TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5110 ved sidealternicherne, og nogle småfragmenter, der fremkom i skibet 2001. I nordre sideskibs 2. fag sås farvespor på nordvæggen, måske fra et figurmaleri. 197 Tilsvarende kunne iagttages på vestsiden af 2. nordre arkadepille fra øst, på pillen overfor i syd (østfladen) samt på sydvæggen i søndre sideskibs 1. fag (ornamentik). 198 Sonderingerne 2001 tyder således på, at udsmykningen fra 150020 foruden koret også har omfattet skibets vægge, men derimod ikke skibets hvælv, der helt synes at have savnet egentlig middelaldermaling (jfr. dog ndf. †nr. 2). Udsmykningen kan henføres til det såkaldte Åleværksted, der må have haft sit udgangspunkt ved Århus domkirke, og som især karakteriseres ved ansigternes egenartet buttede fysiognomier. Værkstedets hovedværk er malerierne i Åle kirke (s. 4361ff.), mens andre arbejder kan nævnes i Skanderup, Østbirk og måske Stilling kirker (s. 2903, 2954, 4449ff.). 199 Niels Clausen Skades våben ses også i Stilling, og værkstedets brug af de såkaldte komulesko (i Åle) antyder, at KALKMALERIER malerierne i Tamdrup ligeledes bør dateres til den senere del af bisp ens virketid. †Kalkmalerier. 1) Måske fra 1200rne stammede en fremstilling af to modvendte fugle, der 2001 var delvis afdækket i nordre sideskibs østfag på murfortykkelsen ca. 130 cm over gulvet og 140 cm fra hvælvpillen i vest. Den vestre var tegnet i grå streg med tydelig angivelse af vinge, hale (herpå røde pletter) og en lang hals, hvorimod hovedet var gået tabt. Af den østre fugl var kun bevaret hovedet, halsen og dele af en vinge. Det meget svagt erkendelige maleri var udført på hvidtekalk, der lå oven på en glittet romansk puds. 2) 14751500(?). I nordre sideskibs østhvælv konstateredes 2001 rester af en minuskelindskrift, hvoraf man læste: »…rl(?)orm(?)…«. Indskriften, der efter sin art og placering kan have rummet en datering af skibets ombygning og hvælvslagning, var udført i sort med ca. 5 cm høje bogstaver. Indskriften fandtes ca. 1 m fra skjoldbuens top og 35 cm fra den nordre ribbe.
Oversigt. Samtidig med den tidligromanske bygning er kun to sidealterborde af frådsten foran sideskibenes nedrevne apsider. Lidt yngre, fra o. 1175, er kirkens døbefont, der her er tilskrevet stenmesteren ‘Esge’, mens *pladerne fra kirkens gyldne alter må dateres o. 1200. De har dels udgjort en alterbordsforside (et frontale) med afbildning af bl.a. guldsmeden og to stiftere, dels har de vistnok hørt til en skærmagtig opbygning ved højalterbordets bagkant (et retabel) med en fremstilling af Poppolegenden. Senmiddelalderen er repræsenteret ved klokken fra 1463 med navnet »Johannes« (støberens?) og højalterbordet, der kan dateres til o.150020. Alterstagerne er fra o. 1550, ligeledes det sydtyske dåbsfad, der dog først er anskaffet til kirken 1834. Som så ofte er hovedinventaret fra Christian IV.s tid, idet altertavle og prædikestol begge er fra 160025 og udført af samme snedker. Altersølvet fra 1718 skyldes Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens, og er en gave fra degnen Peder Rasmussen Dahl og hans hustru Maren Thomasdatter, mens et sygesæt fra 1779 er udført af Knud Rasmussen TAMDRUP KIRKE 5111 Fig. 68. Poppolegenden, udsnit (jfr. fig. 89) af *plade nr. 25 fra et *(†)inventarstykke (B) af ukendt art, snarest et retabel, o. 1200 (s.5124). Poppos jernbyrd. I NM. Jesper Weng fot. 2002. – The Poppo legend, detail (cf. fig. 89) of *panel No. 25 from an *(†)inventory item (B) of unknown type, most likely a retable, c. 1200. The Ordeal of Poppo. INVENTAR Brandt, ligeledes fra Horsens, og skænket af Peter Nikolaj Vellejus og hans hustru Marie Stauning. Fra o. 1750 stammer et sæt ældre altermalerier. Den nuværende udsmykning af altertavle og prædikestol udgøres af såkaldte ‘brandmalerier’, udført af billedhugger Niels W. Fjeldskov hhv. 1875 og 1873. På prædikestolen afløste de en opsætning i felterne af det gyldne alters plader, der blev ‘opdaget’ 1870 og 1873 indsendt til Nationalmuseet. Kirkerummets fremtræden har sit præg fra restaureringen 1934, da det fik sine nuværende stolestader, der som alt træinventar er lyst stafferet i grønt, rødt, gråt, brunt, sølv og guld. Om ældre istandsættelser vides kun lidt. De nævnte tidligere altermalerier må vidne om arbejder midt i 1700rne. 1795 sagdes altertavlens tilstand at være til ‘anstød og vansir’, hvilket måtte gentages helt frem til 1831, da både tavle og prædikestol blev malet. 1849 lod man stoleværket forny, en ny staffering af alt træinventar fandt sted 1863, og 1892 blev det afrenset og ‘moderat bonet’ (jfr. fig. 47).
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?