LEDDEGIGT – - Sundhedsstyrelsen

uge ca. 30 min. pr. infusion pr. patient, og det tilsvarende tal for sygeplejersken
antages at være 1 time. Hertil lægges et tidsforbrug til sekretæropgaver
svarende til ca. 30 min. pr. patient.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at personalekapaciteten udnyttes fuldt
ud. Et årsværk for læge/sygeplejerske sættes til 1.672 timer, og det antages, at
50% af tiden er relateret til opgaver i forbindelse med behandling af individuelle
patienter. Fra ekspertside skønnes det, at antallet af blodprøver og røntgenundersøgelser
vil være uændrede sammenlignet med behandling med
langsomtvirkende gigtmidler.
Personaleforbrug ved behandling med etanercept
Etanercept gives som injektion under huden. Patienten kan oplæres til selv at
tage medicinen. Det skønnes, at en sygeplejerske gennemsnitligt vil bruge to
timer på oplæring i injektionsteknik.
De tre behandlingsmodeller
De tre behandlingsmodeller er beskrevet i kapitel 3, og de ressourcemæssige
og økonomiske vurderinger er opgjort i tabelform i afsnit 6.5. Opgørelsen er
foretaget over en femårig periode med stigende tilslutning til behandling og
med et estimeret frafald. Begge dele har betydning for vurdering af det forventede
personaleforbrug.
Model A beskriver en situation, hvor patienterne behandles med de traditionelle
lægemidler uden anvendelse af de nye gigtmidler, og hvor patienterne
henvises ligesom i dag. Model A bruges som basis for sammenligninger.
I model B tilbydes behandling til alle nydiagnosticerede patienter samt til 10-
20% af de øvrige patienter, der behandles i reumatologisk speciallægeregi.
Tilbydes infliximab vil der det første år være et nationalt merbehov for personale
svarende til 8, 16 og 10 henholdsvis læge-, sygeplejerske- og sekretærårsværk.
Dette merbehov vokser i det femte år til at udgøre henholdsvis 29, 57
og 36 årsværk. Ved brug af etanercept er personalebehovet, hvad der svarer til
4 sygeplejerskeårsværk, stigende til 6 det femte år.
I model C tilbydes TNF-alfa hæmmende behandling til patienter med utilstrækkelig
effekt af langsomtvirkende gigtmidler, ca. 10-20% af de patienter,
der behandles i reumatologisk speciallægeregi. Ved brug af infliximab vil der
det første år være et merbehov for personale svarende til 3, 7 og 4 årsværk for
henholdsvis læger, sygeplejersker og sekretærer – i det femte år stigende til 7,
14 og 9 årsværk. Ved brug af etanercept opgøres det personalemæssige merbehov
til ca. 2 sygeplejerskeårsværk det første år og ca. 1 det femte år.
Hvor skal behandling med nye lægemidler tilbydes?
Et formaliseret samarbejde mellem praktiserende speciallæger og sygehusenes
reumatologiske afdelinger vil muliggøre et mere rationelt patientforløb med
hurtig iværksættelse af nye behandlinger for de relevante patienter.
De personalemæssige ressourcer er beregnet under forudsætning af en rationel
arbejdstilrettelæggelse med flere patienter ad gangen, hvilket kan opnås, såfremt
behandlingen koncentreres på færre afdelinger. Som tidligere beskrevet er sygehusvæsenets
reumatologiske specialefunktion organiseret i højt specialiseret reumatologiske
afdelinger, reumatologiske afdelinger eller reumatologiske afsnit i
internmedicinske afdelinger. I flere amter er der etableret såkaldte funktionsbærende
enheder, og det vil være naturligt at samle behandlingen med de nye lægemidler
i en amtslig funktionsbærende enhed. Disse vil ligeledes fremme, at
organiseringen af reumatologien defineres ud fra opgavevaretagelsen, der omfatter
diagnostik, medicinsk og kirurgisk behandling, pleje og rehabilitering af
hovedparten af specialets patienter. I tilslutning til de amtslige reumatologiske
funktioner bør der oprettes reumateam, der sikrer et optimalt patientforløb,
bl.a. rettidig vurdering af muligheder for reumakirurgi, jf. kapitel 8.
Da der til stadighed udvikles nye biomedicinske lægemidler til behandling af
leddegigt, og da etanercept forventes tilgængeligt på det danske marked
2003, er det muligt at en vis del fra patientgruppen kan tilbydes mindre personalemæssigt
krævende behandlinger. Hvis behandlingerne fordeles på flere
enheder med færre patienter hvert sted, understreges vigtigheden af, at behandlingerne
protokolleres, og data opsamles løbende. Dansk Reumatologisk
Selskab har i samarbejde med Institut for Rationel Farmakoterapi opstillet
foreløbige vejledende retningslinjer for, hvilke patienter der skal sættes i behandling
med de nye biologiske gigtmidler, og der er udarbejdet en database
til registrering af behandlingsforløb.
For patienter behandlet hos praktiserende reumatologisk speciallæge skal man
være opmærksom på, at fysioterapi og ergoterapi ikke indgår som en obligatorisk
del af patientforløbet. Dette bør der tages højde for i den fremtidige organisatoriske
tilrettelæggelse af samarbejdet mellem primær- og sekundærsektor.
Centralisering af behandling med de nye lægemidler vil skabe de bedste betingelser
for registrering af patientforløb i kliniske databaser.
5.5 Sammenfatning
Der er store geografiske forskelle i den reumatologiske speciallægekapacitet
strækkende sig fra én speciallæge pr. 13.000 indbyggere i H:S til én speciallæge
pr. 47.000 indbyggere i Århus Amt. Dette afspejler sig også i ventetider såvel
for ikke-akutte heldøgnspatienter som for ambulante patienter.
104 LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling
LEDDEGIGT – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling 105