Læring og arbejdsorganisering - maersk-nielsen.dk

sprog er tillige ganske generelt og abstrakt. Formålet med individers
læring i organisationer formuleres således i generelle vendinger som
‘personlig mestring’:
“[‘Personal mastery’] means approaching one’s life as a
creative work, living life from a creative as opposed to
reactive viewpoint.”
Senge 1990: 141.
Det er vanskeligt at være uenig i et mål som dette for menneskelig
udvikling, men vi får ikke megen hjælp til at skabe sammenhæng
mellem udfoldelsen af personlig mestring i virksomheder og organisatorisk
læring. Årsagen kan være, at organisatorisk læring anses
for at være en naturlig følge af individuel læring:
“The first step in considering the development of a good
learning climate is to start with yourself and your own
learning. How do you learn best? Which factors in yourself
and in your immediate environment help you to learn most
effectively? And which factors inhibit your learning?”
Pedler & Aspinwall 1998: 43.
Når man definerer et godt organisatorisk læringsklima med afsæt i
spørgsmål om individuel læring, så indikerer man, at en lærende
organisation begynder med individuel læring og ikke med ændringer
af organisationer. Spørgsmålet er, om ændringer af organisationer
er en følge af ændringer af individer, eller om de to ting bør
følges af for eksempelvis at skabe en lærende organisation?
Går man tættere på spørgsmålet om, hvad det er, man skal lære i
en lærende organisation opdager man, at det i litteraturen om en
lærende organisation faktisk ikke kobles til virksomheders konkrete
arbejdspraksis, men til at lære medarbejdere at tænke anderledes
om organisationen. Medarbejdere skal således først og fremmest
lære at tænke på organisationen som en helhed bestående af processer.
Denne forståelse af læring som tilegnelse af en ny måde at tænke
organisationer på kommer til udtryk i en opfattelse af, at ‘foruden et
indhold har ethvert emne sin egen proces, der skal plejes og dyrkes’
(van Hauen, Strandgaard & Kastberg, op. cit.: 43). Problemet
er dog, at indholdet forsvinder på bekostning af processerne, og at
alle processerne findes omkring og ikke i relation til virksomhedens
arbejdsmæssige praksis. De processer, der skal plejes er lære-