TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5062 †Trækirke(?). Ved ovennævnte udgravning 2001 fandtes i de opfyldningslag, hvori apsidens fundament er opbygget (jfr. s. 5070), knoglerester af både børn og voksne, som viser, at der har været foretaget begravelser på stedet før stenkirkens opførelse. 86 Begravelserne gør det sandsynligt, at der har ligget en †kirke (formodentlig af træ) på området forud for stenkirken. En sådan ældre kirke skal rimeligvis ses i sammenhæng med den omtalte tidligmiddelalderlige bebyggelse nordvest for kirke gården (jfr. s. 5047). 87 DET ROMANSKE ANLÆG Trods de ændringer, som kirken har undergået, er den romanske bygning stadig bevaret i sine hovedtræk, og den er efter kirken i Venge den bedst bevarede af vore tidlige stenkirker. Tilbage er således hele grundplanen bortset fra apsiderne, hvis placering og udformning dog kendes fra udgravninger. Også kirkens oprindelige opstalt er velbelyst, idet såvel korets flankemure som sideskibenes og højkirkens mure er bevaret til murkronen; intakt er tillige hele langhusets østgavl, mens vestgavlen er nedrevet til lidt under gavlfoden i forbindelse med tårnbyggeriet, da der tillige blev brudt en arkade til tårnrummet. Fig. 16. Principskitse af det formodede system ved afsætningen af langhusets indre. De små fuldt optrukne kvadrater svarer til plinterne under midtskibets piller. Den anvendte måleenhed er en fod på 28,529 cm (s. 5062f.). Tegnet af Marianne Nielsen 2002 efter udkast af Niels Jørgen Poulsen. – Outline sketch of the presumed system of marking out the interior of the nave. The small, unbroken squares correspond to the plinths below the nave pillars. The measuring unit used was a ‘foot’ of 28.5-29 cm. BYGNING • DET ROMANSKE ANLÆG Byggeriets planlægning og afvikling. Bortset fra en vis skævhed i sammenkoblingen af kor og langhus er anlægget præget af en så betydelig regelmæssighed, at der må have foreligget en overordnet plan og et fast program ved byggeriets begyndelse. Kirken synes at være opført under ét og sandsynligvis inden for få år; i hvert fald har koret og højkirkemurene været under opførelse på nogenlunde samme tid (jfr. *vinduesrammer s. 5077). Arbejdet må være indledt i øst med koret og skibets østende, hvor murene holder samme tykkelse og er sværere end i langhusets vestre tre fjerdedele. Viggo Norn og Hubert Krins har som nævnt (s. 5057 og 5058) søgt at forklare den afvigende murtykkelse som resultatet af en ændring af kirkens grundplan (fra et étskibet anlæg med korsarme til en treskibet basilika); men undersøgelserne 200102 viste, at fundamenterne er udstukket under ét, og at langhusets grundplan har ligget fast fra første færd; blot har man – måske af besparelsesgrunde – reduceret murtykkelsen i vest (jfr. s. 5070). Yderligere kunne det iagttages, at strækmurene, som bærer midtskibets piller, er udlagt, efter at man var gået i gang med at opføre ydermurene. 88 Også langhusets apsider er muligvis først bygget, efter at de omgivende mure var rejst. Om planen gælder, at koret (i modsætning til f.eks. Roskilde Vor Frue og Erik Ejegods kirke i Slangerup) har samme bredde som midtskibet. Som følge heraf har der kun været levnet begrænset plads til sideskibenes apsider, hvis ‘indersider’ (som i Asmild) har stødt ind mod koret. Den anvendte måleenhed ved opførelsen af bygningen er øjensynligt en fod på ca. 28,5-29 cm, et mål, der ligger tæt på den enhed, der senere blev betegnet som en ‘jysk fod’. 89 Dette mål kan udledes af proportionerne i facadeudsmykningen i korets nordside, der er opmuret med betydelig nøjagtighed (jfr. s. 5068 og fig. 26). Bredden af en rundbuet blænding (114115 cm) svarer således til fire gange lisénens bredde (2829 cm); eller udtrykt på en anden måde: en lisén forholder sig til en blænding som 1:4. 90 Målt med denne enhed kan murtykkelsen i korets udgravede østgavl og i apsiden (ca. 114 cm over soklen) opfattes som 4 fod.
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5063 Fig. 17. Grundplan 1:300. Tegnet af Marianne Nielsen 2002 efter opmåling af Conny P. Krage 1928, suppleret af Viggo Norn 1934 og Niels Jørgen Poulsen 2001. – Ground plan 2002, 1:300. Proportioner. Planen i det treskibede langhus, der – imod hensigten – smalner lidt ind mod vest, synes udtænkt og udstukket efter et ret enkelt princip (fig. 16) under anvendelse af proportionsforholdene 5:6 og 5:12 og tilsyneladende med brug af den ovennævnte måleenhed. De to arkademure deler huset på langs, så midtskibet, målt fra midten af arkademurene, i princippet er dobbelt så bredt som sideskibene. Den indbyrdes afstand mellem pillerne, de bevarede og de manglende, 91 kan – målt fra disses centrum – beregnes til 283293 cm, mens afstanden mellem de to parallelle rækker – igen regnet fra pillernes centrum – er 675690 cm. 92 Sammenholdes disse tal med den ovennævnte måleenhed (en fodlængde på ca. 28,529 cm), må pillerne opfattes som anbragt med en ind Fig. 18. Grundplan af den romanske kirke 1:300. Rekonstruktionsforslag tegnet af Thomas Bertelsen 2002. – Ground plan of the Romanesque church, 1:300. Proposed reconstruction.
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4: C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72:
ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74:
TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76:
TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78:
ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 79 and 80:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 81 and 82:
ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84:
TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86:
strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88:
ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90:
TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92:
At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94:
ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98:
gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100:
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102:
TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104:
med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106:
Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?