You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5078<br />
false til fastgørelse af glas, sådan som det f.eks. ses<br />
på en bevaret ramme fra Beder kirke (jfr. s. 2289),<br />
hvorfor man kan antage, at ruderne har været indfattet<br />
i bly, som – det viser talrige sømhuller – har<br />
været sømmet på trærammens yderside. 110<br />
1) (Fig. 31). Ramme udtaget af det vestre vindue<br />
i korets nordside. Lysningens bredde er 39<br />
cm, mens den murede åbning er 45 cm. Sidestykkerne<br />
er begge forrådnet forneden, og af det østre<br />
stykke er nu kun den øvre del bevaret. 111 Overliggeren,<br />
som har 67 cm fremspringende ‘vinger’ til<br />
forankringen i murlivet, er bortrådnet på midten<br />
omkring buens toppunkt, hvor den lodrette træsprosse<br />
har været fæstnet. I den bladede samling i<br />
vestre side er bevaret en rest af naglen, i den østre<br />
ses kun hullet. I vestre sidestykke (9,5×4,0 cm)<br />
er bevaret en rest af den påbladede tværsprosse<br />
(5,0×1,5 cm), der er ført igennem til rammens<br />
yderkant. Sprossen er fastgjort med en trænagle,<br />
hvoraf en rest er tilbage. Langs lysningen ses huller<br />
efter søm (Horsens Museum inv.nr. 3016).<br />
2) (Fig. 33). Ramme udtaget af det midterste vindue<br />
i højkirkens sydside. Lysningens bredde er 42,5<br />
cm, mens den murede åbning er ca. 45 cm. I begge<br />
sidestykker (ca. 11×3,5 cm), der er bortrådnet<br />
forneden, ses på ydersiden udstemninger til<br />
tværsprossen (5,0×1,5 cm) og rester af naglerne.<br />
Midt i den buede overligger, hvis sammenføjning<br />
med nagle er bevaret i vestre side, ses udstemningen<br />
til lodsprossen, der har holdt samme dimensioner.<br />
Langs lysningen ses huller efter talrige<br />
søm, der dog sagtens kan være slået i af flere gange<br />
i forbindelse med glassets fornyelse (Horsens<br />
Museum inv.nr. 3899). 112<br />
Indre. Den velbevarede, brede, runde korbue<br />
(fig. 35) dækkes af et kilestensstik og er forsynet<br />
med enkle kragbånd med nedadvendt skråkant.<br />
I triumfvæggen umiddelbart over korbuen og<br />
delvis rækkende op i gavltrekanten er en usædvanlig<br />
arkadeåbning (fig.19, 20, 36 og 130), der fra<br />
højkirken – i niveau med vinduerne – har åbnet<br />
sig til korets loftsrum. Den rundbuede åbning,<br />
der øverst har været overskåret af skibets træloft,<br />
måler 245×155/160 cm; bunden ligger kun 0,80<br />
m over korbuen (5,4 m over skibets gulv). Åbningen<br />
er i dag kun tilgængelig i tagrummet;<br />
den er (i vestre murflugt) delvis lukket med en<br />
BYGNING • DET ROMANSKE ANLÆG<br />
halvstensmur af munkesten, muret i forbindelse<br />
med hvælvslagningen.<br />
Arkadeåbningen er som korbuen udført med<br />
betydelig omhu. Den dækkes af et stik, hvis kilesten<br />
er ca. 35 cm lange, og kragbåndene, der er affaset<br />
på undersiden, svarer helt til korbuens, blot<br />
er skalaen afstemt efter det mindre format. I bueslaget<br />
ses partier af en glittet puds, der formentlig<br />
har dækket fladerne i hele åbningen. Buen har på<br />
vestsiden – lidt over kragbåndene – været overskåret<br />
af skibets østre loftsbjælke (20 cm høj), der<br />
har hvilet i et murfremspring ved gavlfoden (jfr.<br />
†lofter). På østsiden har korets træloft ligget lidt<br />
under åbningens bund; i niveau med skibets loftsbjælke<br />
har buen mod korets tagrum været krydset<br />
af en tværgående, indmuret bjælke (23×16<br />
cm), formentlig et hanebånd i korets ældste tagværk<br />
(jfr. †tagværker).<br />
Den rundbuede åbning har teknisk set fungeret<br />
som en aflastningsbue, der letter vægten på korbuen<br />
og leder det lodrette tryk ud til siderne. 113<br />
Men dens centrale placering, dens synlighed fra<br />
kirkegulvet, og den omhu, hvormed den er udført,<br />
viser, at åbningen også må have haft et andet<br />
og egentligt formål, hvorom vi i dag kun kan<br />
gisne. 114 Den kan være indrettet under hensyntagen<br />
til de omgivende kalkmalerier, 115 hvis scener<br />
fra Jesu lidelseshistorie muligvis har kulmineret på<br />
triumfvæggen med en skulptur (Kristi Himmelfart?)<br />
stående i arkadeåbningen (s. 5106). 116 Men<br />
den kan også have tjent et liturgisk formål og,<br />
selv om der ikke har været meget rum over koret<br />
bagved, 117 have været brugt til fremvisning af relikvier<br />
(levninger af S. Poppo?). 118<br />
Midtskibets østre taggavl (fig. 19, 20 og 36) er som<br />
nævnt bevaret til spidsen, der befinder sig ca. 2 m<br />
under den nuværende gavlspids, og er indkapslet i<br />
den senmiddelalderlige forhøjelse. At dømme efter<br />
aftryk af både bjælker og spær er gavlen først opmuret,<br />
efter at tømmeret var rejst. Gavlmuren, der<br />
i korbuen er ca. 110 cm tyk, aftrappes opad og er<br />
øverst ca. 80 cm. På østsiden er der et tilbagespring<br />
130 cm under gavlfoden, (svarende til 55 cm over<br />
bunden i den ovennævnte aflastningsbue), og på<br />
vestsiden springer muren 1214 cm tilbage ved<br />
selve gavlfoden, svarende til den romanske murkrone.<br />
En indad smiget glug øverst oppe dækkes af
Change language