TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

5058
mindste sammenspil’ mellem de små lysåbninger og
‘de ængsteligt lave, trykkede arkader’, og ej heller det
samme antal vinduer. Dette var for Schultz så meget
desto mærkeligere, fordi kirken er så stor; og uden at
kunne give noget afgørende bevis var han tilbøjelig til
at opfatte den som ældre end Vor Frue – til ‘tiden hen
imod 1050’. Hermed blev kirken placeret i en nøglestilling
inden for hele den tidlige stenarkitektur i Danmark,
og den blev forløber for alt senere byggeri. I
fyndige småartikler 1952 71 skærpede han sine synspunkter:
kirkerne i Roskilde og Tamdrup svarede mht.
mål og plandisposition påfaldende til hinanden ; virkelig
afvigende var blot, at arkaderne i Vor Frue havde
været båret af firkantede piller. Tamdrups stilpræg og
størrelse kunne kun forklares ved, at den som Starup
(DK. SJyll., s. 397) måtte være rejst engang i 1000­tallet
som ‘en slags hovedkirke, om hvis funktion intet
sikkert kan vides’. Schultz accepterede Norns rekonstruktionsforslag
og regnede med seks runde piller
i hver arkaderække; den firkantede pille forblev for
ham et ‘snurrigt, uforklarligt forhold’.
Harald Langberg 72 – og andre med ham 73 – fulgte
Schultz i hans tidlige datering af kirken. Langberg
foreslog (1955) endvidere, at Tamdrup – som Vor Frue
i Roskilde og kirkerne i Dalby og Asmild – havde haft
en ‘tribune’ i vestenden. 72
Den mest dybtgående vurdering af Norns og
Schultz’ resultater skyldes den hamburgske kunsthistoriker,
Hubert Krins (*1937), der i sin afhandling 1968
om det ældste danske stenbyggeri tog kritisk stilling til
kirkens udformning og arkitek toniske forudsætninger. 74
Krins afviste, at korets øst ende kunne have stået uden
BYGNING • FORSKNINGSHISTORIE
Fig. 12. Grundplan 1:300, målt og tegnet af J. B. Løffler 1878. – Ground plan 1:300, 1878.
hjørneliséner (en sådan løsning ville være fremmed for
romansk byggekunst!) og mente i nordsiden at finde
belæg for endnu en rundbueblænding, nemlig et lille
kragled på østsiden af den østlige lisén (jfr. fig. 26). Han
satte tillige spørgsmål ved Norns rekonstruktion af apsiden
(jfr. fig. 14), som han ikke mente ville kunne
bringes i fornuftig overensstemmelse med korets blændingsdekoration.
Han åbnede for den mulighed, at det
apsis­fundament, som Norn havde fremdraget, kunne
hidrøre fra en tidligere bygning, og i stedet foreslog han
en større og østligere liggende apsis. Derimod godtog
han Norns forslag til arkademurenes udformning (med
rundpiller og fremspringende murpartier i vest) og
fandt det sandsynligt, at der over disse ‘murtunger’ havde
befundet sig et pulpitur. 75
De fortykkede murpartier østligt i sideskibene opfattede
Krins som tydelige spor efter en ændring af
kirkens plan og foreslog, at man måske først havde
planlagt en étskibet korskirke; 76 men det kunne også
være et tværskib, der bare ikke trådte frem i sideskibsmurene.
Med dette som udgangspunkt forestillede
han sig kirken opført i tre faser: 1) korapsis, 2) kor
og østre del af langhusets ydermure og 3) det basilikale
langhus. At kirken var beslægtet med Roskilde
Vor Frue fandt han bekræftet af både grundplan, byggemateriale,
den anvendte teknik (forekomsten af sildebensmuring)
og vinduernes frie placering (der dog gik
langt videre end i Vor Frue), men også mht. størrelse
lignede de to bygninger hinanden. Dog burde man ikke
overse forskellene, først og fremmest pillernes form
og det afvigende måleforhold mellem sideskibenes og
midtskibets bredde. 77