Læring og arbejdsorganisering - maersk-nielsen.dk

konkret arbejdspraksis ved det kendte maskinanlæg, at den blev
del af en ændret social praksis mellem faggrupperne, og at den blev
accepteret i operatørernes eget fællesskab.
Balancen mellem distance og nærhed
I Fibertex var det afgørende for det gode samspil mellem uddannelse
og arbejdsplads, at der blev skabt en tæt forbindelse mellem
undervisningen og den daglige arbejdspraksis. Det skete blandt andet
ved at placere undervisning på virksomheden og bruge virksomhedens
egne medarbejdere og produktionsudstyr i undervisningen.
Betyder det så, at man skal tilstræbe, at undervisningen skal ligne
arbejdspladsen mest muligt? Eller betyder det, som nogen mener, at
man helt skal erstatte de eksterne kurser med interne oplærings- og
udviklingsprojekter?
Nej, det er i hvert fald ikke erfaringen fra Fibertex. Det var de eksterne
kurser, der i starten af 1990erne skabte større åbenhed for
forandringer blandt medarbejderne, og som åbnede ledelsens øjne
for betydningen af ekstern uddannelse. En af lederne gav udtryk for,
at hvis der ikke var gennemført ekstern uddannelse, kunne det være
endt med en ‘Havnearbejderkonflikt’ i virksomheden på grund af
dens traditionelle arbejderkultur.
Det var netop ved at bryde med miljøet på arbejdspladsen, ved at
være sammen i helt andre omgivelser og ved at arbejde sammen på
tværs med helt andre emner end i hverdagen på arbejdspladsen, at
der blandt medarbejderne blev skabt et bedre samarbejdsklima og
en større åbenhed for forandringer. Det kunne næppe være skabt
internt i virksomheden uden eksterne lærere og input udefra.
Inden for arbejdspladsens rammer fungerer der mange socialpsykologiske
forsvarsmekanismer, som modvirker forandringer. Den
daglige praksis bliver fastholdt af kulturen på arbejdspladsen af den
‘tavse viden’, som bygger på praktiske erfaringer og som stivner i
handlingsmønstre, rutiner, talemåder og myter, der overføres fra
gamle til nye medarbejdere.
Forandring af praksis kræver derfor et brud med hverdagens rutiner
og de fastlåste sociale mønstre på arbejdspladsen. Det kræver
en distance til arbejdspladsens fysiske og sociale miljø og åbning af
en bredere horisont, der giver plads til nytænkning, fantasi, selvkri-