TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5138 Fig. 105. Alterkalk, 1718, udført af Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens, som gave fra degnen Peder Rasmussen Dahl og hans hustru Maren Thomasdatter (s. 5138). Jesper Weng fot. 2000. – Chalice, 1718, made by Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens, as a gift from the parish clerk Peder Rasmussen Dahl and his wife Maren Thomasdatter. 5126). Begrundelsen er svag, og den arkæologiske udgravning i koret 1967 kunne ikke påvise stolpehuller efter en sådan opbygning. Altersølv, 1718, udført af Mogens Thommesen Løwenhertz som en gave fra degnen Peder Rasmussen Dahl og hans hustru Maren Thomasdatter. Disken fornyet o. 1850. Kalken (fig. 105), 21 cm høj, har ottetunget fod med rudeformede ornamenter i mødet mellem tungerne. En tunget krave danner overgang til det cylindriske skaftled, knoppen er af gotisk type, flad og øjensynligt fornyet. 290 Det stejle bæger, der har nyere indsats med tud, bærer på siden en trelinjet indskrift med graveret skriveskrift: »A(nn)o 1718 Hauer Magister Jesper Norup Proust ouer Niim Herridt INVENTAR Ladet Denne Kalch og Disk BeKoste For Tyue Rixdaler Som af Degnen Til Tandrup Peder Rasmusön Dahl og Hans Hustru Maren Thomædatter Vare Aar 1717 udlouedt og ForLods af deris Boe Til Dette Brug efter Begiering indtagne«. På standpladen ses Løwenhertz’ lidt utydelige stempel (Bøje nr. 6124 eller 6127). Disken, tvm. 14 cm, er glat med graveret fanekors og på undersiden stempel for guldsmed Erik Christensen Lind i Horsens (Bøje nr. 6242) samt nyere gravering: »Tamdrup Kirke«. 1891 trængte kalken til grundig reparation og forgyldning indvendig. 17 †Altersølv. 1700 havde kirken kun en kalk og disk af tin, 140 formentlig som følge af plyndring i svenskekrigenes tid. Oblatæske og alterkande er af sort porcelæn med guldkors fra Den Kgl. Porcelænsfabrik, kanden er tidligst nævnt i inventariet 1862, æsken anskaffet kort herefter. 17 Sygesæt (fig. 106), 1779, udført af Knud Rasmussen Brandt i Horsens som en gave fra Peter Nikolaj Vellejus og hans hustru Maren Stauning. Kalken, 12 cm høj, har sekstunget fod, cylinderskaft, linseformet profileret knop og halvkuglebæger med graveret konturlinje under mundin Fig. 106. Sygesæt, 1779, udført af Knud Rasmussen Brandt, Horsens, som en gave fra Peter Nikolaj Vellejus og Maren Stauning (s. 5138). Jesper Weng fot. 2001. – Chalice and paten for the sick, 1779, made by Knud Rasmussen Brandt, Horsens, a gift from Peter Nikolaj Vellejus and Maren Stauning.
gen. Foden udgør en hul vinbeholder, der oprindelig må have været afskruelig. Under bunden ses Knud Rasmussen Brandts stempel (Bøje nr. 6143) samt givernes navne i prikgraveret skriveskrift: »Peter Nicolai Wellejus Maren Stauning 1779«. Disken, tvm. 7,5 cm, har i fordybningen to graverede cirkelslag, på fanen et cirkelkors samt en omløbende, tolinjet indskrift med graveret skriveskrift: »Til Siæle Vederqvegelse, For Sognets Sengeliggende. Da ingen Kalk tilforn var, ieg denne her nu givet har 1779 P. N. Wellejus M. Stauning«. På fanens underside ses samme stempel som kalkens. Til sættet hører et samtidigt eller lidt yngre sortmalet futteral af drejet, blødt træ. Alterstager (fig. 107), o. 1550, 48 cm høje, af gotisk form med fod, hvilende på tre ben, og cylinderskaft, der har trekoblet skaftring på midten. Lysetornene er fornyet i jern. Foruden de to stager fandtes 1862 endnu en †stage af malm. 17 Nyere syvstage, 52 cm høj. Alterkrucifiks, 1881, af fyrretræ med profileret sokkel, 57 cm højt. Kristusfiguren, af gotisk type, er forgyldt og det spinkle kors sort som soklen, der har røde og forgyldte profiler. Under soklen er noteret med blyant: »Thorved Petersen 2/2 1881«. Messehagler, tre nyere i farverne rød, hvid og violet. †Messehagler. 1700 var messehaglen forslidt og ‘utjenlig’, 140 1800 kaldtes den ‘gammel, falmet og vansirende’, 58 og 1824 var en ny hagel anskaffet. 59 1862 havde kirken en hagel af rødt plys med ægte guldgaloner, 17 og 1895 ønskedes anskaffet en ny af rødbrunt silkefløjl, idet dog det tidligere rygkors skulle repareres og genbruges. 17 Alterskranke, 1852, tresidet med buede hjørner og spinkle balustre. Håndlisten er i blank eg, hylden gråmalet, balustrene sorte, og knæfaldet har grønt betræk. Skrankens udformning kaldtes 1852 ‘smagfuld’. 59 1862 blev den beskrevet som et gitter foran alteret af poleret træ med drejede balustre og knæfald for 16 personer. 1863 blev alterskranken betrukket med rødt fløjl, og 1884 overvejedes det at forny den. 17 Døbefont (fig. 110), o. 1175, af granit, et smukt og fornemt arbejde, der har givet navn til en egen fontetype, ‘Tamdrupgruppen’, som i formerne står den klassiske Sjørslevgruppe af løvefonte ganske nær (Mackeprang: Døbefonte, s. 55, 59, 292ff.). <strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5139 Fig. 107. Alterstager, o. 1550 (s. 5139). Jesper Weng fot. 2000. – Altar candlesticks, c. 1550. Fonten er af rødlig sten, delvis nedsat i gulvet og nu 83 cm høj, kummens tvm. 81 cm. Foden har form af en søjlebase med vulstindfattede skjoldfelter og små hjørnehoveder, der ved en kort hjørnevulst er forbundet med en øvre, omløbende vulst. Felterne rummer velhuggede relieffer af eng le og løver, der på grund af fontens nedsænkning i gulvet mangler de nedre ca. 10 cm. I syd ses en løve med stor haledusk (fig. 109), i øst en tilsvarende, der spiser af sin haledusk. I vest ses en engel i halvfigur med udbredte vinger, den åbne højre hånd løftet og den venstre ført til hagen, og i nord en tilsvarende engel med armene ført ud under vingerne. Den halvkugleformede kumme har under en omløbende, frodig bølgeranke relieffer af de fire evangelistsymboler, alle med evangeliebøger og et skriftbånd under sig. Symbolvæsenerne står parvist modvendte, med bøgerne holdt frem imellem sig. Mattæusenglen, der som den eneste er vist frontalt, står over for Johannesørnen, Lukasoksen over for Markusløven. Oksen (fig. 108), der mere ligner en grif, har på sin bog siddende et lille mandshoved med moustache, der formentlig skal repræsentere dåbskandidaten. 291 Dyrehalerne løber langs kummens nederste del og kommer op mellem dyrene som flotte duske. 324*
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38:
TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40:
variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42:
Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44:
TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 79 and 80: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 95: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?