Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oversigt. Samtidig med den tidligromanske bygning<br />
er kun to sidealterborde af frådsten foran sideskibenes<br />
nedrevne apsider. Lidt yngre, fra o. 1175, er kirkens døbefont,<br />
der her er tilskrevet stenmesteren ‘Esge’, mens<br />
*pladerne fra kirkens gyldne alter må dateres o. 1200.<br />
De har dels udgjort en alterbordsforside (et frontale)<br />
med afbildning af bl.a. guldsmeden og to stiftere, dels<br />
har de vistnok hørt til en skærmagtig opbygning ved<br />
højalterbordets bagkant (et retabel) med en fremstilling<br />
af Poppolegenden. Senmiddelalderen er repræsenteret<br />
ved klokken fra 1463 med navnet »Johannes« (støberens?)<br />
og højalterbordet, der kan dateres til o.150020.<br />
Alterstagerne er fra o. 1550, ligeledes det sydtyske dåbsfad,<br />
der dog først er anskaffet til kirken 1834. Som så ofte<br />
er hovedinventaret fra Christian IV.s tid, idet altertavle<br />
og prædikestol begge er fra 160025 og udført af samme<br />
snedker. Altersølvet fra 1718 skyldes Mogens Thommesen<br />
Løwenhertz, Horsens, og er en gave fra degnen Peder<br />
Rasmussen Dahl og hans hustru Maren Thomasdatter,<br />
mens et sygesæt fra 1779 er udført af Knud Rasmussen<br />
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5111<br />
Fig. 68. Poppolegenden, udsnit (jfr. fig. 89) af *plade nr. 25 fra et *(†)inventarstykke (B) af ukendt art, snarest et<br />
retabel, o. 1200 (s.5124). Poppos jernbyrd. I NM. Jesper Weng fot. 2002. – The Poppo legend, detail (cf. fig. 89) of *panel<br />
No. 25 from an *(†)inventory item (B) of unknown type, most likely a retable, c. 1200. The Ordeal of Poppo.<br />
INVENTAR<br />
Brandt, ligeledes fra Horsens, og skænket af Peter Nikolaj<br />
Vellejus og hans hustru Marie Stauning.<br />
Fra o. 1750 stammer et sæt ældre altermalerier. Den<br />
nuværende udsmykning af altertavle og prædikestol udgøres<br />
af såkaldte ‘brandmalerier’, udført af billedhugger<br />
Niels W. Fjeldskov hhv. 1875 og 1873. På prædikestolen<br />
afløste de en opsætning i felterne af det gyldne<br />
alters plader, der blev ‘opdaget’ 1870 og 1873 indsendt<br />
til <strong>Nationalmuseet</strong>.<br />
Kirkerummets fremtræden har sit præg fra restaureringen<br />
1934, da det fik sine nuværende stolestader, der<br />
som alt træinventar er lyst stafferet i grønt, rødt, gråt,<br />
brunt, sølv og guld. Om ældre istandsættelser vides kun<br />
lidt. De nævnte tidligere altermalerier må vidne om arbejder<br />
midt i 1700rne. 1795 sagdes altertavlens tilstand<br />
at være til ‘anstød og vansir’, hvilket måtte gentages<br />
helt frem til 1831, da både tavle og prædikestol blev malet.<br />
1849 lod man stoleværket forny, en ny staffering af<br />
alt træinventar fandt sted 1863, og 1892 blev det afrenset<br />
og ‘moderat bonet’ (jfr. fig. 47).