Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1972, 2, s. 18ff. og samme<br />
1986 (note 164), s. 6671.<br />
175 Forskelle i forhold til Jelling er bl.a. en lidt rigere<br />
palet med blå bundfarve i Jelling.<br />
176 NørlundLind: Kalkmalerier, s. 58ff., 290f., hvor det<br />
foreslås, at Ørridslevmaleren har ’fået sin opdragelse i<br />
Jelling’. For malerierne i Ørridslev har Aron Andersson<br />
1968 foreslået den plausible datering o. 1140. Se<br />
samme: The Art of Scandinavia II, London, New York,<br />
Sydney, Toronto 1968, s. 243.<br />
177 Således Haastrup 1986 (note 164) s. 53, Aron Andersson1968<br />
(note 176), s. 243, Græbe 1991 (note<br />
158) og Søren Kaspersen: Helmarshausen oder andere<br />
Quellen? Betrachtungen zur dänischen Wandmalerei<br />
im 12. Jahrhundert. Helmarshausen und das Evangeliar<br />
Heinrichs des Löwen, Göttingen 1992, s. 6567.<br />
178 Således er i Vrigsted kirke fundet en smal rankebort,<br />
der kendes helt tilsvarende i Ørridslev. I Ørridslev er<br />
der endvidere over korets hvælv iagttaget rester af en<br />
figurfrise under arkader som i Jelling. Se s. 4743 og jfr.<br />
Nyborg 1999 (note 36), s. 142ff. Allerede Beckett: Da<br />
Kunst. henførte 1926 Jellings og Ørridslevs malerier til<br />
samme malere.<br />
179 For værkstedets enhed og virke langt ind i 1100rne<br />
se Nyborg 1999 (note 36) samt Ebbe Nyborg og Mette<br />
Kristine Jensen: Messeoffer, gralsriddere og snakkekvinder,<br />
NMArb. 1998, s. 63ff.<br />
180 Se s. 5045 og nærmere Christiansen 1968b (note<br />
33), s. 189.<br />
181 Nyborg 1999 (note 36). Et problem ved Århus som<br />
hjemsted er, at ingen af gruppens malerier er fundet<br />
nord eller vest for byen.<br />
182 Jfr. Græbe 1991 (note 158) og Josef & Konrad<br />
Hecht: Die frühmittelalterliche Wandmalerei des Bodenseegebietes,<br />
Sigmaringen 1979, I, s. 65146.<br />
183 Rester af en sådan Majestas er 2000 afdækket i Vrigsted<br />
kirkes apsis.<br />
184 Søren Kaspersen: Kains og Abels offer i dansk romansk<br />
vægmaleri, Imagines Medievales, Uppsala 1983,<br />
s. 211ff.<br />
185 For langhusets nedre frise haves ingen viden om<br />
højden, men ca. 160 cm ville udgøre en naturlig analogi<br />
til frisen forneden på triumfvæggen og være godt<br />
i overensstemmelse med den forhåndenværende plads.<br />
186 Således har korbuen nedenunder givetvis rummet<br />
en skulptur i form af korbuekrucifikset, der har indgået<br />
i det i øvrigt malede program. Jfr. Ebbe Nyborg:<br />
Korbue, krucifiks og bueretabel, hikuin nr. 14, 1988,<br />
s. 135ff. Allerede Uldall 1873 (note 63) nævnte muligheden<br />
af, at den øvre bue kunne have været prydet af<br />
et krucifiks.<br />
187 Jfr. Reallexikon zur deutschen Kunstgeschichte Bd.<br />
V, Stuttgart 1967, Art. Engel, s.379ff.<br />
188 Det note 168 nævnte maleri af Korsfæstelsen i S.<br />
Angelo in Formis har interessant nok samme plads<br />
midt på basilikaens nordvæg som led i en passionsserie.<br />
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5163<br />
