TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE
Fig. 8. Kirken set fra nordøst o. 1900. Ældre foto i kirken. – The church seen from the north east c. 1900.
Ligesom sine samtidige opfattede Uldall de gotiske
ændringer som en forringelse af den romanske bygning.
Navnlig skadede det dens udseende, at det store
tag var ført ned over såvel højkirke som sideskibe.
Kirken ville – efter hans mening – kunne vinde særdeles
meget ved ‘en ombygning i sin oprindelige stil’.
Ej heller middelalderarkæologen og arkitekten J. B.
Løffler (1843­1904) havde forståelse for den gotiske ombygning,
som han betegnede som en ‘hensynsløs medfart’.
Han var den første, der publicerede kirken (1881) 26
og medtog den 1883 i oversigten over Danmarks ældste
kirkearkitektur. 66 Intetsteds nævner han i øvrigt Uldall,
hvis tegninger han må have kendt. Selv undersøgte og
opmålte Løffler kirken 1877­79 (fig. 12­13), og hans
eg ne tegninger dannede forlæg for J. Magnus­Petersens
stik, der ledsagede begge afhandlinger.
Løffler beskrev kirken som en ‘treskibet søjlebasilika,
hvor kor og sideskibe endte i halvrun de alterbygninger’.
Han hæftede sig ved den uforholdsmæssigt
store afstand mellem pillerne i midtskibets mure
og antog, at hver anden ‘søjle’ var blevet fjernet, så der
oprindelig havde været det dobbelte antal arkader (jfr.
fig. 13b­c). At der med en enkelt undtagelse var tale
om kun ‘runde søjler’, var enestående for Danmark.
Endvidere påpegede han, at højkirkens vinduer, som
han opregnede til fire i nord og fem i syd, var anbragt
uden hensyn til arkadernes placering. Løffler fandt, at
kirkens opførelsestid måtte sættes til ‘det 12. århund­
5053
redes første årtier’. Bygningen havde i hele sin anordning
betydelig lighed med Roskilde Vor Frue. Til
trods for dens mishandling frembød kirken ved hele
sit anlæg og ‘den primitive bygningsmåde’ betydelig
interesse, og den var – så vidt han kunne skønne –
det ældste af Danmarks mere anseelige monumenter
fra den romanske periode.
Francis Beckett (1868­1943) pegede 1924 27 som Løffler
på lighederne mellem Vor Frue kirke i Roskilde
og Tamdrup, som han antog var opført o. 1100. Han
fandt, at de to kirker lignede hinanden på så afgørende
punkter, at ligheden ikke blot kunne skyldes samtidighed;
de er omtrent lige lange, de er treskibede uden
tværskib, og i begge kirker afsluttes såvel kor som sideskibe
med apsis. Men mens midtskibet i Roskilde
Vor Frue alene har firkantede piller, bæres det i Tamdrup
af ‘korte rundsøjler og af firkantede piller (hvoraf
dog kun én er bevaret)’, et træk som måtte stamme fra
saksisk arkitektur. Beckett var altså åben over for den
tanke, at pillerne i Tamdrup kunne have haft en vekslende
udformning – at der kunne have været mere end
én firkantet pille. I de dekorative led var der i begge kirker
kun brugt skråkantede afslutninger: i kapitælerne
over pillerne og i åbningernes kragbånd.
Inden kirken 1933­34 gennemgik en omfatten de restaurering
ved arkitekt Viggo Norn (1879­1967), blev
bygningen 1928 målt op af Con ny P. Krage, hvis tegninger
(fig. 21, 23) af Nationalmuseet blev udlånt til Norn