28.07.2013 Views

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Oversigt. Samtidig med den tidlig­romanske bygning<br />

er kun to sidealterborde af frådsten foran sideskibenes<br />

nedrevne apsider. Lidt yngre, fra o. 1175, er kirkens døbefont,<br />

der her er tilskrevet stenmesteren ‘Esge’, mens<br />

*pladerne fra kirkens gyldne alter må dateres o. 1200.<br />

De har dels udgjort en alterbordsforside (et frontale)<br />

med afbildning af bl.a. guldsmeden og to stiftere, dels<br />

har de vistnok hørt til en skærmagtig opbygning ved<br />

højalterbordets bagkant (et retabel) med en fremstilling<br />

af Poppolegenden. Senmiddelalderen er repræsenteret<br />

ved klokken fra 1463 med navnet »Johannes« (støberens?)<br />

og højalterbordet, der kan dateres til o.1500­20.<br />

Alterstagerne er fra o. 1550, ligeledes det sydtyske dåbsfad,<br />

der dog først er anskaffet til kirken 1834. Som så ofte<br />

er hovedinventaret fra Christian IV.s tid, idet altertavle<br />

og prædikestol begge er fra 1600­25 og udført af samme<br />

snedker. Altersølvet fra 1718 skyldes Mogens Thommesen<br />

Løwenhertz, Horsens, og er en gave fra degnen Peder<br />

Rasmussen Dahl og hans hustru Maren Thomasdatter,<br />

mens et sygesæt fra 1779 er udført af Knud Rasmussen<br />

<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />

5111<br />

Fig. 68. Poppolegenden, udsnit (jfr. fig. 89) af *plade nr. 25 fra et *(†)inventarstykke (B) af ukendt art, snarest et<br />

retabel, o. 1200 (s.5124). Poppos jernbyrd. I NM. Jesper Weng fot. 2002. – The Poppo legend, detail (cf. fig. 89) of *panel<br />

No. 25 from an *(†)inventory item (B) of unknown type, most likely a retable, c. 1200. The Ordeal of Poppo.<br />

INVENTAR<br />

Brandt, ligeledes fra Horsens, og skænket af Peter Nikolaj<br />

Vellejus og hans hustru Marie Stauning.<br />

Fra o. 1750 stammer et sæt ældre altermalerier. Den<br />

nuværende udsmykning af altertavle og prædikestol udgøres<br />

af såkaldte ‘brandmalerier’, udført af billedhugger<br />

Niels W. Fjeldskov hhv. 1875 og 1873. På prædikestolen<br />

afløste de en opsætning i felterne af det gyldne<br />

alters plader, der blev ‘opdaget’ 1870 og 1873 indsendt<br />

til <strong>Nationalmuseet</strong>.<br />

Kirkerummets fremtræden har sit præg fra restaureringen<br />

1934, da det fik sine nuværende stolestader, der<br />

som alt træinventar er lyst stafferet i grønt, rødt, gråt,<br />

brunt, sølv og guld. Om ældre istandsættelser vides kun<br />

lidt. De nævnte tidligere altermalerier må vidne om arbejder<br />

midt i 1700rne. 1795 sagdes altertavlens tilstand<br />

at være til ‘anstød og vansir’, hvilket måtte gentages<br />

helt frem til 1831, da både tavle og prædikestol blev malet.<br />

1849 lod man stoleværket forny, en ny staffering af<br />

alt træinventar fandt sted 1863, og 1892 blev det afrenset<br />

og ‘moderat bonet’ (jfr. fig. 47).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!