Se Otto Demus: Romanische Wandmalerei, München<br />
1968, s. 114ff. med pl. 17.<br />
189 Den første pudsning med kvaderridsning må formentlig<br />
opfattes som den finish, hvormed bygmesteren<br />
afleverede det færdige byggeri.<br />
190 Haastrup 1986 (note 164), Græbe 1991 (note 158)<br />
og Kaspersen 1992 (note 177), de to sidste med videre<br />
henvisninger. Allerede Beckett: DaKunst I, s. 266ff.<br />
pegede 1926 på lighederne mellem Jellingbillederne<br />
og malerierne i Hildesheim domkirke, der ligesom<br />
Xanten domkirkes nu er forsvundet. Jfr. også Johnny<br />
Roos val: Romansk Konst, Sthlm. 1930, s. 356ff.<br />
191 Kaspersen 1992 (note 177), der som udtryk for formidlingen<br />
nævner et formentlig italiensk kalkmaleri i<br />
S. Gereons kirke i Køln.<br />
192 Her kan henføres til argumentationen allerede i<br />
Nør lundLind: Kalkmalerier, s. 59, hvor der imidlertid<br />
tales om stilimpulser via Sydfrankrig, Burgund og Belgien.<br />
193 Dateringen svarer stort set til værkstedets tidsfæstelse<br />
i Beckett: DaKunst I, s. 266ff. og NørlundLind:<br />
Kalkmalerier, s. 50ff., 291f., 297f. I tilslutning til ældre<br />
arkitekturhistoriske dateringer af kirken (jfr. s. 5057f.)<br />
har R.Volf også villet sætte kalkmalerierne så tidligt<br />
som o. 1050, idet han 1970 (jfr. note 37, s. 154ff.) støttede<br />
sig til paralleller i den såkaldte Bernwardinske<br />
kunst i Hildesheim (jfr. herom note 168). Kirkebygningens<br />
dendrokronologiske datering 1983 har ikke<br />
afholdt kunsthistorikere fra tidsfæstelser før og o. 1100.<br />
1986 ville Ulla Haastrup i værket Danske kalkmalerier<br />
(note 164) datere Tamdrups og Jellings malerier<br />
10801100 (Ørridslevs o. 1100), mens Knud Krogh i<br />
samme værk (s. 64f.) fremhævede den naturvidenskabelige<br />
datering og talte for en tilkomst i de første årtier<br />
af 1100rne. Enig i denne tidsfæstelse er også Henrik<br />
Græbe 1991 (note 158) og Ebbe Nyborg 1999 (note<br />
36), hhv. o. 1120 og 1125, mens Søren Kaspersen 1992<br />
(note 177) henfører værkstedet til før 1100 om end<br />
’ind i 1100rnes første årti…, hvis ikke ligefrem hele<br />
dets virke er faldet efter 1100’.<br />
194 Et fotografi ved Harald Borre 1940 (i NM) viser<br />
motivet før restaurering, meget tyndt, men dog med<br />
detaljerne erkendelige.<br />
195 Fotografier ved Harald Borre 1940 viser motivet før<br />
restaurering. Af porten og englen var kun mindre partier<br />
i behold. Om rekonstruktionens rigtighed er der<br />
dog næppe tvivl.<br />
196 Der var forslag om funktion som en art altertavle<br />
allerede i Chr. Axel Jensens indb.1934 (i NM). Jfr. i øvrigt<br />
om en sådan kalkmalet højalterudsmykning i Jetsmark<br />
kirke (Hjørring amt) Peter Pentz i Danske Kalkmalerier.<br />
Gotik 13751475, 1985, nr. 66.<br />
197 Det afdækkede felt med sort, mørkerødt og gul okker<br />
på en tyk kalksvumning, målte 7×10 cm og sad ca.<br />
230 cm over gulvet 80 cm fra østre hvælvpille.<br />
198 På pillen i nord sås grønt med sorte konturer, rødt