TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

5058 mindste sammenspil’ mellem de små lysåbninger og ‘de ængsteligt lave, trykkede arkader’, og ej heller det samme antal vinduer. Dette var for Schultz så meget desto mærkeligere, fordi kirken er så stor; og uden at kunne give noget afgørende bevis var han tilbøjelig til at opfatte den som ældre end Vor Frue – til ‘tiden hen imod 1050’. Hermed blev kirken placeret i en nøglestilling inden for hele den tidlige stenarkitektur i Danmark, og den blev forløber for alt senere byggeri. I fyndige småartikler 1952 71 skærpede han sine synspunkter: kirkerne i Roskilde og Tamdrup svarede mht. mål og plandisposition påfaldende til hinanden ; virkelig afvigende var blot, at arkaderne i Vor Frue havde været båret af firkantede piller. Tamdrups stilpræg og størrelse kunne kun forklares ved, at den som Starup (DK. SJyll., s. 397) måtte være rejst engang i 1000tallet som ‘en slags hovedkirke, om hvis funktion intet sikkert kan vides’. Schultz accepterede Norns rekonstruktionsforslag og regnede med seks runde piller i hver arkaderække; den firkantede pille forblev for ham et ‘snurrigt, uforklarligt forhold’. Harald Langberg 72 – og andre med ham 73 – fulgte Schultz i hans tidlige datering af kirken. Langberg foreslog (1955) endvidere, at Tamdrup – som Vor Frue i Roskilde og kirkerne i Dalby og Asmild – havde haft en ‘tribune’ i vestenden. 72 Den mest dybtgående vurdering af Norns og Schultz’ resultater skyldes den hamburgske kunsthistoriker, Hubert Krins (*1937), der i sin afhandling 1968 om det ældste danske stenbyggeri tog kritisk stilling til kirkens udformning og arkitek toniske forudsætninger. 74 Krins afviste, at korets øst ende kunne have stået uden BYGNING • FORSKNINGSHISTORIE Fig. 12. Grundplan 1:300, målt og tegnet af J. B. Løffler 1878. – Ground plan 1:300, 1878. hjørneliséner (en sådan løsning ville være fremmed for romansk byggekunst!) og mente i nordsiden at finde belæg for endnu en rundbueblænding, nemlig et lille kragled på østsiden af den østlige lisén (jfr. fig. 26). Han satte tillige spørgsmål ved Norns rekonstruktion af apsiden (jfr. fig. 14), som han ikke mente ville kunne bringes i fornuftig overensstemmelse med korets blændingsdekoration. Han åbnede for den mulighed, at det apsisfundament, som Norn havde fremdraget, kunne hidrøre fra en tidligere bygning, og i stedet foreslog han en større og østligere liggende apsis. Derimod godtog han Norns forslag til arkademurenes udformning (med rundpiller og fremspringende murpartier i vest) og fandt det sandsynligt, at der over disse ‘murtunger’ havde befundet sig et pulpitur. 75 De fortykkede murpartier østligt i sideskibene opfattede Krins som tydelige spor efter en ændring af kirkens plan og foreslog, at man måske først havde planlagt en étskibet korskirke; 76 men det kunne også være et tværskib, der bare ikke trådte frem i sideskibsmurene. Med dette som udgangspunkt forestillede han sig kirken opført i tre faser: 1) korapsis, 2) kor og østre del af langhusets ydermure og 3) det basilikale langhus. At kirken var beslægtet med Roskilde Vor Frue fandt han bekræftet af både grundplan, byggemateriale, den anvendte teknik (forekomsten af sildebensmuring) og vinduernes frie placering (der dog gik langt videre end i Vor Frue), men også mht. størrelse lignede de to bygninger hinanden. Dog burde man ikke overse forskellene, først og fremmest pillernes form og det afvigende måleforhold mellem sideskibenes og midtskibets bredde. 77
<strong>TAMDRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 5059 Fig. 13ac. Opmålinger 1:150 ved J. B. Løffler Løffl er 1877 og 1879. a. Tværsnit gennem langhus set mod øst. b. Længde Længdesnit gennem søndre sideskib set mod nord, med rekonstruktion af romanske arkader. c. Udsnit af arkademuren, rekonstruktion set fra midtskibet. – a-c. Scale drawings 1:150, 1877 and 1879. a. Cross-section through nave looking east. b. Longitudinal section through south side-aisle looking north, with reconstruction of Romanesque arcades. c. Section of arcade walls, reconstruction, seen from the central aisle. Krins fremdrog flere