TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

de kom også det øverste lag af kampestensfundamentet
frem i lyset. Mindst er der tilsyneladen de
gravet af terrænet ved langhusets vestende, hvor
op mod 0,5 m af frådstenssoklen stadig er dækket.
Dette afspejler muligvis forholdene i senmiddelalderen
forud for tårnets tilbygning. 95
Soklen, der oprindelig helt overvejende har været
af frådsten, er i den østre del af kirken udformet
som en dobbeltsokkel med skråkant, mens den i
langhusets vestende sandsynligvis kun har haft en
enkelt skråkant. Efter mange istandsættelser, senest
1933 og 1995, bærer det porøse materiale præg
af i lang tid at have ligget under terræn, og soklen
er mange steder læderet og repareret med tegl.
Bedst oplyst er – efter udgravningen 2001 – forholdene
i korets nedbrudte apsis (fig. 24 og 129),
hvor soklen har bestået af fire frådstensskifter med
en samlet højde på ca. 40 cm. De to skråkantled,
adskilt af et retkantet skifte, springer tilsammen
ca. 15 cm frem fra murplanet, og mellem nederste
skråkant og fundamentet er der kun et enkelt
skifte. – Mens dobbeltsoklen under korets sydside
trods ommuringer synes at have bevaret sin hovedform,
der lader sig sammenføje med de fremdragne
rester af apsidens sokkel, er det vanskeligere
at sammenkæde apsidens sokkel med den
stærkt fremspringende sokkel i korets nordside,
der i dag nærmest står som en bænk, indtil 30 cm
bred. Af denne er kun bevaret et enkelt skråkantet
led, der i niveau svarer til en fortsættelse af dobbeltsoklens
nedre led. Som vist på tegningen (fig.
25) er det muligt, at det øvre skråkantled ikke har
været ført igennem på korets nordside.
På langhusets nordside, øst for våbenhuset,
springer dobbeltsoklen 15­18 cm frem og er over
en ny stenbro 60­70 cm høj; men som nævnt synes
det nedre parti her at være en del af selve stenfundamentet.
Mindre fremtrædende er soklen på
skibets sydside, hvor den (delvis fornyet i munkesten)
er ca. 50 cm høj omkring den tilmurede dør
(jfr. fig. 43). Under langhusets vestside, nær det
sydvestre hjørne, har den nu næsten helt skjulte
sokkel bevaret et enkelt skråkantled i den nuværende
jordoverflade. Soklen, der her er ca. 50 cm
høj, er muret af fire frådstensskifter.
Materialer og teknik. Murene er opført som kassemur
af frådsten, der – overvejende i langhuset –
TAMDRUP KIRKE
5065
Fig. 20. Længdesnit 1:150, udsnit med triumfmuren set
mod syd. Over korbuen ses den nu delvis tilmurede
arkadeåbning, der fra højkirken har åbnet sig til korets
loftsrum (s. 5078). Den romanske gavl har formodentlig
været afsluttet med en muret kam (s. 5079). Tegnet
af Marianne Nielsen 2002 efter opmålinger ved Viggo
Norn o. 1930 og 1934, suppleret af Niels Jørgen Poulsen
2001. – Cross-section 1:150 of chancel wall looking
south. Above the chancel arch one sees the now partly walledup
arcade bay, which once opened up from the nave to the
chancel loft. The Romanesque gable was probably terminated
with a crest.
er suppleret med mindre partier af jern-al. Frådstenen
kan ifølge Viggo Norn være brudt i nærheden,
i en dalsænkning omkring en kilde nord
for kirken. 67
Kassemurens opbygning kunne ved udgravningen
2001 studeres i den nederste del af korets nedrevne
apsis. Her er den indvendige frådstensbeklædning
bevaret i tre skifters højde (jfr. fig. 24), i
et niveau svarende til den udvendige sokkel. Kvadrene,
der er muret i regelmæssige skifter, er her typisk
10 cm høje, 35­50 cm lange og 20­35 cm
dybe. Fugerne er ca. 1 cm brede og udført i en
hård, grovkornet kalkmørtel. Murkernen består af
rå marksten (10­30 cm i tvm.) samt lidt flint og