TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5098
Fig. 52. Kalkmalet †parti på korets nordvæg, o. 1125,
der ud fra sammenligning med †malerierne i Jelling
kirke må opfattes som hørende til en fremstilling af Jo­
hannes Døberens Fødsel (s. 5098). Kalke af Peder Bøl­ Bøl­
lingtoft 2002. – Painted †section of north wall of chancel, c.
1125, which must be regarded, on the basis of a comparison
with the †paintings in Jelling Church, as belonging to a scene of
the Birth of John the Baptist.
gjorde større fund. Her afdækkedes malerier fra
1500­20 i korhvælvet, et samtidigt maleri fremkom
uoverkalket bag altertavlen på korets østvæg,
mens der i korbuen fandtes en interessant
tidlig­romansk fremstilling af Kains og Abels offer.
Malerierne stod delvis frilagte indtil 1940,
da korbuens og korhvælvets malerier blev istandsat,
mens det sengotiske maleri på korets østvæg
fik lov at stå uoverkalket bag altertavlen. Efter at
der 1965 atter var gjort opmærksom på sporene
af romanske malerier over hvælvene på overvæggene,
153 blev resterne her søgt frilagt og dokumenteret
ved arbejder 1973, der bl.a. tilvejebragte
kalker af de hovedsagelig meget svage malerispor
(jfr. fig. 58). 154 2001­02 er de eksisterende
udsmykninger blevet genistandsat. Samtidig er der
på triumfvæggen og korets nordvæg fremkommet
yderligere rester af den romanske udsmykning,
hvoraf førstnævnte til dels er istandsat, mens
korets forventes tildækket. Og rundt om i kirkerummet
er der konstateret beskedne malerispor
fra forskellig tid, som atter er overkalkede.
1) (Fig. 51­64), o. 1125, en romansk dekoration,
der er blandt landets tidligste, og som har sit
nærmeste sidestykke i de nu ødelagte malerier på
KALKMALERIER
korvægge ne i Jelling kirke (Vejle amt). 155 Malerierne
er kendetegnet ved højtidsfuld strenghed, en
stiv ceremoniel gestik, ekstremt stiliserede dragtfolder
og de korative elementer, der indskrænker sig
til geometriske borter. Kun i korbuen og et par
steder på overvæggene er der egentlige farver og
farverester i behold. Ellers er det over hvælvene
alene grundtegningen, som kan iagttages, ofte kun
den indledende grundridsning. Og sporene må til
dels observeres igennem nyere kalklag, der ikke
ganske har kunnet fjernes ved 1970ernes arbejder.
I koret ses over hvælvet på nordvæggen og nordligst
på vestvæggen rester af en 58 cm høj kronfrise
i form af en mæanderbort (felterne 6×6
cm), der udgøres af røde vandrette og gule lodrette
linjer, og som nedadtil afsluttes af en 6 cm
bred rød stribe. 156 Herunder ses østligst på nordvæggen
et par røde taggavle med gul kant, der
har hørt til en figurscene øst for det blændede
vindue.
Af en tilstødende scene vest for vinduet er der
2002 under hvælvingen afdækket et †parti, som
med støtte i de forsvundne malerier i Jelling,
må opfattes som en rest af Johannes Døberens Fødsel
(fig. 52). 157 Det afdækkede parti (55×70 cm)
fremkom østligst op imod den gotiske skjoldbue
og det bag buen skjulte vindue. Partiet afgrænses
her af et 7 cm bredt bånd i okker, der følger vinduets
vestre karm. Vest herfor ses brystpartiet af to
personer, der står bag nogle bølgede aftegninger,
der må have markeret fodenden af en seng, som
den ses på scenen med Johannes Døberens Fødsel
i Jelling. Begge personer har opmærksomheden
vendt mod vest, hvor man må have set Elisabeth
ligge i sengen med barnet, mens Zacharias
har skrevet Johannes’ navn. Den østligste af personerne,
hvis hoved var dækket af hvælvet, bar
en grøn klædning med dragtbånd og holdt venstre
hånd op for brystet. Den vestligste var en
kvinde med langt hår, kappe og højre hånd løftet
foran brystet. Det tomme ansigt fremstod ægformet
med en omgivende ydre kontur, der kan have
været en glorie. I så fald må den fremstillede have
været Maria i færd med at hjælpe sin ældre kusine
med fødslen. Østligst ses lidt af et kapitæl og over
kvinden en stump af et bueslag. Scenen har således
– ligesom Jellings – udspillet sig under arkader. Og