TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5130 INVENTAR • DET GYLDNE ALTER Fig. 98ab. Kongernes tilbedelse, *plade nr. 10 fra *(†)frontale o. 1200. Jesusbarnet er udført på en særskilt påsat plade (s. 5119, jfr. fig. 70, 71). a. Forsiden. b. Bagsiden. Jesper Weng fot. 200102. – The Adoration of the Magi, *panel 10 from *(†)frontal c. 1200. The Christ Child has been executed on a specially attached plate. a. Front. b. Back. ger ved Majestashovedets isse og glorie snarest skyldes ønsket om at give figuren en †kongekrone (fig. 74), ligesom ændringen ved kong Haralds/Svens dåb (nr. 26) vel nok skyldes guldsmedens usikkerhed med hensyn til Poppos rolle og status. Guldsmeden har tydeligvis benyttet sig af visse standardtyper, både når det gælder ansigterne, dragternes foldekast og selve figurfremstillingen; således går den bebudende Gabriels fremskriden, med højre hånd løftet og den venstre samlende kappen, igen også hos en engel ved markens hyrder (fig. 7677), ligesom den ses mere eller mindre let genkendelig andetsteds. Da hovedparten af reliefarbejdet er foregået fra bagsiden, kan guldsmedens samlede intention med fremstillingen træde nok så klart frem bagpå (fig. 74b, 78b, 81, 97, 98b), ligesom megen teknik bedst studeres herfra. Her kan det således iagttages, hvordan klædefolderne er ridset op som skarpe grater, der siden er suppleret med gravering forfra. Graveringen gør sig som nævnt stærkest gældende på Majestasrelieffet (nr. 1), hvor man også bedst får indtryk af repertoiret af skraveringer og borter (fig. 72). Helt uden gravering er, som det fremgår, pladerne nr. 6 og 8. Prikgravering ses anvendt i form af enkelte punkter, således som øjenpupiller, derimod ikke som en egentlig fladedækning (opus punctile). 252 Forgyldningen, der er lagt som en lueforgyldning, fremtræder ensartet, når bortses fra de fire plader med evangelistsymbolerne (nr. 25), hvis guld har en lysere og mere gul tone, der må skyldes et vist indhold af sølv (jfr. fig. 72). Stanser er ikke benyttet, og brunfernis er, som det fremgår, kun anvendt på ornamentstykkerne, hvilket svarer til situationen på alteret fra Sindbjerg. Bagsidernes hulinger savner spor af fyldmasse og fremtræder brunrødt korroderede, stedvis med spor efter et polérmiddel (kaldet krokus), der består af bolus og engelsk rødt, og som må stamme fra 189697. 253 Guldsmed og værksted. Arbejdets fællespræg er så åbenlyst, at alle plader må formodes udført af én
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5131 Fig. 99ab. Helligtrekonger for Herodes, *plade nr. 9 fra *(†)frontale, o. 1200 (s. 5119, jfr. fig. 70, 71). a. Helhed. b. Udsnit, hvor sekundær plade ved Herodes’ hoved er aftaget; på det oprindelige pladestykke ses let afvigende forridsning. Jesper Weng fot. 2001. – The Three Kings before Herod, *panel 9 from *(†)frontal, c. 1200). a. Whole. b. Detail where secondary plate at the head of Herod has been removed; on the original piece of the panel one can see a slightly different preliminary outline. og samme guldsmed, der dog udmærket kan have haft hjælpere. Mest selvstændigt markerer sig vel evangelistsymbolerne (nr. 25), der synes nok så elegant udførte, og hvis forgyldning som nævnt er afvigende. Guldsmeden, som åbenbart findes afbildet under Majestasrelieffet (fig. 100), har givetvis udført både frontalet (A) og Poppolegendens relieffer (B), og han formodes af Francis Beckett og Poul Nørlund tilknyttet samme værksted som mesteren for det lidt ældre gyldne alter fra Sindbjerg kirke (Vejle amt). Trods åbenlyse forskelle er en værkstedssammenhæng med Sindbjergalteret ret utvetydig og bidrager til det indtryk, at guldsmeden har hørt til i det østjyske område. 254 Med udgangspunkt i den formodede mesters liggende billede opfattede Nørlund ham som en gejstlig eller snarest en munk, 255 hvilket ikke ville være urimeligt i lyset af samtidens europæiske vidnesbyrd om gejstlige guldsmede. 256 Datering og stil. Ligesom Francis Beckett, der 1919 ville datere pladerne 11701200, 257 hæftede Poul Nørlund sig 1926 ved scenernes overfyldthed (horror vacui), der sammen med det kraftfulde udtryk gav dem ‘en mere barbarisk og rustik karakter end vore øvrige alterprydelser’. Dette, i forening med stedvis antikverede træk som det næsten ottonske i den krumryggede konge på plade nr. 28 (fig. 93, 97), måtte give indtryk af en guldsmed, der har virket i et provinsielt og noget retarderet kunstmiljø. 258 Samtidig fremhævede Nørlund imidlertid guldsmeden som lidt af en personlighed, en storartet dramatisk fortæller med særegen evne til midt i personmylderet at skabe en plasticitet og monumentalitet af en karakter som i 1200rnes kunst. 259 Nørlund lagde som dateringsfundamentet en analyse af scenernes ikonografiske typer, der hovedsagelig tilslutter sig de lidt yngre gyldne altres, og som i lighed med ornamentikkens yppige bladværk taler imod en udførelse før 1100rnes senere del. 260 Når det gælder en nærmere datering, var Nørlund med god grund usikker. Mens hans tekstafsnit sy
Page 1 and 2:
Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4:
C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6:
TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8:
af køreport og låge, lukket med j
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15 and 16:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 17 and 18:
TAMDRUP KIRKE 5059 Fig. 13ac. Opm
Page 19 and 20:
Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22:
TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24:
de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26:
TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28:
TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30:
TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34:
TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36:
Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68: en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70: Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72: ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74: TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76: TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78: ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 81 and 82: ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84: TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86: strimler. Det har rester af en rank
Page 87: ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 91 and 92: At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94: ler anden form indgået i alterpryd
Page 97 and 98: gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100: TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102: TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104: med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106: Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108: og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110: amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112: 1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114: TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116: i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118: s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120: evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122: strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124: 1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126: 278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128: Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130: The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132: middle of this we see small traces
Page 133 and 134: elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?