Læring og arbejdsorganisering - maersk-nielsen.dk

handler mere om læring omkring frem for læring i den arbejdsmæssige
praksis. Det betyder, at der ikke sker en indholdsmæssig kobling
i læreprocessen mellem udviklingen af virksomhedens arbejdspraksis
og udviklingen af medarbejdere. På denne baggrund vil jeg
foreslå en social læringsteori, der er baseret på medarbejderes forsøg
på at løse de konkrete problemer, de møder i deres hverdag på
deres arbejde. Det er en læringsteori, der tager udgangspunkt i, at
læring skabes gennem refleksion og som et resultat af udforskning
af arbejdslivets konkrete problemer (Dewey1916, c. 1966, 1933,
1938). Dette forslag til læringsteori skal ses på baggrund af den
kritik, der har været rettet mod litteraturen om lærende organisationer
(Argyris & Schön 1996, Easterby-Smith 1997) og de forsøg
på at formulere en social læringsteori, der har været gjort fra flere
sider (Elkjaer 1999; Gherardi, Nicolini & Odella 1998; Lave &
Wenger 1991). Resultatet er en læringsteori, hvor læring anskues i
relation til den sociale sammenhæng, hvori den finder sted og som
et resultat af deltagelse i praksisfællesskaber (eng.: communities of
practice). Læringen løftes ud af det abstrakte felt og ind i hverdagslivets
konkrete praksis, og organisatorisk læring betragtes som sociale
processer frem for individuel tilegnelse af viden og holdninger.
Afsættet for at arbejde med den arbejdsmæssige praksis er den
nødvendige udforskning af arbejdslivets konkrete problemer. Udforskning
er en proces, der begynder med en fornemmelse af, at ét
eller andet er galt. Man kan intuitivt ane, at der er et problem. Denne
fornemmelse opstår ikke nødvendigvis på baggrund af et intellektuelt
vid. Først i det øjeblik udforsker(ne) begynder at definere og
formulere problemet, bevæger udforskningen sig ind i et intellektuelt
felt ved, at der gøres brug af den menneskelige evne til at ræsonnere
og tænke. Udforsker(ne) gør med andre ord brug af deres
hidtidige erfaringer med lignende situationer. Derefter vil udforsker(ne)
forsøge at løse problemet ved at prøve sig frem og afslutte med at
teste en løsningsmodel. For at problemet skal være løst må den
indledende fornemmelse af usikkerhed -den usikkerhed, der førte
til, at udforskningsprocessen gik i gang, imidlertid være forsvundet.
For at udforskning skal resultere i nye erfaringer, må tænkningen
eller refleksionen over relationen mellem problemets definition og
formulering samt løsningen heraf imidlertid i spil. Det er først, når
relationen mellem handlingen og handlingens konsekvens(er) etableres
via refleksionen, at læring har fundet sted.
Når viden bliver til via udforskning af de konkrete problemer, man
møder på sin vej, og når løsningen af problemet afhænger af, at man