede engle, der står inde i korbuen<br />

og har hyldet triumfkrucifikset, kendes fra Skellebjerg<br />

kirke o. 1250. (DK. Holbæk amt, s. 1032f. med fig.<br />

8a­b).<br />

161 Nærmest triumfmuren er stenene for en del blottede,<br />

mens malerierne i lommen mellem de to østligste<br />

vinduer synes skjult af overkalkninger.<br />

162 Når kalken har bevaret farver, skyldes det, at partiet<br />

omkring den har været beskyttet af hvælvbuen.<br />

163 Dette sandsynliggøres dels af rækkefølgen, dels kunne<br />

Jesu talegestus forstås ud fra ottonske maleriers<br />

vægt på samtalen mellem Jesus og Peter i Fodtvætningsscenen.<br />

Se Gertrud Schiller: Ikonographie der<br />

christlichen Kunst 2, Gütersloh 1968, s. 56ff. med fig.<br />

130­32.<br />

164 Se Ulla Haastrup i Danske Kalkmalerier, Romansk<br />

NOTER<br />

tid 1080­1175, 1986, s. 74­81 og Gertrud Schiller<br />

1968 (note 163), s. 58ff. med fig. 146­48.<br />

165 NM. Notat af Chr. Axel Jensen (med skitse) fra besøg<br />

i kirken 11. okt. 1933, hvor også mæanderborten<br />

ovenover omtales, ligesom han nævner malerisporene<br />

på korets overvægge.<br />

166 Således Ulla Haastrup 1986 (note 164), der henviser<br />

til ottonske fremstillinger af Korsegangen, hvor korset<br />

på denne vis bæres af en forangående Simon af Kyrene.<br />

Henrik Græbe 1991 (jfr. note 158) opfatter scenen<br />

som Jesus, der fremvises for folket (Ecce Homo).<br />

Denne tolkning er dog ikke mulig, da dette motiv<br />

først kendes fra 1400rne, se Schiller 1968 (note 163),<br />

s. 84ff.<br />

167 Udformningen med en øvre tværarm kendes i<br />

1100rne, men viser især tilbage til karolingisk og ottonsk<br />

tradition. Se Schiller 1968 (note 163) fig. 378ff.<br />

samt 458 for et (udskåret) krucifiks fra Køln.<br />

168 Haastrup 1986 (note 164) og samme: Die romanischen<br />

Wandmalereien in Råsted. Ikonographie, Bildprogramm<br />

und Theater. Hafnia 1972, s. 96ff. Når det<br />

gælder korsets og Kristusfigurens holdning og udformning,<br />

kan nævnes en række nære ottonske paralleller<br />

(alle ligeledes ukronede), såsom en krucifiksfigur<br />

fra Ringelsheim, et graveret sølvkors i Mainz og et<br />

bogbind i stiftskirken i Säckigen. Måske det nærmeste<br />

kalkmalede sidestykke findes i S. Angelo in Formis i<br />

Italien (o. 1075). Se Schiller 1968 (note 163), fig. 348<br />

og Bernward von Hildesheim und das Zeitalter der<br />

Ottonen, udg. Michael Brandt & Arne Eggebrecht,<br />

Hildesheim 1993, Bd. 1, s. 185­86 og bd. 2, s. 156,<br />

496f.<br />

169 Motivet kan især genkendes på grund af en gammel<br />

og ret fast ikonografisk tradition, der herhjemme<br />

er bedst repræsenteret på Ribe domkirkes Kathoveddør<br />

(DK. Ribe, s. 218ff.). Jfr. Håstrup 1986 (note 164)<br />

og Schiller 1968 (note 163), s. 177ff.<br />

170 Jfr. Haastrup 1986 (note 164), der jævnfører med<br />

motivets fremstilling i de note 168 nævnte kalkmalerier<br />

i San Angelo in Formis i Syditalien.<br />

171 Der ses således målemærker for korsets anbringelse<br />

præcis midt mellem nordvæggens højkirkevinduer i<br />

korsfæstelsesscenen.<br />

172 Nørlund­Lind: Kalkmalerier, s. 291, antog for korbuen<br />

en grå baggrund, men kunne ikke konstatere<br />

nogen baggrundsfarve, end ikke ved ultraviolet belysning.<br />

173 Se nærmere i Mogens Larsen: Tamdrup kirkes kalkmalerier.<br />

Meddelelser om konservering 4, 1974, s.<br />

107­114, samme i Danske Kalkmalerier. Romansk tid<br />

1080­1175, s. 72f. samt Græbe 1991 (note 158). Yderligere<br />

oplysninger skyldes Peder Bøllingtoft.<br />

174 Nørlund­Lind: Kalkmalerier, s. 50ff., 297f. Malerierne<br />

opfattedes som fremstillinger af Jesu Barndomshistorie<br />

indtil de 1972 blev overbevisende omtolket som<br />

scener af Johannes Døberens legende. Se Ulla Haa­

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!