Læring og arbejdsorganisering - maersk-nielsen.dk

Det er den erkendelse, der er baggrunden for, at kloge mennesker
har besluttet at etablere Learning Lab. Jeg er blevet spurgt, om jeg
vil være den første bestyrelsesformand. Det har jeg sagt ja til. Under
den klare forudsætning at vi som bestyrelse må arbejde for, at
Learning Lab kommer til at fungere som en terrier, en provokatør,
et eksperimentarium, en døråbner og en rød klud i hovedet på uddannelsesinstitutioner
og virksomheder, der ufortrødent gør, som
de altid har gjort, når det drejer sig om læring og kompetenceudvikling.
Ikke på grund af bevidste valg - men på grund af vane og
mangel på mod til at tænke i nye baner.
Det er sådan set ikke fordi, vi mangler hverken informationer, dygtige
mennesker eller adgang til ny teknologi. Det vi mangler er snarere
indsigt i og viden om, hvordan mennesker og organisationer
lærer. Det siger sig selv, at netop den indsigt er afgørende i et samfund,
hvor viden er den vigtigste ressource.
Derfor er intentionen, at Learning Lab skal udvikle sig til at blive en
eksperimenterende forsknings- og udviklingsinstitution, der arbejder
på tværs af uddannelses- og erhvervssektoren - og på tværs af
faglige discipliner som for eksempel psykologi, hjerneforskning,
antropologi, politologi, organisations- og kulturteori samt uddannelsesforskning,
som det hedder.
Men vi må se i øjnene, at der er et stykke vej, til vi når så vidt. Vi vil
givetvis komme til at kæmpe os op ad bakke og ofte i modvind. For
de fleste af os er - desværre - stærkt traditionsbundne.
Arkæologer og arkitekter
Gennem snart 25 år har jeg bevæget mig rundt i en række meget
forskellige miljøer. I det private erhvervsliv. I frivillige organisationer
og i traditionelle - og enkelte eksperimenterende - uddannelses- og
efteruddannelsesinstitutioner.
Uanset hvilken sektor jeg har været i, har det slået mig, at traditionalister
og ‘arkæologer’ overalt har været i flertal. Især blandt beslutningstagerne.
Dygtige arkæologer, javel. Problemet er bare, at
vi står i en situation, hvor der i allerhøjeste grad er brug for fornyere
og ‘arkitekter’.
Netop den massive overvægt af arkæologer gør, at det mange steder
flyder med ubrugt talent, og at den viden om læring og
kompetenceudvikling, der trods alle barrierer engang imellem opstår,
ikke spredes og dermed ikke kommer andre til gavn.