TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5140 INVENTAR Fig. 108. Døbefont, o. 1175, udsnit med Lukasoksen og Markusløven holdende deres bøger. På oksens bog ses et mandshoved med moustache, der formentlig repræsenterer dåbskandidaten (s.5139). Jesper Weng fot. 2001. – Font, c. 1175, detail with Ox of St. Luke and Lion of St. Mark holding their gospels. On the Ox's gospel we see a male head with a moustache, probably representing the catechumen. Langs kummens rand løber en spinkel vulst, fordybningen er harmonisk, og spredt på fonten ses rester af sort farve og kalk. 292 Kummens evangelistsymboler giver teologisk god mening, men er ikonografisk en sjældenhed på døbefonte. 293 Foruden udhugningens karakter – ikke mindst rankernes – er det fodens udformning Fig. 109. Døbefont, o. 1175, udsnit. Det øverste af løve med stor busket hale over ryggen (s. 5139). Jesper Weng fot. 2001. – Font, c. 1175, detail. Upper part of lion. med engle og løver, der knytter fonten til de klassiske løvefontes Sjørslevtype; en nærmest tilsvarende fod ses på den prægtige løvefont i Sjørslev (Viborg amt). 294 Sammenhængen fik Mackeprang til i sit døbefontværk 1941 at formode, at det var ‘Sjørslevmesteren selv eller en af hans allerdygtigste folk’, der havde udført fonten i Tamdrup, ligesom han antog, at dens mester kunne have stået for de nært beslægtede fonte i Føvling (s. 4032) og Løsning (Vejle amt). Da Mackeprang 1948 udgav sit værk om jyske granitportaler, så han lighedspunkter mellem Tamdrupfonten og en gruppe af disse portaler. 295 Ad denne vej gik Otto Norn 1968 med god grund et stykke videre, idet han direkte knyttede både de nævnte løvefonte og Tamdrupfonten til de østjyske billedportaler, som er forbundet med det formodede stenmesternavn »Esge« på Stjær kirkes sydportal (s. 2089ff.). 296 Tilstedeværelsen af skriftbånd uden indhugget på skrift er blot ét blandt mange vidnesbyrd om, at den romanske skulptur oprindelig var bemalet; måske er det også bemalingen, der har rådet bod på evangelisternes nuværende mangel på glorier. 1863 ønskedes fonten befriet for maling, 1872 stod den fri af gulvet (fig. 10d), og 1889 skulle den renses for oliemaling. Fonten stod da i korets nordvesthjørne (‘et hjørne bag korbuen’) og ønskedes flyttet ud midt i koret ‘på et solidt muret fundament’, hvor fonten siden har haft plads (dog uden fundament). 17 Den vil med restaureringen 2002 blive hævet fri af gulvet, således at foden bliver fuldt synlig. Dåbsfad, o. 1550, sydtysk, tvm. 54 cm, svarende til fade i bl.a. Ansager og Hunderup kirker (DK. Ribe, s. 1583, 3180). Fadets bund har cirkelmedaljon med Bebudelsen, der omgives af en ulæselig minuskelindskrift, en bølgeranke og en stemplet bort. På fanen en frise med hjort og hund samt to indgraverede bomærkeskjolde (vel fra 1600rne) for et ægtepar; over hans (til heraldisk højre) læses initialerne »HB«, herunder »PHS« og over hendes »KMD«. Disse gamle ejermærker rimer godt med, at fadet først vides erhvervet af kirken 1834. 59 †Dåbsfad. 1700 manglede et ‘døbebækken’, 140 og 1834 måtte kirkens ‘ældgamle, skrøbelige og utætte døbefad’ fornyes. 59 Dåbskander. 1) 1862, af tin, 25 cm høj, urneformet med svungen hank og et lille låg, der ender i
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont af granit, o. 1175, tilskrevet stenmesteren Esge (s. 5139). Jesper Weng fot. 2001. – Font of granite, c. 1175, attributed to the stone-carver Esge. et snoet spir. 2) 1987, af messing, 25 cm høj, med kraftigt udbugende korpus og cylindrisk hals, der prydes af et kors. Under bunden er graveret: »Gave til Tamdrup kirke 1987«. Prædikestol (fig. 112), 160025, udført af samme snedker som altertavlen og indtil 1873 smykket med *pladerne fra kirkens gyldne alter i felterne. Stolen har fem fag med højrektangulære felter, der adskilles af korintiske søjler med prydbælte i form af beslagværk. Felterne indfattes af tandsnit, og postament og frise har profilindfattede felter. Under og over søjlerne har postament og frise fremspring med oprindelige diamantbosser på siderne; derimod er forsidernes påsatte dekoration fornyet i første del af 1700rne, på 5141 frisen i form af englehoveder, på postamentet som bladrosetter. Tilsvarende fornyet er hængestykkerne, der består af diademhoveder i båndakantus, og som adskilles af drueklaser under postamentfremspringene. Gesimsen ledsages af tandsnit. Prædikestolen står i skibets sydside op imod vestsiden af anden pille fra øst på en retkantet, profileret bærestolpe, der stammer fra restaureringen 1934. Den svungne opgang er fra 1903, 17 og en nyere læsepult har form af en åben bog. Også træværkets farver er fra 1934 i lyserødt, lysegrønt, gråt, brunt, sølv og guld svarende til altertavlens; bærestolpe og opgang står med grå marmorering. Felterne har ‘brandmalerier’, der er opsat 1873 som Nationalmuseets erstatning for
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38:
TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40:
variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42:
Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44:
TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46:
TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90: TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?