Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ler anden form indgået i alterprydelsen, indtil de<br />
med genanvendelsen 160025 fik plads i prædikestolens<br />
felter (jfr. s. 5141).<br />
Alterbordsforside (jfr. fig. 104), 1986, udført efter<br />
tegning af arkitekt Jens Vilhelmsen som ramme<br />
om galvanoplastiske kopier af kirkens *gyldne plader<br />
fra romansk tid (jfr. ovf.). 284 Rammeværket,<br />
der er af moseeg, har retkantede, glatte felter for<br />
de enkelte plader og er farvesat med gylden bund<br />
og staffering som altertavlens ved Mogens Larsen<br />
og Karsten V. Larsen. De 29 pladekopier er opsat<br />
som genkaldelse af kirkens gyldne alter i form af<br />
et bredt frontale med Majestas Domini, flankeret<br />
af alle 24 sceniske plader i tre rækker; de såkaldt<br />
’historiske plader’ har plads i den øvre række. De<br />
galvanoplastiske plader er oprindelig udført til en<br />
lignende (†)alterbordsforside, der var tegnet af arkitekt<br />
Viggo Norn, og som opsattes i kirken 1934.<br />
Da var kun pladen med Majestasrelieffet på plads<br />
medsamt de ‘historiske’ plader, der er skænket af<br />
<strong>Nationalmuseet</strong> og udført af billedhuggeren William<br />
Larsen. Han har også udført pladerne med<br />
evangelisternes symboler, der er skænket af en privat<br />
giver 1935, mens de resterende plader først<br />
er udført af konservator B. Brorson Christensen<br />
1959, da alteret højtideligt blev genindviet i anledning<br />
af det formodede 1000år for Harald Blåtands<br />
dåb. 285 Alterbordsforsiden fra 1934 var opbygget<br />
som en forenklet udgave af et romansk<br />
frontale med pladekopierne opsat i samme orden<br />
som nu; to smalle felter over og under Majestas<br />
Domini rummede versalskriften: »Anno Domini<br />
MDCCCCXXXIV« (I det Herrens år 1934). Efter<br />
at der i 1960erne var konstateret svamp i alterbordsforsidens<br />
træværk, blev det kasseret og pladekopierne<br />
midlertidigt opsat på en glat plade overtrukket<br />
med blåt klæde. 286<br />
†Alterklæder. 1700 var alterklædet forslidt og<br />
‘utjenligt’. 140 1824 var en ny ‘alterbeklædning’ anskaffet,<br />
og 1847 ønskedes klædet opfarvet. 59 1862<br />
var alterklædet af rødt plys med ægte guldgaloner,<br />
og 1884 anskaffede man et nyt af uldfløjl med<br />
kors af ægte guldbrokade. 17<br />
Altertavle (fig. 104), 160025, udført af samme<br />
snedker som prædikestolen. Tavlen er arkitektonisk<br />
opbygget, storstykket tredelt med kantende<br />
søjler, topstykket kvadratisk med en lille topgavl,<br />
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5135<br />
og alt indfattes af vinger i form af rulleværkskartoucher<br />
med frugtklaser. De slanke joniske søjler<br />
med beslagværksprydbælte hviler på postamentfremspring<br />
med beslagværk, bosser (på siderne) og<br />
løvehoved. Storfelterne, af hvilke det midterste er<br />
lidt bredere, indfattes (som topfeltet) af tandsnitlister,<br />
og storvingerne bærer små vasespir. Frisen<br />
brydes over søjlerne af fremspring med englehoved,<br />
og en forkrøppet tandsnitliste ledsager<br />
storgesimsen, der yderst bærer frifigurer af basunblæsende<br />
engle på plinte med diamantbosser<br />
(fig. 102). Topfeltet kantes af joniske kvindehermer<br />
med frugtbundt på skaftet, og topvingerne<br />
har medaljon med englehoved (fig. 102). Topfrisen<br />
svarer til storfrisen og bærer små vasespir på fremspringene<br />
såvel som på topgavlen, der rummer et<br />
englehoved, mens de skrå sider bærer volutbøjler.<br />
Tavlens staffering er fra 1934 i lysegrønt, lyserødt,<br />
gråt, brunt, sølv og guld. Søjlerne har en lyserød<br />
marmorering, og indskrifterne står forgyldte<br />
på brun bund. Sidefelterne rummer en versalindskrift<br />
med Nadverindstiftelsesordene, »Vor Herre<br />
Jesus Kristus i den Nat… saa ofte som I drikker<br />
det til min Ihukommelse«. De øvrige indskrifter<br />
er med kursivskrift. I topfrisen læses: »Jeg er Opstandelsen<br />
og Livet. John. 11 v. 25«, i storfrisen:<br />
»Saaledes elskede Gud Verden… John. 3 v. 16«, og i<br />
postamentfelterne fra nord: »Mig er given al Magt<br />
… Matth. 20 v. 18«, »Kommer hid til mig alle…<br />
Matth. 11 v. 28« samt »Se jeg er med eder alle<br />
Dage… Matth. 20 v. 20«. Bag på tavlen er anført<br />
med rødt: »Kirkens Inventar malet 1934 P. J. Bagger«.<br />
Malerifelterne rummer siden 1875 såkaldte ‘trærelieffer’<br />
eller ‘brandmalerier’, træplader med motiver,<br />
som er indskåret med huljern og derefter<br />
sværtet med sort; en teknik, som kort forinden var<br />
introduceret til nyudsmykning af prædikestolens<br />
felter (jfr. ndf.). Arbejdet må som prædikestolens<br />
skyldes billedhugger Niels W. Fjeldskov. 287 I storfeltet<br />
ses Korsfæstelsen med de hellige kvinder, i<br />
topfeltet Himmelfarten. Begge fremstillinger gentager<br />
i moderniseret form motiverne på tavlens<br />
ældre malerier fra o. 1750, der er malet i olie på<br />
fyrrepanel og nu ophængt i sideskibenes gamle alternicher<br />
(Korsfæstelsen i nord). Storfeltets maleri<br />
af Korsfæstelsen (fig. 131), 134×75 cm, viser Jesus