You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5140 INVENTAR<br />
Fig. 108. Døbefont, o. 1175, udsnit med Lukasoksen og<br />
Markusløven holdende deres bøger. På oksens bog ses<br />
et mandshoved med moustache, der formentlig repræsenterer<br />
dåbskandidaten (s.5139). Jesper Weng fot. 2001.<br />
– Font, c. 1175, detail with Ox of St. Luke and Lion of St.<br />
Mark holding their gospels. On the Ox's gospel we see a male<br />
head with a moustache, probably representing the catechumen.<br />
Langs kummens rand løber en spinkel vulst, fordybningen<br />
er harmonisk, og spredt på fonten ses<br />
rester af sort farve og kalk. 292<br />
Kummens evangelistsymboler giver teologisk<br />
god mening, men er ikonografisk en sjældenhed<br />
på døbefonte. 293 Foruden udhugningens karakter –<br />
ikke mindst rankernes – er det fodens udformning<br />
Fig. 109. Døbefont, o. 1175, udsnit. Det øverste af løve<br />
med stor busket hale over ryggen (s. 5139). Jesper<br />
Weng fot. 2001. – Font, c. 1175, detail. Upper part of lion.<br />
med engle og løver, der knytter fonten til de klassiske<br />
løvefontes Sjørslevtype; en nærmest tilsvarende<br />
fod ses på den prægtige løvefont i Sjørslev (Viborg<br />
amt). 294 Sammenhængen fik Mackeprang til<br />
i sit døbefontværk 1941 at formode, at det var<br />
‘Sjørslevmesteren selv eller en af hans allerdygtigste<br />
folk’, der havde udført fonten i Tamdrup, ligesom<br />
han antog, at dens mester kunne have stået<br />
for de nært beslægtede fonte i Føvling (s. 4032) og<br />
Løsning (Vejle amt). Da Mackeprang 1948 udgav<br />
sit værk om jyske granitportaler, så han lighedspunkter<br />
mellem Tamdrupfonten og en gruppe<br />
af disse portaler. 295 Ad denne vej gik Otto Norn<br />
1968 med god grund et stykke videre, idet han<br />
direkte knyttede både de nævnte løvefonte og<br />
Tamdrupfonten til de østjyske billedportaler, som<br />
er forbundet med det formodede stenmesternavn<br />
»Esge« på Stjær kirkes sydportal (s. 2089ff.). 296<br />
Tilstedeværelsen af skriftbånd uden indhugget<br />
på skrift er blot ét blandt mange vidnesbyrd om, at<br />
den romanske skulptur oprindelig var bemalet; måske<br />
er det også bemalingen, der har rådet bod på<br />
evangelisternes nuværende mangel på glorier. 1863<br />
ønskedes fonten befriet for maling, 1872 stod den<br />
fri af gulvet (fig. 10d), og 1889 skulle den renses for<br />
oliemaling. Fonten stod da i korets nordvesthjørne<br />
(‘et hjørne bag korbuen’) og ønskedes flyttet ud<br />
midt i koret ‘på et solidt muret fundament’, hvor<br />
fonten siden har haft plads (dog uden fundament). 17<br />
Den vil med restaureringen 2002 blive hævet fri<br />
af gulvet, således at foden bliver fuldt synlig.<br />
Dåbsfad, o. 1550, sydtysk, tvm. 54 cm, svarende<br />
til fade i bl.a. Ansager og Hunderup kirker (DK.<br />
Ribe, s. 1583, 3180). Fadets bund har cirkelmedaljon<br />
med Bebudelsen, der omgives af en ulæselig<br />
minuskelindskrift, en bølgeranke og en stemplet<br />
bort. På fanen en frise med hjort og hund samt<br />
to indgraverede bomærkeskjolde (vel fra 1600rne)<br />
for et ægtepar; over hans (til heraldisk højre) læses<br />
initialerne »HB«, herunder »PHS« og over hendes<br />
»KMD«. Disse gamle ejermærker rimer godt med,<br />
at fadet først vides erhvervet af kirken 1834. 59<br />
†Dåbsfad. 1700 manglede et ‘døbebækken’, 140 og<br />
1834 måtte kirkens ‘ældgamle, skrøbelige og utætte<br />
døbefad’ fornyes. 59<br />
Dåbskander. 1) 1862, af tin, 25 cm høj, urneformet<br />
med svungen hank og et lille låg, der ender i
Change language