TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5158 Fig. 128. Den nedbrudte korapside under udgravning, set fra nordøst (s. 5070). Jesper Weng fot. 2001. – The demolished chancel apse during excavation, seen from the north east. godsmasse omkring Tamdrup siden røbede sig i form af et tilliggende til et andet kloster. 51 Således er gyldne altre kendt fra adskillige af tidens også mindre spektakulære sognekirker. Jfr. Christiansen 1968a (note 28), s. 9*ff. 52 Jfr. Jan Svanberg: Furstebilder från Folkungatid, Skaraborg u.å. (1986), der 97ff. anfører svenske hertug og hertugindekroner i form af en lavere udgave af de kongeliges. Eksemplerne er dog først fra tiden o. 1300, og af tidlige danske hertugindebilleder kendes kun meget få. Jfr. Danske kongelige Sigiller, samlede af Henry Petersen og udgivne af A. Thiset, 1917, nr. 18, Sophia af Rostock (1237) og nr. 129a, Sophia af Langeland (1297), begge med lille krone. Se generelt G. Tellenbach: Über Herzogskronen und Herzogshüte im Mittelalter, Deutsches Archiv für Geschichte des Mittelalters V, 1941, s. 55ff. 53 Nørlund 1926 (note 28), s. 174f. Nielslinjen repræsenteredes i årtierne hen imod 1200 af Knud Magnussens magtfulde sønner Valdemar og Niels, der begge havde jysk tilknytning (Niels især til Århusområdet), men der vides intet om kvinder af linjen. En oversigt over tidens medlemmer af kongelige sidelinjer og stormandsklaner, hvoraf flere bar navn af hertuger, findes i Lars Hermanson: Släkt, vänner och makt. En studie av elitens politiska kultur i 1100tallets Danmark, Göteborg 2000. 54 Herom bl.a. Bolin 1931 (note 34), s. 79ff., 87f. Hvor meget man kan lægge heri, er vel uvist. Men det er åbenlyst, at man inden for de tabende dynastiske linjer NOTER udviste større tilbøjelighed til at indordne sig tyske alliancer og lensoverhøjhed. Jfr. i øvrigt Ebbe Nyborg: Harald Hen, i værket Danske Kongegrave, red. Karin Kryger (under trykning 2002). 55 Man må eksempelvis undre sig over, at jyske annaler som Rydårbogen og Ribeannalerne, så forlægsbundne de end er, refererer til Poppohistorien uden et ord om hans hellighed, endsige om nogen kirke eller kult i Tamdrup. Manglen på skriftlige vidnesbyrd må dog ses i lyset af, at også uomtvistelige valfartssteder kan være meget tyndt belagt i middelalderen. De fleste beretninger er efterreformatoriske og beskæftiger sig med steder, der var forbundet med helligkilder. Se Susanne Andersen: Helligkilder og valfart. Fromhed & verdslighed i middelalder og renæssance. Festskrift til Thelma Jexlev, Odense 1985, s. 3244. 56 Om kirkegården i almindelighed se Bodil Møller Knudsen: Kirkegården, i Ole Schiørring (red.): Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 91101. 57 RA. DaKanc. B 184e. Seks års kirkeregnskaber 161420. Stjernholm len. 58 LAVib. Århus bispearkiv. Kirkesyn 17501803 (C 3.117276). 59 LAVib. Århus amts søndre provsti. Synsprot. 181754 (C 30I.2). 60 Jens Laursen: Tamdrup Bisgård, i Ole Schiørring (red.): Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 11539. 61 I Trap Danmarks 1. udgave (1859) hedder det om Tamdrup kirke blot, at den er blandt Jyllands største landsbykirker. – F. Uldall stod 1869 for ombygningen af kirken i Uth (Vejle amt), der er en treskibet renæssancebygning. 62 Brev fra F. Uldall 11. juni 1870 i NM.s korrespondan cearkiv. 63 F. Uldall: Om de danske Landsbykirker I, 1873, s. 35558. 64 Uldall skiver fejlagtig den ‘sydvestlige pille’. 65 På lændesnittet (fig. 9d) er sydsidens vinduer dog angivet ret vilkårligt. 66 J. B. Løffler: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger fra den tidligere Middelalder, 1883, s. 3945. 67 Maskinskrevet indb. (i NM) om kirken ved Viggo Norn 1935, ledsaget af små blyantskommentarer af vennen, museumsinspektør Chr. Axel Jensen, som havde besøgt Tamdrup under restaureringen 193334. 68 Viggo Norn: Romanske kirkevinduer på Horsens Museum, i Årsskrift for Horsens Museum 1961, s. 38, og samme: Tamdrup Kirke, samme årsskrift 1962, s. 78. 69 At den 12. pille var firkantet og ikke rund som de elleve tillagde Norn en mulig symbolsk betydning: Hvis søjlerne symboliserede apostlene, kunne den ene firkantede være symbolet for Judas. 70 C. G. Schultz: Vor Frue i Roskilde, i ÅrbOldkHist 1937, s. 187253, især s. 211ff. 71 Harald Langberg (red.): Hvem byggede hvad, 1952,
