TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5102
ret mæanderbort beskedne rester af Nadveren. Erkendelig
er et stykke af bordfladen (130 cm) og
lidt af en nedhængende dug med kantede folder.
På bordet står en tydelig grøn kalk, og bag det
ses klædedraperi fra nogle figurer. 162 En glorieret
person noget vest for kalken synes vendt imod
vest, og foran ham aner man i bordhøjde rester af
et hoved i profil med rødt hår (Judas?).
Vest herfor, mellem de to vestlige vinduer, spores
øjensynligt to scener. Af den østlige ses øverst
under mæanderborten en mod øst vendt halvfigur
med korsglorie: Jesus, som velsigner med højre
hånd; snarest har der været tale om Fodtvætningen.
163 Den vestlige scene er snarest Bønnen i
Getsemane (fig. 57). En stående Jesus (med korsglorie)
løfter sin hånd velsignende mod en knælende
eller siddende mand med glorie og krøllet
hår (Peter?), 164 en scene, der allerede blev iagttaget
af Chr. Axel Jensen 1933. 165
Mens intet nu erkendes på vestvæggen, hvis øvre
del er nedbrudt i forbindelse med tårnbyggeriet,
er der på midtskibets nordvæg bevaret fortegninger
til flere omfattende scener. Mellem de to
vestlige vinduer ses en scene, der må opfattes som
Korsegangen. Jesus bærer i overensstemmelse med
ottonsk billedtradition ikke selv sit kors, men står
eller går midt i en lang række af mænd (fig.
59­60), der har runde og spidse jødehatte, bølget
og buklet hår og bærer samme fodside klædninger
med snævre ærmer som korbuens Kain og
Abel. Jesus, med korsglorie, bærer lændeklæde og
løfter sin højre hånd til gestus foran brystet, mens
KALKMALERIER
Fig. 58. Kalkmalerier fra o. 1125 på midtskibets overvæg i nord, sammentegnet efter kalker. Mellem de vestlige
vinduer (tv.) ses Korsegangen (jfr. fig. 59­60), mellem de midterste Korsfæstelsen (fig. 61­62) og mellem de østlige
konturer af Korsnedtagelsen (tv.) samt Gravlæggelsen (fig. 63­64). Især for Korsnedtagelsen er kalken ufuldstændig,
og det samme gælder kronfrisens mæander, hvoraf en del mere er bevaret. Tegnet efter kalker af Kirsten Trampedach
og Henrik Græbe 1973. – Murals from c. 1125 on the upper wall of the nave in the north, composite drawing after tracings.
Between the west windows (left) the Bearing of the Cross can be seen (cf. figs. 59-60); between the middle windows, the Crucifixion
(figs. 61-62); and between the east windows the contours of the Deposition (left) and the Entombment (figs. 63-64). The
Deposition in particular is incomplete, and the same is true of the key pattern of the crown frieze, more of which is preserved.
den venstre øjensynligt rækkes eller trækkes i
scenernes læseretning. Lændeklædet har et markeret
bånd eller bælte om hofterne og en nedhængende
snip midtfor. På overkroppen er nøgenheden
angivet ved en enkel tegning af bryst
og mellemgulv. De nærmest stående jøder ved
Jesu højre side løfter hænderne imod ham som
til trussel eller slag, og allerforrest ses øjensynligt
Simon af Kyrene med et løftet kors af beskeden
størrelse, hvoraf nu kun den lodrette stamme er i
behold. 166
Mellem nordvæggens to midterste vinduer ses
Korsfæstelsen (fig. 61­62) med korset stående præcis
midt i scenen midt på skibets nordvæg. Korset,
der bryder mæanderfrisen foroven, har målt ca.
220×210 cm og er fremstillet med affasede kanter
og en let perspektivisk tværarm øverst, der udgør
skrifttavlen til Pilati ord (Titulus). 167 Jesus, der er
næsten legemsstor, ca. 140 cm høj, er vist stående
foran korset med hovedet let sænket imod højre,
udaddrejede fødder og armene vandret udstrakte.
Hans hoved er bart, det fyldige hår lægger sig ud
over skuldrene, og ved hagen ses et kort trevlet
skæg. Krop og arme har stiliseret anatomi, mens
man af lændeklædet kun aner nogle tætliggende
lodrette foldelinjer. Fire små bødler er i færd med
fastnaglingen. De to står på stiger bag korset og
bøjer sig ud mod dets ender, idet de med den ene
hånd holder en nagle, mens de med den anden
løfter en hammer for at slå naglen gennem den
åbne håndflade. Disse to bødler har buklet hår og
lange klædninger; af de to andre ved fødderne er