TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5078 false til fastgørelse af glas, sådan som det f.eks. ses på en bevaret ramme fra Beder kirke (jfr. s. 2289), hvorfor man kan antage, at ruderne har været indfattet i bly, som – det viser talrige sømhuller – har været sømmet på trærammens yderside. 110 1) (Fig. 31). Ramme udtaget af det vestre vindue i korets nordside. Lysningens bredde er 39 cm, mens den murede åbning er 45 cm. Sidestykkerne er begge forrådnet forneden, og af det østre stykke er nu kun den øvre del bevaret. 111 Overliggeren, som har 67 cm fremspringende ‘vinger’ til forankringen i murlivet, er bortrådnet på midten omkring buens toppunkt, hvor den lodrette træsprosse har været fæstnet. I den bladede samling i vestre side er bevaret en rest af naglen, i den østre ses kun hullet. I vestre sidestykke (9,5×4,0 cm) er bevaret en rest af den påbladede tværsprosse (5,0×1,5 cm), der er ført igennem til rammens yderkant. Sprossen er fastgjort med en trænagle, hvoraf en rest er tilbage. Langs lysningen ses huller efter søm (Horsens Museum inv.nr. 3016). 2) (Fig. 33). Ramme udtaget af det midterste vindue i højkirkens sydside. Lysningens bredde er 42,5 cm, mens den murede åbning er ca. 45 cm. I begge sidestykker (ca. 11×3,5 cm), der er bortrådnet forneden, ses på ydersiden udstemninger til tværsprossen (5,0×1,5 cm) og rester af naglerne. Midt i den buede overligger, hvis sammenføjning med nagle er bevaret i vestre side, ses udstemningen til lodsprossen, der har holdt samme dimensioner. Langs lysningen ses huller efter talrige søm, der dog sagtens kan være slået i af flere gange i forbindelse med glassets fornyelse (Horsens Museum inv.nr. 3899). 112 Indre. Den velbevarede, brede, runde korbue (fig. 35) dækkes af et kilestensstik og er forsynet med enkle kragbånd med nedadvendt skråkant. I triumfvæggen umiddelbart over korbuen og delvis rækkende op i gavltrekanten er en usædvanlig arkadeåbning (fig.19, 20, 36 og 130), der fra højkirken – i niveau med vinduerne – har åbnet sig til korets loftsrum. Den rundbuede åbning, der øverst har været overskåret af skibets træloft, måler 245×155/160 cm; bunden ligger kun 0,80 m over korbuen (5,4 m over skibets gulv). Åbningen er i dag kun tilgængelig i tagrummet; den er (i vestre murflugt) delvis lukket med en BYGNING • DET ROMANSKE ANLÆG halvstensmur af munkesten, muret i forbindelse med hvælvslagningen. Arkadeåbningen er som korbuen udført med betydelig omhu. Den dækkes af et stik, hvis kilesten er ca. 35 cm lange, og kragbåndene, der er affaset på undersiden, svarer helt til korbuens, blot er skalaen afstemt efter det mindre format. I bueslaget ses partier af en glittet puds, der formentlig har dækket fladerne i hele åbningen. Buen har på vestsiden – lidt over kragbåndene – været overskåret af skibets østre loftsbjælke (20 cm høj), der har hvilet i et murfremspring ved gavlfoden (jfr. †lofter). På østsiden har korets træloft ligget lidt under åbningens bund; i niveau med skibets loftsbjælke har buen mod korets tagrum været krydset af en tværgående, indmuret bjælke (23×16 cm), formentlig et hanebånd i korets ældste tagværk (jfr. †tagværker). Den rundbuede åbning har teknisk set fungeret som en aflastningsbue, der letter vægten på korbuen og leder det lodrette tryk ud til siderne. 113 Men dens centrale placering, dens synlighed fra kirkegulvet, og den omhu, hvormed den er udført, viser, at åbningen også må have haft et andet og egentligt formål, hvorom vi i dag kun kan gisne. 114 Den kan være indrettet under hensyntagen til de omgivende kalkmalerier, 115 hvis scener fra Jesu lidelseshistorie muligvis har kulmineret på triumfvæggen med en skulptur (Kristi Himmelfart?) stående i arkadeåbningen (s. 5106). 116 Men den kan også have tjent et liturgisk formål og, selv om der ikke har været meget rum over koret bagved, 117 have været brugt til fremvisning af relikvier (levninger af S. Poppo?). 118 Midtskibets østre taggavl (fig. 19, 20 og 36) er som nævnt bevaret til spidsen, der befinder sig ca. 2 m under den nuværende gavlspids, og er indkapslet i den senmiddelalderlige forhøjelse. At dømme efter aftryk af både bjælker og spær er gavlen først opmuret, efter at tømmeret var rejst. Gavlmuren, der i korbuen er ca. 110 cm tyk, aftrappes opad og er øverst ca. 80 cm. På østsiden er der et tilbagespring 130 cm under gavlfoden, (svarende til 55 cm over bunden i den ovennævnte aflastningsbue), og på vestsiden springer muren 1214 cm tilbage ved selve gavlfoden, svarende til den romanske murkrone. En indad smiget glug øverst oppe dækkes af
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> Fig. 35. Indre set mod øst før restaurering. Jesper Weng fot. 2001. – Interior looking east before restoration. en rund bue i det ydre og er retkantet i det indre, hvor åbningen måler 70×40 cm. †Gavlkamme. Gavlene har efter alt at dømme været afsluttet med murede kamme. I midtskibets østre gavltrekant (jfr. fig. 36) rager murkernen nemlig så betydeligt op over aftrykket af de indmurede spær (jfr. †tagværker), 119 at kernen må have trådt frem over tagfladen og være en rest af en muret kam. Denne (formodentlig glatte) kam synes at have haft en tykkelse svarende til gavlen, ca. 0,8 m. Lignende kamme har sandsynligvis også afsluttet koret og midtskibets vestgavl og kan vel også have markeret sideskibenes halvgavle. 5079 I langhuset var midtskibets arkademure i hver side båret af seks relativt lave piller, hvilende på kraftige plinter, der igen stod på solidt funderede strækmure (jfr. ndf.). Plinterne, der nu er skjult af gulvet, var oprindelig fuldt synlige i rummet. Af de 6+6 piller er som nævnt bevaret tre i hver side, mens et lignende antal er fjernet under den senmiddelalderlige ombygning. De to østre arkader har sandsynligvis sluttet sig til (retkantede) halvpiller ved østvæggen, nu indkapslet i gotisk murværk. I vest var arkademurene afsluttet med fremspringende, lidt fortykkede vægpiller, der kan have båret et †pulpitur (jfr. ndf.). – En analyse af propor
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4: C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18: TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88:
ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90:
TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92:
At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94:
ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98:
gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100:
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102:
TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104:
med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106:
Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?