Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
At frontalet (A) har hørt til kirkens romanske<br />
†højalterbord, må anses for sandsynligt. Men det<br />
skal samtidig bemærkes, at dette alterbord ikke kendes,<br />
og at senere højalterborde har været så meget<br />
kortere end frontalets rekonstruerede ca. 228<br />
cm, at der i almindelighed kan sættes spørgsmålstegn<br />
ved dets tilhørsforhold til højalteret (jfr. s.<br />
511213). De 2001 i apsiden fundne kobberfragmenter<br />
(D) udgør nok et lille moment til fordel<br />
for frontalets tilknytning til højalteret, men deres<br />
ubestemmelighed gør deres udsagnskraft begrænset.<br />
En anden mulighed for frontalet kunne<br />
være, at det i stedet har tilhørt et helligkorsalter<br />
foran korbuen.<br />
Usikkerheden om frontalets plads, gør det yderligere<br />
svært at argumentere, når det gælder karakteren<br />
af Poppopladernes (B) oprindelige inventarstykke.<br />
Det er således rigtigt, at man på Rhin<br />
Maaslandets store skrin kan se tilsvarende helgenscener<br />
på de skrå tagflader. Ganske vist synes<br />
pladerne her gennemgående rektangulære. Men i<br />
det mindste ét rekonstruerbart skrin, S. Bertuin’s<br />
i Malonne fra o. 1202, synes at have haft kvadratiske<br />
plader med helgenscener, og noget tilsvarende<br />
kunne således tænkes på et eventuelt skrin i Tamdrup.<br />
271 Når man alligevel må hælde til tanken<br />
om et retabel i Tamdrup, skyldes det især den store<br />
overensstemmelse imellem samtlige retkantede<br />
pladers udførelse og størrelse. Dette taler for, at<br />
alle er udført til ét stort inventarstykke, en alterprydelse<br />
i form af et frontale med tilhørende retabel.<br />
272 Dette ville svare til samhørigheden frontaleretabel<br />
ved de gyldne altre fra Lisbjerg, Sahl<br />
og Broddetorp (Sverige). Nok ville et retabel i<br />
Tamdrup tilhøre en fra disse afvigende type med<br />
helgenscener. Men metalklædte retabler med sådanne<br />
scener er ikke ukendte i de vesteuropæiske<br />
områder, hvorfra guldsmeden i øvrigt synes at<br />
have hentet faglig inspiration. 273<br />
Stiftelse. I hvert fald når det gælder frontalet<br />
(A), kan stiftelsen belyses af Majestaspladens (nr. 1)<br />
småfigurer (fig. 72, 100101), der som nævnt må<br />
opfattes som to stiftere med en vel nok af dem engageret<br />
guldsmed. 274 Afbildning af så mange personer,<br />
som havde hver deres del i en stiftelse, var<br />
ikke ualmindeligt på tidens altre. Nævnes kan et<br />
broderet alterklæde (antependium) fra nonneklo<br />
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5133<br />
Fig. 101ab. Formodede stiftere (s. 5044ff., 5117, 5133),<br />
udsnit af *plade nr. 1 med Majestas Domini (jfr. fig.<br />
72). a. Kronebærende kvinde (en dronning?). b. En formentlig<br />
gejstlig mand. Jesper Weng fot. 2001. – Presumed<br />
founders, detail of *panel 1 with Christ in Majesty<br />
(cf. fig. 72). a. Woman wearing a crown (a queen?). b. A presumed<br />
cleric.<br />
steret i Rupertsberg ved Rhinen (o. 1230), hvor<br />
man ud for fødderne af en central Majestasfigur<br />
ser fremstillinger af ærkebisp Sigfrid af Eppstein<br />
(tv.) og hertuginde Agnes af Lothringen (begge i<br />
proskynese), bag dem yderligere et par verdslige<br />
herrer i bøn samt nederst abedissen Elisa omgivet<br />
af ti navngivne nonner, der kan have medvirket<br />
ved broderiet. 275 Hverken i Rupertsberg eller andetsteds<br />
ser man øjensynligt som i Tamdrup, at stiftere<br />
har trængt sig helt inden for en Majestasfigurs<br />
mandorla eller firpas. Når dette er tilfældet her,<br />
kan det vel være et ønske fra bestillerne; at man<br />
ved udførelsen har været opmærksom på forhol
Change language