LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

Udredningen af den enkelte patient kan være kompliceret. De praktiserende
læger modtager ca. 500.000 henvendelser årligt fra personer med led- og
muskelsmerter. En forespørgsel udsendt via landets amter og H:S til reumatologiske
afdelinger om, hvorvidt der findes formelle kriterier for visitation og
diagnostik til reumatologisk speciallæge, viser, at afdelingerne p.t. ikke opererer
med systematiske undersøgelsesprogrammer, men ofte mere usystematiske
lokale anbefalinger, som er udarbejdet i et samarbejde mellem lokale praksiskonsulenter
og de reumatologiske afdelinger (6). Det skønnes, at ca. 20% af
de patienter, der henvises til speciallæge med mistanke om tidlig leddegigt, vil
have leddegigt. I en undersøgelse fra Sønderjyllands amt, som har 250.000
borgere, skønnes der at være mellem 1.700 og 1.800 patienter med leddegigt,
hvoraf ca. 900 personer årligt aktivt behandles enten under indlæggelse eller i
et ambulant forløb. Tilsvarende stikprøver fra andre amter viser samme resultat
(7). Ud fra dette skønnes det, at ca. 18.000 behandles for leddegigten hos
reumatologisk speciallæge i primær- eller sekundærsektoren, jf. afsnit 1.5.
TABEL 5.2
Ventetidsopgørelse – amtsniveau: Antal ikke-akutte heldøgns- og ambulante patienter (ekskl. skadestue)
med leddegigt (aktionsdiagnoserne M05, M06, M13.9 1 ) samt gennemsnitlig ventetid fordelt på amter i
2000
Amt Heldøgnspatienter Ventetid (dage) Ambulante patienter Ventetid (dage)
Århus 271 108 528 43
Ribe 35 178 110 58
Ringkøbing 142 554 274 162
Sønderjylland 261 75 353 20
Vejle 61 92 351 37
Storstrøm 37 101 331 51
Nordjylland 174 91 423 4
Fyn 218 169 420 69
Roskilde 69 86 401 37
Frederiksborg 22 35 287 97
Vestsjælland 140 179 457 134
Viborg 25 67 147 39
København 97 181 577 19
H:S 309 48 889 23
Bornholm 7 66 99 42
Hele landet 1.868 135 5.647 56
1 M05 = IgM reumafaktor positiv leddegigt, M06 = andre former for leddegigt, M13.9 = leddegigt
uden specifikation.
Kilde: (8)
5.3 Organisatoriske aspekter ved tidlig visitation
og diagnostik
Ud fra et studie fra Kong Christian den X’s Gigthospital i Gråsten (7) er det
påvist, at det er muligt med øget information til praktiserende læger at påvirke
henvisningsmønsteret fra almenpraktiserende læger til speciallæger i reumatologi
ved at skabe opmærksomhed om, at tidlig diagnostik og iværksættelse
af behandling forbedrer patienters prognose og reducerer antallet af varige
ledskader. Med en målrettet indsats i Sønderjyllands Amt var det muligt at
fremrykke diagnosetidspunktet med ca. 2 måneder og øge antallet af tidligt diagnosticerede
patienter relativt med 5%. Denne indsats beregnes på nationalt
plan at medføre, at ca. 2.000 flere patienter årligt henvises til reumatologisk
udredning, hvilket vil kræve et øget personalebehov på 4 reumatologiske lægeårsværk,
ca. 3 sygeplejersker (inkl. radiografer) og ca. 2 sekretærer, jf. kapitel 6.
Ud fra et organisatorisk perspektiv vil tidlig visitation og diagnostik derfor
kræve en styrket indsats på to fronter:
1. At den praktiserende læge er vidende om betydningen af tidlig diagnostik og
henvisningskriteriet (ledhævelse af mere end 6 ugers varighed)
2. At der forefindes speciallæger i et antal, der muliggør tidlig diagnostik (jf.
tabel 5.1 og 5.2).
Da der i visse områder af landet er lange ventetider på speciallægevurdering
og uens speciallægedækning, vil det formentlig være nødvendigt at udarbejde
organisatoriske retningslinjer med henblik på, at patienter uafhængigt af bopæl
sikres tidlig visitation, diagnostik og behandling.
5.4 Modeller i organisatorisk perspektiv
For at vurdere de personalemæssige ressourcer ved de nye behandlingsformer
er der taget udgangspunkt i et standardiseret patientforløb fra Århus Universitetshospitals
reumatologiske afdeling, som er en stor afdeling med mange
patientforløb, og som dermed har mulighed for en rationel udnyttelse af personaleressourcer.
Udgangspunktet for beregningerne er baseret på erfaring
med behandling med infliximab, som for tiden er det eneste af de to nye
TNF-alfa hæmmende lægemidler, der er tilgængeligt i Danmark. Lægemidlet
etanercept forventes tilgængeligt i Danmark i 2003. Vedrørende de ressourcemæssige
vurderinger og driftsøkonomiske beregninger ved behandling med
de nye lægemidler henvises til kapitel 6.
Personaleforbrug ved behandling med infliximab
Behandlingen gives ved intravenøs injektion (indsprøjtning i en blodåre), og
det er nødvendigt, at patienten er under lægeligt tilsyn. Det antages ud fra
kliniske erfaringer, at et team bestående af en læge og en sygeplejerske kan
gennemføre infusion på 4 patienter ad gangen. Den enkelte læge antages at
102 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 103