28.07.2013 Views

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

5104<br />

Måske anes også østligst noget af en fremoverbøjet<br />

person med buklet hår.<br />

Endelig ses mellem det østligste vindue og triumfgavlen<br />

enkelte spredte farvespor under rester<br />

af mæanderborten. Her har været plads for endnu<br />

én eller to scener, der må have afsluttet passionsberetningen,<br />

hvis den da ikke har været fortsat på<br />

triumfvæggen.<br />

Teknik. En allerede eksisterende kvaderridset<br />

puds (jfr. s. 5068), vel lagt af bygmesteren, er til<br />

dels fjernet af hensyn til maleripudsens binding.<br />

Denne er gennemgående meget ren, blandet af<br />

udvasket sand og en kalk (54%), der formentlig er<br />

brændt af frådsten og derfor har givet pudsen en<br />

gullig farve. Maleripudsen er påført med ske til en<br />

noget ujævn, blødt bulet og glittet overflade. På<br />

triumfmuren og i triumfbuen, hvor pudsen er lidt<br />

grovere end på skibets langmure, er pudsen lagt<br />

op i én omgang, hvorefter der er malet på dens<br />

glittede overflade. I koret og på skibets vægge synes<br />

teknikken at have været en lidt anden, idet<br />

pudsen her, efter optørring, synes at være blevet<br />

kalket, hvis da ikke det er glitningen, der har trukket<br />

kalken frem i overfladen. Derpå ses motiverne<br />

her forberedt ved opridsning i kalken, først<br />

målemærker og linjer til felternes rammeinddeling,<br />

171 derpå en egentlig konturtegning af figurer,<br />

arkitektur mm. Endelig har man overalt fore­<br />

KALKMALERIER<br />

Fig. 61. Korsfæstelsen, kalkmaleri fra o. 1125 på midtskibets overvæg i nord (s. 5102). Helhed efter kalke (jfr. fig. 62).<br />

– The Crucifixion, mural from c. 1125 on the upper wall of the nave in the north. Whole painting after tracing (cf. fig. 62).<br />

taget den første konturmaling med hovedsagelig<br />

gult og rødbrunt og derpå lagt de egentlige farver.<br />

Som nævnt er det over hvælvene praktisk taget<br />

alene forridsning og fortegning, som er i behold,<br />

den første især erkendelig ved fotografering i sidelys.<br />

Maleriernes baggrundsfarve har i korbuen<br />

og på triumfvæggen været en grøn kobberfarve.<br />

For udsmykningen i øvrigt findes ingen spor af<br />

egentlig bundfarve, og figurerne må derfor antages<br />

at have stået imod en hvidgrå kalkbund. 172 Af<br />

egentlige farver er, som det fremgår, konstateret<br />

mørk og lys okker, gult, hvidt, grønt, mønjerødt<br />

og på triumfvæggen blåt (lapis lazuli). 173<br />

Malerværkstedet. Ved fremkomsten af korbuens<br />

dekoration 1934 konstateredes det umiddelbart,<br />

at der her var tale om et arbejde af samme malerværksted<br />

som de tabte malerier i Jelling kirke,<br />

der efter fremdragelse 1874 var blevet nedhugget<br />

og nymalet, men forinden dokumenteret i akvareller.<br />

174 Sammenhængen med udsmykningen i<br />

Jelling er ikke blevet mindre overbevisende efter<br />

den delvise afdækning af overvæggenes malerier<br />

1973 og frilægningerne 2001­02. For vi finder<br />

her ikke blot samme ægformede hoveder som i<br />

Jelling, samme korsglorier, samme buklede hår og<br />

samme geometrisk kantede dragtfolder, men også<br />

den samme brede mæanderbort og samme vekslende<br />

typer af jødehatte, foruden nært beslægtede

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!