udenlandske eksempler (i Burgund, England og Norge) 78 på treskibede anlæg, der var båret af rundpiller, men måtte indrømme, at Tamdrup – med sine korte, undersætsige piller – kun havde få berøringspunkter med disse kirker. Nærmest forekom ham rundpillerne i Asmild kirke, men der vekslede de med kvadratiske piller. Han afviste Schultz’ tid lige datering (o. 1050), der ville gøre den ældre end Roskilde Vor Frue. Tværtimod havde Tamdrup netop som forudsætning Sven Nordmands byggeri i Roskilde og havde derudover formodentlig modtaget impulser fra andre jyske byggerier, f.eks. kirken i Asmild. Tamdrup kunne derfor tidligst være opført ved udgangen af 1000tallet. 319*
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken i landskabet set fra
Page 3 and 4: C. G. Schultz, der 1937 ville dater
Page 5 and 6: TAMDRUP KIRKE Fig. 3. Kirken set fr
Page 7 and 8: af køreport og låge, lukket med j
Page 13 and 14: TAMDRUP KIRKE 5055 Fig. 9de. Opm
Page 15: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 19 and 20: Fig. 14ae. Rekonstruktion af den
Page 21 and 22: TAMDRUP KIRKE 5063 Fig. 17. Grundpl
Page 23 and 24: de kom også det øverste lag af ka
Page 25 and 26: TAMDRUP KIRKE 5067 Fig. 21de. Opm
Page 27 and 28: TAMDRUP KIRKE 5069 Fig. 23ac. Opm
Page 29 and 30: TAMDRUP KIRKE 5071 Fig. 26. Korets
Page 31 and 32: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 33 and 34: TAMDRUP KIRKE Fig. 30. Kirken set f
Page 35 and 36: Fig. 33. Romansk vindue i højkirke
Page 37 and 38: TAMDRUP KIRKE Fig. 35. Indre set mo
Page 39 and 40: variationer i højde og udførelse,
Page 41 and 42: Fig. 40ac. Udvalgte romanromanske
Page 43 and 44: TAMDRUP KIRKE 5085 Fig. 42. Rekonst
Page 45 and 46: TAMDRUP KIRKE Fig. 44. Kirken set f
Page 47 and 48: Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 49 and 50: ved sakristiets gavl, men var efter
Page 51 and 52: TAMDRUP KIRKE 5093 Fig. 49. Opmåli
Page 53 and 54: nyede tagværk. Sporet af den indmu
Page 55 and 56: Ifølge F. Uldall, der besøgte kir
Page 57 and 58: da fødselsscenen i Jelling har sam
Page 59 and 60: ne ses rester af spidse bølgetunge
Page 61 and 62: mindre i behold, men man kan dog se
Page 63 and 64: arkitektoniske indfatninger af scen
Page 65 and 66: at bygningen har stået længere ti
Page 67 and 68:
en stor bladdusk, og foran dem i l
Page 69 and 70:
Oversigt. Samtidig med den tidlig
Page 71 and 72:
ikke kan have båret nogen traditio
Page 73 and 74:
TAMDRUP KIRKE 5115 Fig. 72. Majesta
Page 75 and 76:
TAMDRUP KIRKE 5117 Fig. 74ab. Maj
Page 77 and 78:
ede stjerner. Bag hende ses beklipp
Page 79 and 80:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 81 and 82:
ler med jødehatte trakterer ham fr
Page 83 and 84:
TAMDRUP KIRKE 5125 Fig. 8891. Pop
Page 85 and 86:
strimler. Det har rester af en rank
Page 87 and 88:
ne og Guds tjenere skyldig ære«.
Page 89 and 90:
TAMDRUP KIRKE 5131 Fig. 99ab. Hel
Page 91 and 92:
At frontalet (A) har hørt til kirk
Page 93 and 94:
ler anden form indgået i alterpryd
Page 95 and 96:
Danmarks Kirker, Århus TAMDRUP KIR
Page 97 and 98:
gen. Foden udgør en hul vinbeholde
Page 99 and 100:
TAMDRUP KIRKE Fig. 110. Døbefont a
Page 101 and 102:
TAMDRUP KIRKE Fig. 112. Prædikesto
Page 103 and 104:
med udsvejfet top. Som nu dannede s
Page 105 and 106:
Kirken, hvis gamle gravsten siden 1
Page 107 and 108:
og et i svagt relief hugget process
Page 109 and 110:
amme med blomster og bladornament
Page 111 and 112:
1) O. 1836, over gårdmand Otto Jen
Page 113 and 114:
TAMDRUP KIRKE Fig. 127. Interiør s
Page 115 and 116:
i en samtidig levnedsskildring af
Page 117 and 118:
s. 348f. og 386f. Artiklerne er opt
Page 119 and 120:
evaret lidt af en skråkantet sokke
Page 121 and 122:
strup: Johannes i Jelling, Skalk, 1
Page 123 and 124:
1970 (note 37), s. 142ff., hvor ræ
Page 125 and 126:
278 Nørlund 1926 (note 28), s. 173
Page 127 and 128:
Danmarks Kirker, Århus 5169 Fig. 1
Page 129 and 130:
The Romanesque basilica was probabl
Page 131 and 132:
middle of this we see small traces
Page 133 and 134:
elief. Brown varnish was not used o
show all

TAMDRUP KIRKE - Nationalmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?