s. 348f. og 386f. Artiklerne er optrykt uændret i 2. udg. 1969 og 1971. 72 Harald Langberg: Danmarks bygningskultur I, 1955, s. 44f. 73 Rudolf Volf 1960 (note 31), s. 1862, Ulla Haastrup: Romansk tid, i Hakon Lund og Knud Millech (red.): Danmarks bygningskunst, 1963, s. 94f. og Otto Norn i Trap Danmark, 5. udg. (Skanderborg amt 1964). 74 Hubert Krins: Die frühen Steinkirchen Dänemarks, (Dissertation) Hamburg 1968, s. 6772. Forfatterens maskinskrevne manuskript samt to mapper med fotografier findes i NM. 75 For at finde mulige paralleller til et sådant vestpulpitur (Westempore) måtte Krins dog søge langt omkring: til stiftskirken i Beromünster i Schweiz og til kirken i Wing i Buckinghamshire i England (jfr. hans note 318 (s. 174)). 76 Som også foreslået af Otto Norn i Trap Danmark (jfr. note 73). 77 Dette forhold angiver Krins i Vor Frue som 1:2,42, i Tamdrup som 1:1,95. 78 Krins 1968 (note 74), s. 175, noterne 33234. 79 Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: Kirkens huse, i Danmarks arkitektur, 1981, s. 19. 80 Henrik Græbe: Kirkebygningen, i Ole Schiørring (red.): Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 2544. 81 Rudolf Volf 1960 (note 31), s. 37. 82 Indb. ved Olaf Olsen 1967 (i NM). 83 Indb. ved Olaf Olsen 1974 (i NM). 84 Indb. ved Thomas Bertelsen 2001 (i NM). 85 Indb. ved Thomas Bertelsen 2002 (i NM). 86 Indb. ved Thomas Bertelsen 2001 (i NM). – Foruden de løse knoglerester under selve fundamentet fandtes en barnegrav i ‘rene’ jordlag umiddelbart øst for apsiden. Skelettet havde hovedet i vest, mens underkroppen, der lå under sakristiets østgavl, var drejet i nordlig retning. Det var udgraverens klare opfattelse, at begravelsen var ældre end stenkirken. En C14 analyse af knoglerne daterer dog skelettet til 13301440. (Undersøgelse ved Jan Heinemeier, Århus Universitet). 87 Nogle små stolpehuller, der ved udgravningen 1967 blev undersøgt under korgulvet, havde som nævnt ikke relation til tidligere bygninger på stedet. 88 Ved udgravningen i skibets vestende 2001 fandtes o ver muldlaget et affaldslag af knust frådsten, der var skåret af fundamentsgrøften til midtskibets nordre strækmur. Disse byggelag stammer sandsynligvis fra skibets ydermure. 89 Jfr. Marianne Nielsen og Niels Jørgen Poulsen: På sporet af den ‘jyske fod’. Om måleenheder i jyske, romanske kirker, herunder Ribe domkirke, i Hugo Johannsen (red.): Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller, 1983, s. 4158. 90 Målt over et samlet stræk er de fire bevarede blændinger og liséner tilsammen 572 cm, hvilket giver en fodlængde på 28,6 cm (572:20 = 28,6). <strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5159 91 De manglende piller kendes kun fra de plinter, der har båret dem (jfr. s. 5081). 92 Den indbyrdes afstand mellem de bevarede piller i hver række, målt fra disses centrum, er i den lidt kortere nordside hhv. 565 cm (de to vestre piller) og 580 cm (de to østre), i sydsiden hhv. 580 cm (de to vestre piller) og 585 (de to østre). Indskyder vi i tanken de manglende piller, fremgår det, at de seks piller i hver række er afsat med en indbyrdes afstand på mellem 283 og 293 cm. Afstanden mellem midten i de to arkademure er i øst 690 cm, i vest 675 cm. 93 Plinterne, der bærer rundpillerne, måler gennemgående 116×116 cm (= 4×4 fod à 29 cm). De oprindelige arkadeåbninger (målt mellem plinterne) kan således beregnes til 6 fod. 94 Indb. ved Olaf Olsen 1967 og Thomas Bertelsen 2001 og 2002 (i NM). 95 Viggo Norns notebog. Indb. ved Olaf Olsen 1967 og 1974, Birgit Als Hansen 1981, Henrik Græbe 1996 og Thomas Bertelsen 2001 (i NM). 96 Mål: 1218×1215 cm. 97 I sydsiden er den romanske sokkel og muren herover bevaret i fuld længde, om end hjørnet er sløret. I nord er den romanske sokkel – ved tilslutningen af sakristiet – afbrudt næsten en meter fra det nordøstre hjørne og erstattet af en syld af rejste kampesten. Men frådstensmurværket herover er romansk, og hjørnet, ca. 1 m øst for den østre lisén, stod efter frihugning 2001 skarpt og velbevaret. En lodret ‘søm’ øst herfor, af bl.a. små udkragende marksten, udfylder partiet mellem hjørnet og sakristiets teglstensmur. 98 Også i frådstenspartiet af Sønder Nærå kirke (Odense amt) har pilastrene ensidige kragbånd, og vinduerne er anbragt lidt skævt i blændingerne. 99 En udhugning omkring nordøstre hjørne 2001 godtgjorde, at forholdene – sådan som de kan iagttages i dag – ikke skyldes reparationer eller forstyrrelser, men at frådstensmuren aldrig har haft en afsluttende blænding endsige hjørnelisén. Fig. 129. Snit 1:10 af soklen under apsiden i koret (s. 5065, 5070). Målt og tegnet af Thomas Bertelsen 2001. – Section, 1:10, of the base below the apse in the chancel.
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38:
TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40:
variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42:
Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44:
TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46:
TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52:
TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54:
nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56:
Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58:
da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60:
ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62:
mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64:
arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 79 and 80: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115: i en samtidig levnedsskildring af
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?