TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5084 BYGNING • DET ROMANSKE ANLÆG øvrige romanske arkader. Det interessante ved de næsten helt forsvundne murpartier er imidlertid, at de har været betydelig tykkere (ca.1,2 m) end højkirkemurene (der kun er ca. 0,75 m) og har trådt frem i forhold til den ovenliggende mur både mod midtskibet og sideskibene. 125 Højden på de to vægpiller har som minimum været 3 m. De fremspringende vægpiller forklares bedst som støtte for et †vestpulpitur, således som det allerede er foreslået af Harald Langberg og Hubert Krins (jfr. s. 5058). Et sådant galleri kan i sin enkleste udformning blot have bestået af tømmer, der hvilede på afsæt i de fortykkede murpartier; men det kan også have været båret af en eller to piller i kirkens vestende inden for den formodede vestdør. Pulpituret har næppe været tilgængeligt udefra, men må have haft adgang via en indvendig trappe. Og det kan vel ikke helt afvises, at placeringen af en senmiddelalderlig †spindeltrappe i midtskibets sydvesthjørne (s. 5091) var bestemt af, at der tidligere fandtes en trappe i netop denne ende af skibet – en trappe der i givet fald har ført op til et galleri og herfra videre til loftrummet. 126 Et indicium for et vestpulpitur er muligvis også det forhold, at det sengotiske tårnrum var delt i to etager med en indskudt, øvre etage, hvis gulv var skudt frem i tårnbuen (jfr. s. 5088). Denne etageadskillelse kan have sluttet sig til et foranstående pulpitur eller have været indrettet som afløser for et sådant pulpitur hørende til det romanske an læg. Sideskibenes apsider står nu i det indre som rundbuede, flade blændinger, ca. 3,5×2 m og 30 cm dybe. 127 De krumme nicher, der ved væggen dækkes af et kilestensstik, må oprindelig have haft (støbte) halvkuppelhvælv. De har kragbånd, hvis skrå underkant har samme profil som korbuens kragbånd, men til forskel fra korbuen er båndene ført om på vestsiden (jfr. syddøren). Alternicherne klinger arkitektonisk kun dårligt sammen med midtskibets arkader og piller, hvis kapitæler befinder sig mere end en halv meter under nichernes kragbånd. – Nær alternicherne er der i sideskibenes østre hjørner (hhv. i sydøst og nordøst) en slank retkantet pille af frådsten, ca. 20×40 cm og nu afbrudt i niveau med kragbåndene. 128 Pillerne, hvis funktion ikke er endeligt klarlagt, blev af Krins (jfr. s. 5058) opfattet som forlæg for aldrig opførte hvælv. SAMMENFATNING. Datering. Enhver vurdering af kirkens alder må nødvendigvis tage udgangspunkt i den dendrokronologiske analyse af de to vinduesrammer (jfr. s. 5096), der som resultat fik, at det anvendte træ må være fældet i de første årtier af 1100rne, eller udtrykt med en vis usikkerhedsmargin: o. 1125. Da det yderligere er sandsynligt, at træet i de to rammer er fældet (og tilvirket) samtidig, må vi tro, at de to vinduer er indsat i muren (i korets nordside og i højkirkens sydside) på nogenlunde samme tidspunkt. Disse oplysninger giver et vigtigt fingerpeg om arbejdets gang og må lede til den konklusion, at kor og skib er afsluttet omtrent samtidig. Arkitektoniske forudsætninger. Det forhold, at langhuset er udstukket under ét, og at langmurene nederst holder samme tykkelse (jfr. s. 5062, 5070), viser, at bygningen fra første færd var tænkt som en treskibet basilika. Med en datering til o. 1125 må kirken henregnes til 2. generation af vore tidlige stenkirker, opført på et tidspunkt, da byggeriet af f.eks. domkirkerne i Lund og Odense var vidt fremskredent. Den er klart yngre end Vor Frue kirke i Roskilde, der – selvom den ikke nødvendigvis har været et direkte forbillede – er en god repræsentant for de større, treskibede anlæg, der allerede var rejst og indviet, da håndværkerne tog fat i Tamdrup. En anden parallel er kirken i Asmild ved Viborg, der dog ikke er så velbevaret som kirken i Tamdrup. Om bygmesterens baggrund kan vi kun gisne. Teknisk set er der tale om godt arbejde, hvad der fremgår alene af den kendsgerning, at den snart 900årige bygning stadig står her. Mindre overbevisende er måske dens arkitektoniske udformning. Arkademurene har unægtelig et sært undersætsigt præg – også selv om man tager i betragtning, at langhusets gulv oprindelig har ligget 3040 cm lavere – ligesom det ulige antal vinduer i højkirkemurene må undre. Om arkitekten tør vi dog tro, at han har kunnet både måle og tegne. Det bør ikke overraske, at han øjensynligt har benyttet en af tidens gængse måleenheder (en fod på 28,529 cm), og egentlig heller ikke, at de mere komplicerede dele af byggeriet, arkademurene med deres faste rytme mellem pille og arkade, lader sig opløse i enkle målforhold og proportioner. Billedet af kirken med de lavstammede rundpiller som et fjernt ekko af den mediterrane basilikas søjlerække lader sig næppe opretholde, idet det langt fra er sikkert, at midtskibet har været båret af kun runde piller. Kirken kan meget vel – som det jævnaldrende, treskibede anlæg i Asmild og den yngre kirke i Starup – have haft piller af vekslende udformning, såkaldt støtteveksel, således som også kirken i Vestervig har det. Det er rimeligt at tro, at arkitekturen og den kalkmalede udsmykning til en vis grad har været koordineret, ja, bygningens uregelmæssige præg kan måske netop forklares ud fra hensynet til og samspillet
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5085 Fig. 42. Rekonstruktion af den romanske kirkes indre set mod øst. Forslag ved Thomas Bertelsen 2002. – Reconstruction of the interior of the Romanesque church looking east. Proposal by Thomas Bertelsen, 2002. med de malerier, der snart fulgte efter, og som i dag betegnes som et af de største kendte billedprogrammer nord for Alperne. Man kan således have ønsket at skaffe plads til de to gennemløbende friser over de lavt spændte buer, ligesom placeringen af de enkelte scener kan have været bestemmende for vinduernes anbringelse (Korsfæstelsen midt på nordvæggen) og for etableringen af den særegne åbning over korbuen. Selv om vi ikke kender bygherren, må vi tro, at byggeriet er foregået under teologisk tilsyn, og at arkitekturen primært skulle spejle og tjene bygningens religiøse funktion. At der bag planlægningen også kan have ligget symbolske overvejelser, antydes af pillernes antal: to rækker med hver seks piller (de tolv apostle), adskilt af syv arkader, et andet vigtigt tal i den kristne symbolik. 129
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4: C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94:
ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98:
gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100:
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102:
TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104:
med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106:
Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?