TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5104 Måske anes også østligst noget af en fremoverbøjet person med buklet hår. Endelig ses mellem det østligste vindue og triumfgavlen enkelte spredte farvespor under rester af mæanderborten. Her har været plads for endnu én eller to scener, der må have afsluttet passionsberetningen, hvis den da ikke har været fortsat på triumfvæggen. Teknik. En allerede eksisterende kvaderridset puds (jfr. s. 5068), vel lagt af bygmesteren, er til dels fjernet af hensyn til maleripudsens binding. Denne er gennemgående meget ren, blandet af udvasket sand og en kalk (54%), der formentlig er brændt af frådsten og derfor har givet pudsen en gullig farve. Maleripudsen er påført med ske til en noget ujævn, blødt bulet og glittet overflade. På triumfmuren og i triumfbuen, hvor pudsen er lidt grovere end på skibets langmure, er pudsen lagt op i én omgang, hvorefter der er malet på dens glittede overflade. I koret og på skibets vægge synes teknikken at have været en lidt anden, idet pudsen her, efter optørring, synes at være blevet kalket, hvis da ikke det er glitningen, der har trukket kalken frem i overfladen. Derpå ses motiverne her forberedt ved opridsning i kalken, først målemærker og linjer til felternes rammeinddeling, 171 derpå en egentlig konturtegning af figurer, arkitektur mm. Endelig har man overalt fore KALKMALERIER Fig. 61. Korsfæstelsen, kalkmaleri fra o. 1125 på midtskibets overvæg i nord (s. 5102). Helhed efter kalke (jfr. fig. 62). – The Crucifixion, mural from c. 1125 on the upper wall of the nave in the north. Whole painting after tracing (cf. fig. 62). taget den første konturmaling med hovedsagelig gult og rødbrunt og derpå lagt de egentlige farver. Som nævnt er det over hvælvene praktisk taget alene forridsning og fortegning, som er i behold, den første især erkendelig ved fotografering i sidelys. Maleriernes baggrundsfarve har i korbuen og på triumfvæggen været en grøn kobberfarve. For udsmykningen i øvrigt findes ingen spor af egentlig bundfarve, og figurerne må derfor antages at have stået imod en hvidgrå kalkbund. 172 Af egentlige farver er, som det fremgår, konstateret mørk og lys okker, gult, hvidt, grønt, mønjerødt og på triumfvæggen blåt (lapis lazuli). 173 Malerværkstedet. Ved fremkomsten af korbuens dekoration 1934 konstateredes det umiddelbart, at der her var tale om et arbejde af samme malerværksted som de tabte malerier i Jelling kirke, der efter fremdragelse 1874 var blevet nedhugget og nymalet, men forinden dokumenteret i akvareller. 174 Sammenhængen med udsmykningen i Jelling er ikke blevet mindre overbevisende efter den delvise afdækning af overvæggenes malerier 1973 og frilægningerne 200102. For vi finder her ikke blot samme ægformede hoveder som i Jelling, samme korsglorier, samme buklede hår og samme geometrisk kantede dragtfolder, men også den samme brede mæanderbort og samme vekslende typer af jødehatte, foruden nært beslægtede
arkitektoniske indfatninger af scenerne. 175 I værket Danmarks Romanske Kalkmalerier henførte Poul Nørlund 1944 kun disse to kirkers malerier til Jellingværkstedet, men arbejdede derudover med en lidt bredere gruppering, ‘Den Ældre Jellinggruppe’, hvortil han tillige regnede de nærtstående malerier af Kains og Abels offer i Ørridslev kirke nord for Horsens, hvor figurerne viser en anderledes bevægelse (s. 4742f.). 176 Mens Nørlund gerne er blevet fulgt med hensyn til Ørridslevmaleriernes særstilling, 177 har to senere malerifund været så beskedne, at de ikke har tilladt nogen vurdering af, om de skulle tilskrives Danmarks Kirker, Århus <strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5105 Fig. 62. Korsfæstelsen, kalkmaleri fra o. 1125 på midtskibets overvæg i nord (s. 5102). Udsnit (jfr. fig. 61), Jesper Weng fot. 2001. – The Crucifixion, mural from c. 1125 on the upper wall of the nave in the north. Detail (cf. fig. 61). Jellingværkstedet selv eller en bredere ‘Ældre Jellinggruppe’. Det drejer sig om nogle 1960 fundne fragmenter i Vrigsted kirke (Vejle amt) og en malerirest, der fremkom ved udgravningen af den gamle domkirkekrypt under Vor Frue kirke i Århus 1955 (s. 1090 med fig. 62). Nylige malerifund i Vrigsted og Ørridslev gør det vanskeligt at opretholde en særstilling for Ørridslev. 178 De bevarede ansigter dér må ligesom et ansigt med samme lige næse og mørkt indfattede øjne i Vrigsted være det bedste bud på, hvordan de forsvundne ansigter i Tamdrup kan have set ud. ’Den Ældre Jellinggruppe’ har repræsente 322
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
TAMDRUP KIRKE Fig. 7. Kirken set fr
Page 11 and 12: TAMDRUP KIRKE Fig. 8. Kirken set fr
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61: mindre i behold, men man kan dog se
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?