TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

i en samtidig levnedsskildring af ærkebiskop Bruno
af Køln, hvori tildragelsen behandles kortere end hos
Widukind.
30 Harald Langberg (red.): Hvem byggede hvad, 1952,
s. 374, 387.
31 Rudolf Volf: Tamdrup Kirke og dens gyldne Alter.
ØJyHjemst. 1954, s. 61­77 og samme: Tamdrup kirke
og dens gyldne alter. Vejle Amts Aarbog 1960, s. 18­62.
Endvidere: Kumlerne i Jelling. Vejle Amts Aarbog 1966,
s. 132­150. I artiklen 1954 foresloges Haralds dåb foretaget
i et stort trækar på den senere Bisgårds gårdsplads.
32 Francis Beckett: Værksteds­ og Aldersbestemmelse
for kobberdrevne Alterprydelser i Danmark. Tidskrift
för Konstvetenskap, 1919, s. 140ff. Heraf fremgår, at
Beckett da har betragtet Tamdrup som en art kultsted,
ligesom han 1924 talte om alterets plader med ‘Poppo­
Legenden’. Beckett: DaKunst. I, s. 224.
33 Tage E. Christiansen: De gyldne Altre 1. Tamdrup­
Pladerne. ÅrbOldkHist. 1968, s. 153­205 (herefter:
Christiansen 1968b). Artiklen har s. 187 med note 66
en udførlig tilbagevisning af Volfs synspunkter.
34 Sture Bolin: Om Nordens äldsta Historieforskning,
Lund 1931, s. 63­112. Der gås her ikke nærmere ind på
Tamdruppladerne end konstateringen (s. 79): ‘Att Poppo
dyrkats i detta land (Danmark) tycks styrkas även av
en framställing på en jysk altertavla från tiden omkring
1200’.
35 Christiansen 1968b (note 33) anfører s. 196: ‘Har
Tamdrup Kirke ikke været en Valfartskirke, er dens
Skæbne simpelthen uforklarlig’.
36 Christiansen 1968b (note 33), s. 188ff., hvor det (note
72) påvises, at Nørlund ved en fejl er kommet til at
henlægge Harald Kesjas drab 1135 til en kongsgård i
Jelling. Selv om en sådan ikke er nævnt dette år, står
det dog fast, at Jelling endnu anførtes som kongelev
1231. Jfr. Ebbe Nyborg: Kirkernes indretning og skatte.
Vejle Amts Aarbog 1999, s. 145f. med note 55.
37 R. Volf: Jelling og Tamdrup. Vejle Amts Aarbog 1970,
s. 119­70.
38 Se Steen Hvass, Orla Madsen og Dorthe Kaldal
Mikkelsen: Den ældste gård, i Ole Schiørring (red.):
Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 103­114.
39 Ole Schiørring: Tamdrup, i Ole Schiørring (red.):
Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 11­23.
40 Olaf Olsen: Det gådefulde Tamdrup, i Ole Schiørring
(red.): Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s.
7­10.
41 Inger­Lise Kolstrup: Inventar, i Ole Schiørring (red.):
Tamdrup. Kirke og gård, Horsens 1991, s. 67­82. Her
henvises som et sidestykke til det skånske romanske
‘Konstantinskors’ (bronze), der foruden kejserens omvendelseshistorie
viser ham stående i fuld figur på
korsstammens bagside (modsat den korsfæstede).
42 Hos den tyske historieskriver Adam af Bremen (o.
1075) knyttes Poppohistorien til den svenske konge
TAMDRUP KIRKE
5157
Erik Sejrsæl, der på det pågældende tidspunkt skulle
have regeret også i Danmark. Historiens overførsel fra
Harald Blåtand til Sven Tveskæg følger en tendens i
vurderingen af de to konger, der kan føres tilbage til
historieskriveren Sven Aggesen. Se Nørlund 1926 (note
28), s. 170 med note 3 og Inge Skovgaard­Petersen:
Sven Tveskæg i den ældste danske historiografi. Middelalderstudier
tilegnede Aksel E. Christensen, 1966,
s.1­38.
43 Jfr. Ebbe Nyborg: Kirke, sognedannelse og bebyggelse,
hikuin nr. 12, s. 28ff. Jellings karakter af tidlig dåbskirke
fremgår ikke blot af de udgravede tidlige trækirker,
men også af stenkirkens kalkmalerier, hvis fremstilling
af Johannes Døberens historie viser, at han må
have været kirkens værnehelgen som en særlig ‘dåbshelgen’.
44 I så fald må det dog stadig undre, at ingen skriftlige
kilder nævner Tamdrup som stedet for omvendelsen,
men derimod Slesvig, Ribe, Isøre (ved Rørvig) og
Limfjordsøen Mors. Jfr. s. 5128f.
45 Se Memoria. Der geschichtliche Zeugniswert des liturgischen
Gedenkens, udg. Karl Schmid & Joachim
Wollasch, München 1984, og Christiane Sauer: Fundatio
et Memoria. Stifter und Klostergründer im Bild,
1100 bis 1350, Göttingen 1993. For Danmark senest
Birgitte Bøggild Johannsen: »Fore wor (…) siæle bestands
og salighetz skild«. Om kongelige stiftelser og
sjælegaver fra kong Hans’ og dronning Christines tid.
KirkehistSaml. 1999, s. 7­49.
46 Se Søren Balle: Ulf Jarl og drabet i Roskilde. Historisk
årbog for Roskilde amt, 1983, s. 50ff.
47 Klosterkirkens højalter blev efter Vilhelms ønske
rejst præcis på det sted, hvor hans modstander kong
Harold Godwinson var faldet.
48 Se Jens Vellev: Kongekapellet på Grathe Hede. Om
gamle og nye undersøgelser. P.S. 2 (Postscriptum til
kulturhistoriske undersøgelser på Viborg­egnen), Viborg
1996, s. 17­48. Man kunne hævde, at et sådant
kapel alene var rejst over valpladsens døde og til bod
og andagt for dem. Mindeaspektet kommer dog tydeligt
frem derved, at kong Valdemar lod sin faldne rival,
Sven ‘Grathe’, jorde i eller ved kapellet, ligesom han
samtidig grundlagde det rige kloster i Vitskøl som en
udtrykkelig tak for sejren. Ligesom det var almindeligt
at markere drabssteder med kors, kunne de faldne
mindes ved opførelsen af kirker eller kapeller, således
på kong Erik Glippings drabssted ved Finderup. Se
Svend E. Albrechtsen: Mordstedet, Skalk 1971, 6, s.
11­15.
49 DK. Frborg, s. 2021, 2119ff.
50 Det kan vel næppe ganske afvises, at et kloster har
eksisteret i 1100rne, men det måtte i givet fald være
nedlagt allerede i 1200rne, da Tamdrup ikke optræder
i de fra denne tid bevarede testamenter med gaver til
alle Jyllands klostre. En så tidlig nedlæggelse af et kloster
ville i øvrigt være vanskeligt tænkelig, uden at dets