Læring og arbejdsorganisering - maersk-nielsen.dk

ugt af medarbejdere i decentrale produktionsgrupper, i forhold til
det der i dag er den almindelige udgave, hvor softwareudviklerne
mere eller mindre bevidst har udviklet systemet, så det retter sig
mod en central, ofte specialiseret planlægningsfunktion.
Tilsvarende er for eksempel industrisymaskiner gennem flere årtier
udviklet, så de bedst muligt opfylder effektivitetsbehov i en
samlebåndsproduktion, og hvor det viser sig, at de fungerer særdeles
dårligt, hvis de skal anvendes af syersker med brede job i selvstyrende
grupper. Endelig kan det nævnes, at traditionen for bygning
af fabriks- og kontorbygninger afspejler og sætter dermed også
rammer for de arbejdsgange, som er en følge af tayloristiske arbejdsorganiseringsprincipper.
De fleste danskere kender Chaplins film ‘Moderne tider’ fra 1936.
Filmen giver et skræmmende billede af, hvordan det er at være
medarbejder ved et samlebånd; et billede som svarer ganske nøje
til det, danske samlebåndsarbejdere har kunnet give helt op til i dag.
Samtidig giver filmen et, ganske vist karikeret, billede af, hvorledes
maskinleverandører indtænker arbejdsorganiseringsprincipper i udvikling
af maskiner og udstyr. Der er altså ikke noget nyt i at pege
på Taylorismens negative sider.
Taylorismens udbredelse på danske arbejdspladser
Først fra begyndelsen af 1950’erne slog de tayloristiske principper
for alvor igennem på danske arbejdspladser. Et vigtigt led i dette
var Marshall-hjælpen, som dels gav mulighed for, at danske delegationer
med arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter besøgte
effektive amerikanske arbejdspladser, og dels bragte amerikanske
konsulenter til Danmark med henblik på indførelse af rationelle principper
for organisering af arbejdet. En tydelig følge var, at arbejdsopgaverne
i industrien blev brudt ned til mindste deltalje, og hvor
hver enkelt medarbejder derfor hurtigt efter ansættelsen kunne opnå
stor rutine i sin del af arbejdet. Med i købet fulgte en kraftig udbredelse
af akkordløn og MTM-systemet til måling og fastsættelse af
tider og bevægemønstre.
Op igennem 1960’erne kom der sporadisk kritik af systemet, som
imidlertid blev bakket op af arbejdsmarkedets parter. Først med
den høje beskæftigelse i slutningen af årtiet begyndte kritikken at
komme åbent frem i form af, at medarbejdere flyttede væk fra de
virksomheder, som havde de mest monotone, nedslidende og uinteressante
job.