Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nyede tagværk. Sporet af den indmurede bjælke<br />
viser, at der har været tale om tømmer af betydelige<br />
dimensioner (23×16 cm). I gavltrekantens<br />
vestside (fig. 36) er der foruden en loftsbjælke<br />
aftryk af midtskibets østre spærfag, der som nævnt<br />
har været rejst, inden man murede gavltrekanten.<br />
Spærene har været trukket 67 cm ind over gavlspidsen,<br />
der at dømme efter den opragende murkerne<br />
har været afsluttet med en muret kam (jfr. s.<br />
5079). 142 Taghældningen har efter spæraftrykket<br />
at dømme været relativt lav, med en grundvinkel<br />
på ca. 47º og en topvinkel på ca. 86º. Tagfladerne<br />
har tilsyneladende haft et udhæng på mere end<br />
en halv meter, så betydeligt, at Norn i sin rekonstruktion<br />
(vinduessnit fig. 33) foreslog, at tagværket<br />
havde haft spærsko, hvilende oven på murremmene,<br />
der igen hvilede på bjælkerne. Der er<br />
dog næppe grund til at betvivle, at spærfagene har<br />
bestået af en almindelig trekantkonstruktion, som<br />
blot har strakt sig et godt stykke ud over muren.<br />
Der kendes således andre eksempler på romanske<br />
bygninger med betydeligt udhæng. 143<br />
Sideskibene har været dækket af halvtage med<br />
en meget lav hældning, en grundvinkel på kun ca.<br />
25º. Huller i højkirkens sydmur, 3040 cm under<br />
vinduernes underkant og knap 2 m under murkronen,<br />
viser at spærene (eller i hvert fald nogle af<br />
dem) har været stukket ind i muren. 144 Mest oplysende<br />
er sporene omkring og under det midterste<br />
(tredje) vindue (jfr. fig. 33). Her har et af<br />
hullerne indeholdt et stykke skråt nedadgående<br />
tømmer, kun 12×8 cm. Andre huller har rummet<br />
vandret indstukne bjælker (bomme?). Indhuggede,<br />
vandrette riller langs murfladen viser, at tagbeklædningen<br />
sandsynligvis har ligget ca. 15 cm<br />
over de ovennævnte huller.<br />
Tømmer fra et gotisk (†)tagværk(?). De syv bjælker,<br />
der er genanvendt som ankerbjælker i de<br />
170102 forhøjede højkirkemure (s. 5094) kan<br />
dendrokronologisk dateres til 1430rne (jfr. s. 5096),<br />
og de er således ældre end den senmiddelalderlige<br />
ombygning. Udstemninger viser, at tømmeret<br />
tidligere må have indgået i en tagkonstruktion,<br />
og det stammer sandsynligvis fra en fornyelse af<br />
(dele af ) det romanske †tagværk.<br />
Ved langhusets ombygning blev de tre skibe som<br />
nævnt samlet under ét stort tag. Indtil højkirke<br />
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong><br />
5095<br />
murenes forhøjelse 170102 har tagværket efter alt<br />
at dømme været båret af store langstole, der var<br />
rejst over de romanske murkroner.<br />
Tagbeklædning. Kirken har siden 193334 igen<br />
tage af bly. Blyet var formentlig enerådende endnu<br />
i 1600rne, men blev i de følgende århundreder<br />
suppleret med – og efterhånden afløst af – træspån<br />
og tegl. Ifølge regnskaberne indkøbtes 1618/19 et<br />
større parti bly i Horsens, og en ‘blymester’ fra Rye<br />
arbejdede på kirken med sine folk i 14 dage. 57 Ved<br />
synet 1676 var ‘våbenhusets tække for størstedelen<br />
øde’, og over den øvrige del af kirken var blytaget<br />
så brøstfældigt, ‘at (regn)vandet rødner (rådner)<br />
hvælvingerne i kirken’. 133 1761 var blytaget i<br />
god stand, mens en del af spånene på tårn og skib<br />
var blæst af; 1803 trængte spåntækningen overalt<br />
på skibet igen til reparation. 58 1820 omtales spåntag<br />
på tårnet og på skibets vestre del, mens den<br />
østre ende havde stentag. 59 Inden 1862 fik kirken<br />
overalt tage af røde sten, der udgjorde tagmaterialet<br />
indtil 1933. Kun tårnspiret bevarede sit spåntag,<br />
der blev liggende indtil 1927, da det afløstes<br />
af bly. 17<br />
†Lofter. Kor og midtskib i det romanske anlæg<br />
var efter alt at dømme dækket af flade trælofter.<br />
Mens sporene er gået tabt i koret, er i midtskibet<br />
bevaret aftrykket af den østre loftsbjælke, der<br />
har hvilet i det omtalte tilbagespring ved gavlfoden<br />
(jfr. fig. 20 og s. 5078) og var ca. 20 cm høj.<br />
Bjælken overskærer som nævnt den rundbuede<br />
åbning over korbuen, hvad der kunne tale imod<br />
et fladt træloft, mens det forhold, at gavltrekanten<br />
– modsat vægfladerne under gavlfoden – ikke er<br />
pudset synes at bekræfte, at rummet har været<br />
fladt afdækket. 145<br />
Om overdækningen af sideskibene kan intet sikkert<br />
siges. Viggo Norn foreslog i sin rekonstruktion<br />
(fig. 14b), at de lave skibe ikke har haft<br />
egentlige lofter, men været været åbne imod de<br />
svagt skrånende tagflader. De små retkantede piller<br />
ved de fortykkede murpartier i hhv. sydøstre<br />
og nordøstre hjørne blev af Hubert Krins opfattet<br />
som forlæg for aldrig fuldførte hvælv (jfr. ovf. s.<br />
5058).<br />
Gulve. Gule klinker, der 1934 blev lagt over et<br />
tykt cementlag, afløses 2002 af gule mursten i mønstre,<br />
hvilende på fladen.